The Choice

Klodset, kærlig, utjekket, smuk; Mød Molly Florence. Hun er kærester med selveste Harry Styles og de lever lykkeligt sammen. Hun opdager dog snart at Harry har en stor hemmelighed og i forbindelse med den bliver hun forelsket i bandmedlemmet Louis Tomlinson. Hvem elsker hvem? Og hvis hemmelighed bliver afsløret?

23Likes
16Kommentarer
2144Visninger
AA

5. Louis...Tomlinson?

Kapitel 5.

”Godmorgen,” var der en, der sagde. Stemmen lød bekendt. Jeg gryntede og vendte ryggen til personen, der talte til mig.

”Hallo, Molly! Det er tid til at stå op,” sagde stemmen blidt og kørte sin hånd ned af min kind. Jeg slog den væk, med et kort dask, hvorefter jeg surmulende prøvede at sove mere. Men da kom alle gårdagens begivenheder tilbage til mig, som en klagende lavine. Jeg huskede pludselig Harrys facebook samtale, min foruroligende tur på diskoteket, kvalmen og Louis hjælpsomme arme.

Jeg slog med et sæt øjnene op, blev mødt af Louis blide ansigtstræk.  Han havde beigefarvede hænderøvsbukser på og bar mave, så man tydeligt kunne ane hans fine muskler, som han stod der og slog mig, med små dump, i hovedet med en teske.

En grov griselatter undslap mine læber, men så stoppede jeg, da jeg kom i tanke om, at jeg også havde savlet på hans skjorte.

”Åh, Louis!” udbrød jeg og slyngede mine arme rundt om hans hals. Han krammede mig forbavset tilbage, inden han satte mig ned. Jeg var så taknemmelig for at han havde reddet mig.

”Tusind tak og du må virkelig undskylde…” begyndte jeg med lille stemme. Louis trak i mundvigene.

”Helt okay, men skulle du ikke i skole i dag?” spurgte han undrende. Jeg klaskede min hånd op i panden.

”For satan! Hvad er klokken? Hvor langt er skolen herfra?”

Louis grinede pludselig. Hans latter lød som englespil, man kunne næsten ikke lade være med at smile med. ”Rolig nu, Molly. Vi skal nok nå det,” beroligede han mig og pegede bagud på badeværelset. ”Du kan låne en ekstra tandbørste af mig og jeg har vidst nok også en hårbørste,”

”Tak!” råbte jeg og fór ud på badeværelset. Min klodsede ben slog knuder, så jeg faldt uventet på badeværelsets blanke marmorgulv.

”Fuck,” mumlede jeg, da en af hans parfumer blev knust på det hårde gulv. Med stramme bevægelser samlede jeg glasskårene op og begyndte febrilsk at køre børsten gennem min tykke manke.  
”Er alt okay?” råbte Louis undrende med et bekymret stemmeleje.

Mekanisk begyndte jeg at børste mine tænder, hvorefter jeg med et stød spyttede tandpastaen ud i vasken.

”J-ja!” stammede jeg tilbage, ”Men jeg bliver nok nød til, at betale for en af dine parfumer.”

Stilhed. Og en uudholdelig en af slagsen. Jeg bed mig hårdt i læben (endnu en af mine dårlige vaner) og afventede hans svar.

”Det er ligemeget. Skal jeg køre dig i skole?” sagde han endelig. Jeg åndede lettet op og begav mig ud af badeværelset. Da jeg trådte ind i stuen, var Louis i fuld gang med at tage en stram, mørkeblå T-shirt på.

”Det må du meget gerne,” jeg forsøgte at smile charmerende, mens jeg rettede på mit tøj og greb min taske.

 

                                                                                        **

Jeg smækkede aggressivt lågen til mit klassiske blå skab og sukkede dybt. Louis havde været sød. Han havde frivilligt kørt mig i skole, havde opmuntret mig og givet mig et venskabeligt kram, inden jeg forsvandt ind på gymnasiet. Men det var ikke det, der nagede mig. Det var mere faktummet, at der var en uforklarlig kemi i mellem os, hver gang vi fortog os noget sammen.

”Hvorfor fanden kom du ikke i går?” Ivys ophidsede stemme, fik mig ud af mine tanker. Jeg så forbavset på hende. På hendes afblegede, lyse hår. På den mørkebrune hovedbund og på den spidse næse.

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg forvirret og kløede mig uintelligent i nakken. Ivys øjne skød lyn. Hendes kinder blev tomatrøde af raseri.

”Du ved udmærket, hvad jeg taler om! I går skulle du være kommet og hjælpe med opgaven. Jeg blev totalt til grin! I stedet foretrak du, at nusse med Harry hele aftenen.” skreg hun grådkvalt. Forbipasserende sendte os mærkværdige blikke. Jeg aede hende undskyldende på kinden og prøvede at holde hovedet koldt, da jeg pludselig kom i tanke om vores aftale.

”Ivy, sagen er…”

”Der er ingen undskyldninger, Molly. Du sårede mig,” snøftede hun videre.  Klokken ringede ind, men jeg var ligeglad. I stedet så jeg min forgrædte veninde dybt i øjnene.

”Sagen er, at jeg fandt ud af at Harry var mig utro, i går.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...