The Choice

Klodset, kærlig, utjekket, smuk; Mød Molly Florence. Hun er kærester med selveste Harry Styles og de lever lykkeligt sammen. Hun opdager dog snart at Harry har en stor hemmelighed og i forbindelse med den bliver hun forelsket i bandmedlemmet Louis Tomlinson. Hvem elsker hvem? Og hvis hemmelighed bliver afsløret?

23Likes
16Kommentarer
2126Visninger
AA

9. Hvorfor kan jeg ikke modstå ham?

Kapitel 9.

 

”Hvorfor gør jeg det her?” mumlede jeg mod Harrys læber, efter vores kys. Hans øjne lyste og jeg kunne se smilet i dem.

”Fordi du elsker mig,” svarede han, som var det et ligegyldigt faktum. Jeg trak mig lidt væk fra ham, for at granske hans ansigtsudtryk. Hans læber glinsede og glimtet i øjnene var vildt. Jeg aede skeptisk hans kind.

”Og fordi jeg elsker dig.” afsluttede han og trykkede igen sine læber mod mine. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Louis, der sad mutters alene inde på restauranten, med spekulationer om, hvor i al verden jeg befandt mig. Mig. Hans date.

Jeg burde gå ind til ham og fortsætte der, hvor vi slap, men som sagt kunne jeg ikke holde mig fra Harry. Måske var han alligevel kønnere end Louis?

”Harry…” begyndte jeg hjælpeløst og forsøgte at skubbe ham væk fra mig. Men hans arme om mig var for stærke. Hans læber hungrede efter mere.

”Harry? Stop!” halvråbte jeg og rev lidt i hans hår, for at få hans hoved væk. Endelig kiggede han på mig. Udtrykket var klagende og uforstående.

”Vil du mig ikke?” spurgte han bedrøvet og slap mig helt. Jeg masserede mine tindinger.

”Nej. Jo,” brokkede jeg, men blev så mere fast. ”Men hvad med Caroline?”

”Caroline?” Harry skælvede lidt, da jeg kørte min hånd op af hans arm, med et krævende blik. Det mindste jeg kunne forlange var, da for helvede at få at vide, hvem hans hemmelige elskerinde var. Årh, jeg burde foragte ham. Det var forkert af mig overhovedet at tilgive ham, for det han havde gjort. Men kunne man andet, når de der store hundeøjne var så bedende og sørgmodige? Jeg kunne ikke.

”Ja, Caroline.” sagde jeg en anelse irriteret og satte teatralsk hånden i siden. ”Den pige du havde et forhold til bag min ryg?”

Harry kiggede skamfuldt på mig. Han åbnede kort munden, men lukkede den så igen.

”Hende glemmer vi,” sagde han endelig og kyssede mig på næsetippen, som han altid gjorde. Et mentalt spark i røven til Molly. Hvorfor lod jeg ham slippe så nemt? Jeg sukkede dybt, og steppede utålmodigt med den ene fod.

”Okay, men lad lige være med at have flere hemmelige forhold,”

Harry nikkede taknemmeligt og kørte hånden gennem sit hår. ”Deal.” smilede han.

Vi gik et par skridt hånd i hånd, men så kom jeg pludselig i tanke om fyren, der sikkert var sønderknust, og alene inde på restauranten.

”Lou-Louis,” stammede jeg og skulle til at vende om. Harry stoppede mig ved at lægge sin grove hånd på min smalle skulder.

”Han klarer sig.” forsikrede han mig om. Jeg var tør i munden og osede praktisk talt af dårlig samvittighed, da vi begav os videre ud i natten. Enkelte natteravne skabte tumult i de mørkt belagte gader. Harry og jeg var begge stille. Pludselig kom jeg også i tanke om mine hundedyre stiletter, der lå et eller andet sted på vejen langt bagud. Jeg var virkelig ikke den kvikkeste til at huske ting.

”Oh, shit.” var det eneste, der røj ud af mine læber. Harry kiggede kort på mig.

”Sagde du noget?” spurgte han forvirret. Jeg rystede blot mildt på hovedet.

”Nej. Jeg mener… Det er ligemeget,” sagde jeg træt og gned mig i øjnene. Jeg kom pludselig i tanke om en ting, jeg havde savnet så frygtelig meget.

”Må jeg sove hos dig i nat?”

Harry så forbløffet ud. Han nikkede ivrigt. ”Selvfølgelig,”

Noget brummede krævende i min taske. Jeg stak dovent min hånd ned i den. Ih, selvfølgelig var det min mor, der absolut skulle spolere alt for mig.

”Jeg bliver lige nød til at tage den her,” mimede jeg til Harry og gik lidt væk fra ham for at modtage min mors vandfald af bandeord.

”Sagde jeg ikke, at du skulle blive hjemme?” rasede hun, så hørtalerne kildede mod mit følsomme øre.

”Jeg er ikke et pattebarn længere, mor. Jeg flytter hjem hos Harry og i morgen henter jeg mine ting!”

Inden hun fik mulighed for at svare klaskede jeg mobilen sammen og gik stille tilbage til Harry, der havde rynkede bryn. Med mine fingre glattede jeg furerne i hans pande ud.

”Gode nyheder. Vi kan flytte sammen!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...