Magi i Luften

Det er forbudt at færdes ude efter mørkets frembrud. Det er også forbudt at udøve magi. Da Nattaya en aften begiver sig ud for, som så mange gange før, at bryde begge disse love, sker det utænkelige. Kongens vagter opdager hende og et helt nyt liv tager sin start.
Den konge, som sidder på tronen, er ikke den sande konge. Den retmæssige arving er gået i skjul et sted i landet og har samlet sine tilhængere omkring sig. En krig ulmer i det skjulte, en krig, som bliver åbenbaret for Nattaya, da hun slutter sig til oprøret.
Sammen med to drenge må hun lære at styre sine utæmmede evner, men tiden er knap. Snart må de begynde på deres livs eventyr, der er fyldt med både farer og romantik.

26Likes
48Kommentarer
2088Visninger
AA

1. Prolog

Riget henlå i mørke. Der var ikke en sjæl at se på vejene, ikke én kærre i syne. Men det var blevet normalt. Der var ikke længere nogen, som undrede sig over det, når de kom til riget. Alle vidste, hvordan det stod til, hvad reglerne var - Og alle undgik derfor også at komme i nærheden af riget, hvis de kunne.

Det var en ulmende vulkan, som blot ventede på at eksplodere og udslette alt, der stod i vejen for den. Der var netop blevet kronet en ny konge, men han var ingen sand hersker. Han havde fordrevet den prins, som skulle have overtaget kongedømmet, og taget hans plads på tronen. Det var prinsens egen fætter, der havde bedrevet denne ugerning. Ingen vidste, hvor prinsen var flygtet hen. Men rygterne sagde, at han var klar. At han ventede i skyggerne med sine følgere.

• Udøvning og studering af magi forbydes.

• Færden uden døre efter mørkets frembrud forbydes.

• Ytring af forræderens navn forbydes.

• Al handel med og støtte af forræderne forbydes.

Dette var blot nogle få af de love, som blev indført efter prinsens flugt og den nye konges kroning. Alle lovovertrædere blev straffet hårdt, være det kvinde eller mand. Alle skulle bidrage til at sikre kronens fremtid, så kvæg var en sjældenhed på de ellers ikke så få gårde. Kronen havde opkrævet alle rigets kreaturer, og folket havde knap nok til at holde sig selv i live.

Hele riget holdt vejret og ventede på, at noget skulle ske.

Overalt herskede død og ødelæggelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...