Not Just A Famous Girl | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2012
  • Opdateret: 15 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria Allice James (billedet) er en 17 årig pige som i alt hemmelighed er den berømte skuespiller og sanger Allice Crown. Normalt er hun bare ligesom alle andre 17 årige piger der går i skole, men når rampelyset kalder tager hun den brune paryk med et skær af rød på. Hendes liv går strålende. Et nyt album, ny serie og en kæmpe stor film sammen med Justin Bieber, som hun også synger en duet med. Det kunne ikke være bedre, men en da et venskab bliver til lidt mere end et venskab begynder det hele at gå galt. Vil hendes venner, familie og nærmeste finde ud af hvem hun i virkeligheden er? Og hvordan vil det gå med den 8 årig lange hemmelighed?

43Likes
35Kommentarer
12383Visninger
AA

22. 21. Home again

Morfar. Jeg havde savnet ham. Hans nærvær. Hans mad. Hans kærlighed. Han var uden tvivl, den jeg havde savnet mest, i den tid jeg havde været på turne. Jeg kom hjem i går ved aften tid. Lige omkring det tidspunkt min koncert skulle have startet og det var nok dét, at jeg havde det dårligst med. At skuffe dem på den værst tænkelige måde og så oven i købet ikke en gang meddele det selv. Jeg følte mig som et dårlig menneske. Dårligt idol.

Jeg blev stadig kimet ned af både folkene fra mit crew og mine venner, men nu også Justin. Stina havde formentlig kontaktet Justin, for at høre om han vidste noget omkring min manglende eksistens. Jeg havde også overvejet at rejse ned til ham, for jeg savnede ham og jeg ville gerne udrede vores situation. Der var ikke noget jeg hellere ville. Forfanden, jeg elskede ham jo. Han var min første seriøse kæreste. Jeg havde stolet så meget på ham, at jeg havde ladet ham tage min mødom og det sagde en hel del. Han havde lært mig hvad kærlighed var. Dog følte jeg mig ikke psykisk klar endnu.

Det var også grunden til at jeg i stedet havde valgt at rejse hjem til morfar. Min kære gamle morfar, som jeg elskede mere end nogen anden. Han var der altid for mig, når jeg havde brug for ham.

Morfar havde taget imod mig med åbne arme, da jeg overraskede ham i går. Han var blevet noget bekymret til at starte med, men var heldigvis bare glad for at have mig hjemme igen. Jeg var også glad for at være hjemme igen. Det var rart.

Klokken var ikke mere end 12 om formiddagen og jeg var næsten lige vågnet på mit eget gamle værelse. Selvom det var ledt gjort af mig, havde jeg ikke kontaktet Stina endnu. Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle fortælle hende, eftersom jeg stadig var usikker på fremtiden. Derfor havde jeg slukket alt elektricitet, så jeg ingen kontakt til omverdenen havde.

Jeg havde en aftale med Gabriella, min elskede bedste veninde, her om en time. Hun ville komme og hente mig, hvorefter vi skulle et lille smut ind til byen. Jeg havde inviteret på shopping tur – på min regning, selvfølgelig. Bare som en slags undskyldning. Det var i hvert fald hvad jeg havde sagt til hende. Det var utrolig lang tid siden vi sidste havde set hinanden og det var en skam. Jeg havde brugt alt min tid på Justin det sidste halve år og det fortrød jeg en smule. Det var jo ikke fair overfor hende. Hun fortjente bedre. Derfor var jeg også fast besluttet på, at ændre det fremover og dermed bruge mere af min tid på hende.

Min dyne skubbede jeg til siden, inden jeg krøb ud af sengen og ind på badeværelset, hvor jeg tissede og vaskede mit ansigt. Jeg sukkede, idet mit blik landede på de mørke rander under mine øjne. Jeg så træt ud. Endnu et suk forlod min mund, hvorefter jeg greb ud efter min concealer og begyndte så vidt at dække dem til. Da jeg var nogenlunde tilfreds, lagde jeg et tyndt lag puder og mascara på de øverste vipper.

Derefter gik jeg ind på værelset igen, hvor jeg rodede mit skab igennem efter noget behageligt. Jeg orkede dårligt nok noget. Jeg følte mig utroligt stresset og ked af det på samme tid. Mine tanker var et stort rod. Jeg krydsede fingre for at Gabriella kunne hjælpe med at løse min situation eller forhåbentlig komme med et forslag.

Mit blik faldt på min denim playsuit, som jeg ikke havde brugt i efterhånden lang tid. Derfor bestemte jeg mig for at tage den på sammen med en strippet top og mine Toms, eftersom vejret var rigtig godt i dag, selvom vi var i slutningen af august. Da jeg var tilfreds med mit outfit, greb jeg min pung og bevægede mig nedenunder. Morfar sad som altid i sin lænestol og læste dagens nyheder i avisen. Jeg plantede et hurtigt kys på hans kind, hvorefter jeg greb et rødt æble fra frugtskålen og tog en stor bid.


”Hva så, stump?” lød det hæst fra morfar. Jeg trak kort på skuldrene og mødte hans blik. Den hæse stemme var blevet værre. Morfar havde det bare generelt ikke specielt godt lige for tiden, desværre. Han havde foldet avisen sammen og havde sin fulde opmærksomhed rettet mod mig.

”Ikke så meget. Jeg tager bare et smut ind til byen med Gabriella” mumlede jeg og havde det helt dårligt med at forlade ham. Jeg frygtede at der var noget alvorligt galt med ham. Det håbede jeg virkelig ikke, selvom han jo efterhånden var godt op i alderen. Jeg havde flere gange foreslået at tage til lægen, men det var selvfølgelig ikke noget han gad. Nogle gange var det irriterende, at han var så stædig. Han slog det henkastet væk og sagde at det formentlig bare var en smule kriller i halsen, og at det ville gå væk af sig selv. Jeg tvivlede dog stærkt.

”Så må i hygge jer” fastslog han, idet jeg hørte Gabriella dytte ude i indkørslen.

”Tak. Vi ses, morfar. Jeg ringer når vi engang er på vej hjem” informerede jeg i farten om og skyndte mig ud af hoveddøren. Gabriella holdt, som forventet, i indkørslen i hendes forældres hvide Toyota.

 

***

 

”Oh, du aner ikke hvor hårdt det har været i skolen uden dig” brokkede Gabriella sig endnu en gang. Vi havde været her i snart 3 timer og jeg var efterhånden blevet rigtig sulten, så vi satte hurtigt retning mod vores yndlings café.

”Jeg tror ikke, at jeg kan klare et helt år mere uden dig. Det er ulideligt – jeg har stort set kun Nick at snakke med..” tilføjede hun og lod et højt dramatisk suk forlade hendes læber. Jeg grinte kort af hende, før jeg svang en arm om hende fra siden af og placerede mit hoved på hendes skulder.

”Det har skam også været hårdt at undvære dig” mumlede jeg med et sørgmodigt smil og klemte hendes skulder samtidig med at et suk forlod mine læber, ved tanken om Justin og hans stund samt Stina. Jeg skammede mig over bare sådan at stikke af.

”Hey – dig og Justin, skal nok finde ud af det!” insisterede hun skrapt og fjernede sig fra mig, for at sende mig et seriøst blik og en løftet pegefinger. Jeg sukkede endnu en gang, dog med et lille skævt smil. Det var sødt at hun prøvede, men jeg vidste ikke engang hvor Justin og jeg stod lige nu.

”Jeg ved ikke.. Hvad nu hvis han rent faktisk har været sammen med en anden?” spurgte jeg usikkert og bed mig nervøst i læben. Rygter kunne være sande, men det kunne jo også være det rene pis. Jeg var splittet. Jeg greb bedre fat om mine poser, hvorefter jeg endnu en gang mødte Gabriellas blik. Hun kiggede bebrejdende på mig.

”Du kan ikke drage konklusioner, før i har fået snakket ud. Lad os nu bare få noget lækkert frokost. Jeg er hundesulten” fastslog hun med et overbevisende smil og tog sin arm under min, hvorefter hun førte os rundt om hjørnet, hvor caféen lå.

Vi fik hurtigt placeret os ved et lille bord i hjørnet. Der var ikke specielt mange på caféen, hvilket passede mig udmærket. Det var rart ikke at blive genkendt for en gangs skyld og bare slappe af, uden at skulle bekymre sig om paparazzier. Det var befriende. Overraskende meget. Jeg ligefrem nød denne frihed – ikke at skulle overveje hver en beslutning, at kunne opføre sig som man vil og generelt bare at kunne være sig selv.

Før vi havde set os om, ankom vores mad. Vi behøvede nemlig ikke at se menukortet, eftersom vi efterhånden havde smagt alle retter og bare valgte vores yndlings. Gabriella havde bestilt en rejesalat. Den smagte også udmærket, dog var jeg mere til kylling, så jeg tog bare den sædvanlige kyllingesandwich med bacon og dressing. Det var helt klart min yndlingsret af dem alle.

Snakken fortsatte frem og tilbage, og i løbet af tre timer var vi kommet rund om stort set alle de emner vi ikke havde haft snakket om imens jeg havde været væk. Vi var begge prop mætte, vores tallerkner var tomme og efter at have betalt, forlod vi caféen. Derefter satte vi retning mod centeret, da vi allerede havde været igennem hele gågaden. Jeg havde et par butikker jeg manglede at besøge, inden jeg i hvert fald var klar til at tage hjem og det tænkte jeg da også at Gabriella havde.

Da vi trådte ind i centeret, hev jeg straks Gabriella med ind i den velkendte og eksklusive MAC-butik. Det var min absolut yndlings og jeg var nærmest afhængig. Det var til tider frygteligt, for jeg kunne sagtens bruge en formue derinde. Dog havde jeg bestemt at jeg kun skulle have de få ting jeg manglede.

 

***

 

Klokken nærmede sig 21 om aftnen. Gabriella og jeg sad placeret foran tv’et hjemme hos hende, efter en lang dag. Vi havde fået købt en masse ting. Alt fra sko, kjoler, bukser, bluser, makeup og parfumer. Det var herligt. Specielt fordi at det havde givet mig en pause fra kendislivet. Jeg ligefrem nød det!

”Hvilken film?” lød det spørgende fra Gabriella, hvorefter hun smed to kærlighedsfilm op til mig i sengen. Jeg børstede hurtigt mine fingre rene for salt, eftersom jeg grådigt havde overfaldt popcornene, inden jeg greb ud efter de to film og nærstuderede dem. Den ene var selvfølgelig en klassiker og en all time fave for Gabriella og jeg: The last song. Den anden derimod var en jeg aldrig havde set før, til trods for at den så meget interessant ud, hvilket også var grunden til mit valg. Vi skulle helt klart se ”Love, Rosie”. Det var jo altid godt med noget nyt.

Jeg lagde mig godt tilrette i enmandssengen med popcornene og startede forfra med at grovæde fra dem. Idet filmen startede smed Gabriella sig op til mig og greb ud efter popcornene. Det var hyggeligt endelig at tilbringe tid sammen med hende igen. At ligge i hendes lille seng presset tæt op mod hinanden, præcis som vi altid havde gjort før i tiden. Det var godt nok blevet en smule mere trængt, eftersom vi var blevet ældre, men det var stadig hyggeligt og det bragte så mange dejlige minder frem. 

 


Så er hun hjemme igen - sikke en omvæltning.
Undskyld ventetiden, men jeg travlt med både skole og ansøgningspapirer, for 
næste skoleår. 

Nu er der jo kun få kapitler tilbage, så hvad tror i at den ender med? Jeg ville
elske at læse jeres forslag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...