Not Just A Famous Girl | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2012
  • Opdateret: 15 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria Allice James (billedet) er en 17 årig pige som i alt hemmelighed er den berømte skuespiller og sanger Allice Crown. Normalt er hun bare ligesom alle andre 17 årige piger der går i skole, men når rampelyset kalder tager hun den brune paryk med et skær af rød på.
Hendes liv går strålende. Et nyt album, ny serie og en kæmpe stor film sammen med Justin Bieber, som hun også synger en duet med. Det kunne ikke være bedre, men en da et venskab bliver til lidt mere end et venskab begynder det hele at gå galt. Vil hendes venner, familie og nærmeste finde ud af hvem hun i virkeligheden er? Og hvordan vil det gå med den 8 årig lange hemmelighed?

43Likes
35Kommentarer
12579Visninger
AA

6. 5. Why me?

Jeg gjorde som hun sagde og gik ud på badeværelset. Jeg kiggede mig i spejlet. Jeg lignede noget katten havde slæbt ind. Rent ud sagt lort. Jeg fjernede min sminke og tog parykken og mit tøj af. Jeg tog parykken med ind i badet og vaskede den godt og grundigt. 

Derefter puttede jeg shampoo og balsam i mit eget hår, og skyllede min krop. 10 minutter efter steg jeg ud af badet og tog et håndklæde rundt om min krop, og et om mit hår. Så gik jeg ud i mit omklædningsrum eller hvad man kan kalde det. 

Jeg fandt en sort bh, sorte underbukser, nogle shorts og en t-shirt (link i kommentar) hvor man kan se lidt af min mave, og tog det på. Satte min paryk på sådan et plastic hoved ting. Jeg smed håndklædet, jeg havde haft om mit hår, på gulvet. 

"Hanna!?!" råbte jeg. Hvor var hun? Jeg redte lige hurtigt mit lange blonde hår igennem og åbnede så døren. Jeg kiggede med hovedet ud. "Hanna?" råbte jeg igen. Det var så bare ikke lige Hanna jeg så. Men Justin. Jeg spærrede øjnene op og lukkede hurtigt døren igen. Åh nej, jeg håber ikke han så mig. 

*bank bank* 

Shit! Han så mig sikkert. "Alli?" spurgte Justin ude på den anden side af døren. 

"Øhm... nej?" svarede jeg usikkert. 

"Jeg kan jo høre det er dig" grinede Justin. Pik! Jeg er sådan en klovn. 

"Jaer okay"

"Må jeg komme ind?"

"Øhhh..... nej for... jeg er... nøgen" sagde jeg nervøst. Yes, perfekt undskyldning! 

"Kan du så ikke bare lige tage noget tøj på?" spurgte han. Ej okay. Måske ikke så go' alligevel.

"Jo" sagde jeg og bed mig i læben. Jeg ved ikke hvorfor jeg bed mig i læben. Det var bare noget jeg gjorde når jeg blev nervøs. Ligesom jeg altid begynder at bide negle og bliver sulten når jeg skal optræde. Bare kald mig underlig. I know. Hihi. 

"Har du det på nu?" spurgte Justin og afbrød mine tanker.

"Øhhh....." sagde jeg.

Lige pludselig gik dørhåndtaget ned og døren åbnede. Ups. Ik så godt. Ind kom Justin. Jeg stod helt forstennet og kunne slet ikke røre mig. Det var det. Han har set mig, finder ud af hemmeligheden og siger det til alle i hele verden. 

"Hvor er Alli og hvem er du?" spurgte han om og kiggede mærkeligt på mig. Lyv, lyv, lyv tænkte jeg. 

Hun...hun...hun..." stammede jeg. Jeg var så pisse dårlig til at lyve, især når jeg skulle lyve over for mine venner. Og Justin var mere end en ven. Jeg havde kendt ham siden vi var 15. Og hvis jeg skal være ærlig.... så er jeg gået hen og blevet lidt forelsket i ham. Det er sikkert bare sådan et lille workchrush. For han ville sikkert aldrig forelske sig i en kendt pige, med en stor hemmelighed, fra Chicago.

"Jeg er...." jeg kiggede panisk rundt i rummet. Hvem var jeg? Øhm jeg kunne være en stylist. Nej vent, Allice har jo en. Så kunne jeg...... I don´t know. 

"Hvad er det?" spurgte Justin og pegede på min paryk. Shit. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Så jeg tog den og gemte den bag min ryg. 

"Hvad er hvad?" 

"Det du har bag ryggen" sagde han og prøvede på at tage den, men jeg trådte bare et skridt bag ud. 

"Jeg har ikke noget bag ryggen"

Vi blev ved sådan i lidt tid, men så til sidst ramte jeg en væg. Jeg kunne ikke gøre noget. Justin kiggede på mig som om han havde vundet og tog så parykken fra min ryg. Jeg prøvede på at få den igen, men kunne ikke. 

Han kiggede på mig og så parykken. Tænk hvis han gennemskuer mig? Mig, parykken, mig, parykken, mig, parykken. Jeg stod helt forstennet. Han rynkede øjenbrynene.

"Allice?" spurgte han meget forsigtigt. Åh nej, han havde regnet den ud. Jeg kiggede ned i jorden og kunne mærke tårene presse på. Og jeg er altså normalt ikke en person der græder. Jeg kiggede stille op og mødte hans forvirrede blik.  

"Har du gået rundt med en paryk i så lang tid?"

"ja" mumlede jeg stille. Jeg kunne ikke lyve for ham mer. Han kiggede serøst på mig og gik lidt væk.

"Er du sur?"

"Selvfølgelig er jeg sur Allice! Du har bare gået rundt og løget for os alle sammen, i sindsygt lang tid"

"Slap af! Jeg lavede den her hemmelighed for min egen skyld. Så jeg kunne leve et helt normalt teenagerliv og stadig gøre hvad jeg elsker! At spille film, optræde til koncerter og gøre mine fans glade"

"Ja hvordan tror du de vil reagere når de finder ud af at deres idol, har løget for dem hele tiden!"

"Vil du sige det til dem?" spurgte jeg og fældede en tåre. Mit liv ville være slut hvis han gjorde det. 

"Det ved man jo aldrig" sagde han og gik. Han smækkede døren i med et brag og lod mig stå helt alene tilbage, tude færdig. Jeg begyndte at græde og satte mig ned på gulvet, med benene trukket helt ind til mig og hovedet på mine knæ. Hvad gør jeg? Hvis han siger det til alle.... Mine fans bliver sikkert sure på mig og jeg vil ha' pressen sidende i røven 24/7.

Jeg vil hjem. Jeg gider over hoved ikke filme, især ikke når jeg skal kysse på Justin. Tænk hvis han faktisk sagde det? Det håber jeg sgu ik han gør. 

Jeg rejste mig stille op og kiggede mig i spejlet. Mine øjne var blevet helt røde. Ihhh altså. Jeg fandt en stor grå hættetrøje og tog på. Jeg tog hætten op over mit hår, og gik så ud af døren. Jeg var nået helt ud på parkeringspladsen, men kom til at gå ind i en. Jeg faldt ned på min numse og hætten røg af så man kunne se mit hår. Jeg kiggede op. Åhh nej det var Justin. 

"Hvad laver du her?" spurgte han om.

"Hvad laver du selv her?"

"Jeg havde bare brug for lidt frisk luft til at tænke, dig?"

"Har det bare lidt dårligt, så jeg går hjem" løj jeg igen. Jeg havde det bestemt ikke dårlig. Kun ked af at Justin måske ville sige det til pressen. 

"Jeg siger det ikke til nogen"

"Gør du ik?" spurgte jeg lidt gladere og kiggede op på ham med et lille smil.

"Nej det er din hemmelighed, ik min"

"Tak Juju" sagde jeg og krammede ham. Han lagde sine arme om mig og trak mig helt ind til ham. Jeg følte mig altid så tryk i Justins arme. Vi trak os for hinanden. 

"Så fortæl mig om den rigtige dig?" 

"Hvad vil du vide?"

"Det nødvendige"

"Okay. Jeg hedder rigtigt Victoria Allice James, går i High School ligsom alle andre 17 årige. Jeg bor hos min morfar her i Atlanta.... Andet du vil vide?"

"Victoria? Sikke et pænt navn! Er du populær i skolen?"

"Ik rigtigt.... Jeg snakker for det meste kun med min bedste veninde, Gabriella"

"Nåår. Hende der Smila, der hældte sæbe ud over dig, var altså en fra din skole?"

"Ja desværre. Hun er snoben på min skole"

"Og dullen" indskød jeg. 

"Kan hun ikke lide dig?"

"Neej! Hun hader mig og har gjort det lige siden 2. klasse. Hun skal altid drille og ydmyge mig foran skolen"

***

Mig og Justin var på vej hjem til mig. Vi var bare stukket af fra sættet. Hihi vi er uartige! Vi skulle nok ha' sagt det. Når skidt pyt så må vi bare tage skralden i over morgen. Ja du hørte rigtigt. I over morgen! Jeg havde fri i morgen, for første gang i sindsygt lang tid.

"Så bare drej til højre næste gang Justin" sagde jeg og prøvede på at vise vej hjem til mig. Jeg var virkelig dårlig til at finde vej. "

"Der! Nummer 36. Det lille hvide hus" sagde jeg og pegede på det.

"Det ser hyggeligt ud" sagde Justin og parkerede. Vi steg ud og gik op til døren. Jeg gik ind og stillede mine sko i gangen - Det samme gjorde Justin. 

"Morfar?! Jeg er hjemme og har en ven med" råbte jeg. Jeg gik videre ind i stuen, der var han heller ikke. Hvor var han mon? Jeg kiggede  ud af terrasse døren, som stod åben. Ude i haven selvfølgelig. Han elskede blomster.

"Hej morfar" sagde jeg og gik hen til ham, med Justin bag ved mig. Han kiggede op og smilede. 

"Hej stump! Hvem er din ven?" 

"Det er Justin. Ham som jeg laver film med...." svarede jeg stille. Han kiggede på mig med et blik der sådan betød 'har-du-fortalt-ham-hemmeligheden'.

"Victoria har d...." startede han men jeg afbrød ham. 

"Nej! Han kom selv ind og fandt ud af det"

Morfar kiggede lidt skeptisk på Justin. "Holder du på hemmeligheden?" spurgte han mistænksom.

"Ja selvfølgelig sir! Jeg kunne aldrig finde på at sige det. Lover" 

"Godt Bieber" sagde han og klappede ham på skulderen. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...