The Choice

Klodset, kærlig, utjekket, smuk; Mød Molly Florence. Hun er kærester med selveste Harry Styles og de lever lykkeligt sammen. Hun opdager dog snart at Harry har en stor hemmelighed og i forbindelse med den bliver hun forelsket i bandmedlemmet Louis Tomlinson. Hvem elsker hvem? Og hvis hemmelighed bliver afsløret?

23Likes
16Kommentarer
2252Visninger
AA

2. Tavse Harry?

Kapitel 2.

Jeg vågnede op i Harrys seng, strakte mig og gabte højlydt. Jeg bemærkede at jeg var helt ør i hovedet. Stadig med lukkede øjne, famlede jeg med min hånd på den anden side af sengen, men der var helt koldt. Jeg åbnede forvirret øjnene og så at sengen var tom. Til min forbavselse lå der en krøllet, sammenfoldet seddel på hovedpuden. Jeg læste den igennem og kunne ikke fatte det. Harry var taget ned til bageren klokken otte om morgenen for at købe ind til et gennemført morgenmåltid, trods alt det besværlige, trods alle de piger der ville komme farende hen til ham og aflede hans opmærksomhed.

Jeg kørte en bleg hånd gennem mit uglede hår, inden jeg rejste mig og gik hen for at trække gardinerne fra. Solen strømmede taknemmeligt ind af det lille vindue. Jeg åbnede det desperat og stak nysgerrigt hovedet ud, hvorefter jeg trak vejret helt ned i lungerne.

”Det ser hyggeligt ud,” lød Louis melodiske stemme. Jeg smækkede vinduet så hårdt i, at glasset ramte min pande. Mens jeg ømmede mig, greb jeg hurtigt Harrys dyne for at dække min halvnøgne krop til. Den velkendte forlegenhed skyllede ind over mig som et vandfald. Jeg var kun iført underbukser og Bh, mens Louis bare stod og smågrinede.

”Hvad laver du her?” vrissede jeg, med brynene helt nede i øjnene. Han holdt hænderne op for sig i overgivelse.

”Rolig nu. Jeg skulle bare aflevere noget til Harry. Hvor er han?” spurgte Louis roligt. Jeg sukkede dybt og blødte lidt op.

”Hvis du lader mig tage noget tøj på, skal jeg nok forklare det,” sagde jeg dæmpet. Han smilede til mig og holdt sig for øjnene. Min irritation blev større. Jeg gik hen til ham, stadig med dynen viklet om mig, og begyndte at puffe ham ud ad døren.

”Du kan ikke nøjes med at holde dig for øjnene. Skrub ud herfra,” brummede jeg, da mine arme fortsatte med at skubbe. Trods den alvorlige situation, kunne jeg ikke dy mig for at undslippe et fnis. Louis grinte også. Hans latter var høj og gennemtrængende. Da døren var smækket i, skyndte jeg mig at komme i tøjet, bestående af et par tætsiddende jeans og en gammel T-shirt med I love New York- tryk på.

”Er du snart færdig?” råbte han med et hårdt bank på døren.

”Ja!” stønnede jeg og åbnede døren. Vi tog plads i sofaen. Louis satte sig med hænderne foldet i skødet. Jeg, derimod, sad mere henslængt med benene oppe på stuebordet.

”Nå, hvad skulle du aflevere til Harry?” spurgte jeg af oprigtig nysgerrighed. Mine fingre knoklede med at få samlet mit tykke hår i en løs hestehale.

”Bare nogle penge,” svarede han henkastet og trak på skuldrende. Jeg måbede.

”Bare nogle penge? Hvad snakker du om? Skylder du Harry noget?” spørgsmålene væltede ud af min uskyldige mund, uden at jeg kunne stoppe det. Jeg holdt mig skyldbevidst for munden, da jeg fornemmede at spørgsmålene var for nærgående.

”Det må du undskylde, jeg…”

”Det gør ikke noget,” afbrød han med et halvhjertet smil, der lettede stemningen lidt. ”Bare vi lader det ligge.”

”Selvfølgelig,” samtykkede jeg, stadig skuffet over min uhøflige opførsel. Jeg hørte lyden af raslende nøgler og gættede på at Harry var ved at være hjemme. Og ganske rigtigt, trådte han ind af døren i samme øjeblik.

”Godmorgen, Molly! Jeg tænkte ikke at du ville stå så tideligt op…” vi kunne høre hans begejstrede stemme ude fra entreen. Jeg bed mig i læben, da Harry trådte ind i stuen, stadig med overtøjet på.

”Æh, hej Louis. Godt at se dig,” smilede han, lettere forvirret. Louis rejste sig brat op og gav Harry en kuvert, inden han gik ud af døren.

Jeg rejste mig fra sofaen for at gå min forvirrede kæreste i møde. Det der kun var tiltænkt et lille kys på kinden udviklede sig til en tæt omfavnelse. Jeg trykkede mig febrilsk ind til Harrys veltrænede bryst og nød hans arme rundt om mig. Han kyssede mig blidt på hovedet.

”Jeg har hentet morgenmad,” sagde han og slap mig. Jeg stak hånden i baglommen.

”Det kan jeg se. Det er altså virkelig pænt af dig, skat.” mumlede jeg, men blev stoppet af hans læber der kortvarigt berørte mine.

Vi tømte indkøbsposerne sammen, lavede morgenmaden sammen, spiste sammen. Vi var begge tavse. Jeg anede ikke hvorfor. Vi plejede altid at pludre løs om alt muligt crap. Jeg kastede et blik på uret oven over tv’et og gispede.

”Gud, klokken er allerede 1.!” jeg skyndte mig at pakke tingene sammen. Harry betragtede mig intenst. Betragtede alle mine klodsede bevægelser. Da jeg havde pakket min taske kyssede jeg ham hårdt på munden. ”Vi ses,” smilede jeg og forsøgte ihærdigt at lyde charmerende, men resultatet forblev det samme, min stemme var ujævn og praktisk taget irriterende at høre på.

”Vi ses,” mumlede han tilbage. Han virkede underligt fraværende. Jeg sendte ham et sidste luftkys, inden jeg begav mig ud af døren til hans store, luksus lejlighed. Udenfor strømmede folk rundt i gaderne med travle blikke. Jeg frydede mig over at det var weekend og at sommerferien befandt sig lige om hjørnet. Mit hus lå ikke så langt fra Harrys lejlighed. Man skulle højst gå en kilometer og så stod man foran min familie og jeg’s hvidkalkede standardvilla.

Det var en skøn fornemmelse, at åbne den knirkende havelåge, vandre op gennem vores frodige have med de mange vildtvoksende blomster. Selvom jeg drømte om at flytte ind hos Harry, blev jeg altid stillet tilfreds, når jeg var hjemme.

Min skøre, rødhårede og ligeså klodsede mor åbnede døren op, inden jeg havde rørt håndtaget. ”Skat!” sagde hun fornøjeligt og trak mig ind i en moderlig omfavnelse. ”Hej, mor.” sukkede jeg blidt. Hun lukkede døren og gav slip på, så jeg kunne forsvinde op på mit værelse.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...