Not Just A Famous Girl | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2012
  • Opdateret: 15 maj 2015
  • Status: Igang
Victoria Allice James (billedet) er en 17 årig pige som i alt hemmelighed er den berømte skuespiller og sanger Allice Crown. Normalt er hun bare ligesom alle andre 17 årige piger der går i skole, men når rampelyset kalder tager hun den brune paryk med et skær af rød på.
Hendes liv går strålende. Et nyt album, ny serie og en kæmpe stor film sammen med Justin Bieber, som hun også synger en duet med. Det kunne ikke være bedre, men en da et venskab bliver til lidt mere end et venskab begynder det hele at gå galt. Vil hendes venner, familie og nærmeste finde ud af hvem hun i virkeligheden er? Og hvordan vil det gå med den 8 årig lange hemmelighed?

43Likes
35Kommentarer
12492Visninger
AA

21. 20. Heartbroken

Efter et længere skænderi med Justin, der var endt i råb, skrig og tårer, sad jeg nu placeret bag mikrofonen hos radiostationen. Midt humør var skod, hvilket gjorde det endnu sværere at skulle smile og spille glad. Men jeg prøvede virkelig for interviewerens skyld. Radiostationen havde arrangeret dette møde for lang tid siden og jeg ville nødig skuffe dem eller Stina, min maneger. De forventede alle noget af mig og jeg var fast besluttet på at præstere det bedste jeg kunne.

”Efter denne sang er du på” informerede en af værterne mig om. Det var første gang i lang tid at jeg rent faktisk følte mig nervøs. Inder fladen af mine hænder var fuldstændig fugtige. Mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig, idet sangen nærmede sig slutningen. Jeg tog en dyb indånding og fik øjenkontakt med Stina, der smilede opmuntrende til mig. Forhåbentlig ville der ikke blive spurgt ind til Justins og mit forhold. Det ville jeg ikke være psykisk stærk nok til at besvare endnu.

Sangen nåede sin ende. Værterne præsenterede mig, Allice Crown, inden alt opmærksomhed, alle øjne landede på mig. ”Dejligt at du kunne komme” startede den kvindelig vært ud, inden den mandelige tog over. ”Så, Allice, hvordan er det at være på turne igen?

”Det er fedt. Jeg ser altid frem til at rejse verden rundt og møde mine fans” fortalte jeg med oprigtig glæde og smilede stort. De smilede af mig, inden vi fortsatte.

”Og hvis jeg ikke husker helt forkert, er det din tredje turne?”

”Det er helt korrekt” fastslog jeg.

”Wow, det er alligevel imponerende. Kan du mærke forskel, fra den første til nu?” spurgte han og kiggede kort på sit papir med spørgsmål.

”Bestemt. Jeg var næsten lige kommet frem i medierne, da min første turne startede. Plus jeg kun lige var fyldt 12 år. Det hele føltes meget overvældende på det tidspunkt. Og siden der er der kun kommet flere fans til, men jeg har vænnet mig til det efterhånden. Det er nærmest blevet en daglig rutine nu” fortalte jeg. De nikkede forstående.

”Din fødselsdag er mindre end en måned væk, har du planlagt noget bestemt?”

”Gud ja. Det havde jeg da fuldstændig glemt” grinede jeg af min egen glemsomhed. ”Jeg har haft så meget at se til her på det sidste, så jeg har faktisk ikke planlagt noget” svarede jeg og trak på skuldrene. ”Måske invitere jeg nogen venner med på turneen eller noget, hvem ved”

”Det lyder som om et stressende liv. Hvordan kan det være muligt at glemme sin egen fødselsdag?” grinte de forvirrede.

”Tja, jeg har bare meget at se til. Så min fødselsdag er ikke første prioriteten”

”Hvad er det der fylder så meget i dit liv? Er det måske en vis Justin Bieber?” spurgte den kvindelige vært interesseret, imens et lumskt smil bredte sig på hendes læber. Jeg sank en klump. Lige det emne jeg ikke ville ind på.

”Justin er en stor del af mit liv” bekræftede jeg og prøvede så vidt muligt at håndtere situationen professionelt.

”Hvordan går det så med jeres forhold? I er jo begge på turne. Det må være hårdt” fortsatte de og prøvede at grave dybere ind i vores forhold.

”Det går okay. Vi prøver at få det til at fungere, selvom vi sjældent ser hinanden.”

”Aha. Så de seneste billeder i medierne, vil du kalde ”at få det til at fungere” eller hvad?” spurgte hun med et flabet smil. Mit smil falmede. Hvor hjerteløst. Jeg kiggede fortvivlet op på Stina, der stod bag en rude indtil lokalet og hørte hele interviewet.

”Alle forhold har op- og nedture” mumlede jeg med en skælvende stemme og prøvede at glide let henover emnet.

”Javel. Har du snakket med Justin omkring billederne?” spurgte hun. Det var tydeligt at de kun var ude efter saftige nyheder til deres program, så de kunne skaffe flere lyttere. Jeg ville ikke finde mig i sådan en behandling. Jeg havde tåre i øjnene, men jeg prøvede så vidt muligt at holde dem inde. Det skar i mit bryst, hvor hensynsløse nogen mennesker kunne være. Jeg bed mig kort i læben, inden jeg sank en klump der havde sat sig fast i halsen på mig og nikkede forsigtigt som et svar.

”Men for at være ærlig føler jeg ikke at det vedkommer jer omkring hvad.” fortsatte jeg, inden jeg rejste mig for at forlade lokalet, selvom der stadig var en time tilbage af interviewet. I dette øjeblik var jeg røvligeglad. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg ville bare være alene, uden at nogen prøvede at rage i mine private sager.

”Allice? Hallo, hvor skal du hen?” råbte Stina efter mig, men jeg var ligeglad. Jeg ville bare væk for en stund lige nu. Derfor låste jeg mig inde på det første toilet jeg mødte, hvor jeg fjernede min paryk og satte mit blonde hår op i en knold, inden jeg forlod bygningen uden nærmere eftertanke.

Ude foran bygningen stod en masse fans med skilte og bluser osv., hvor mit navn stod på og råbte efter mig. Selvom jeg havde ekstremt dårlig samvittighed over at forlade dem på den her måde, kunne jeg ikke vende om nu. En af pigerne havde radioen tændt, så de formentlig kunne høre interviewet. I hvert fald hørte jeg hvordan den mandelige vært fortalte at jeg havde forladt rummet og ikke ville komme tilbage til interviewet. Det satte gang i pigerne, for kort tid efter skreg de højt efter mig. Det gjorde at jeg fortsatte i et hurtigt tempo ned af gaden. Jeg vidste ikke helt præcist hvor jeg var, eftersom jeg aldrig havde færdes i Londons gader alene, så nu måtte vi se hvor jeg endte. Ikke fordi at jeg bekymrede mig om det specielt meget på nuværende tidspunkt.

Efter at have gået i omkring et kvarter, ankom jeg til en lille park. Overfor lå der et par caféer, hvilket fik min mave til at rumle. Jeg var hundesulten. Klokken nærmede sig 14, så der var alligevel også et par timer siden jeg sidst have fået noget mad. Jeg satte retning mod den midterste af dem. Den så hyggeligst ud. Mit blik scannede hurtigt menukortet, hvorefter jeg bestemte mig for en kylling/bacon sandwich to go.

Hele mit crew havde kimet mig ned siden jeg forlod interviewet. Jeg forstod godt hvorfor, men jeg havde ikke følt for at snakke med nogen. Bare det at holde tårerne inde havde været svært. Jeg havde også endt med at smide halvdelen af sandwichen ud, til trods for den lækre smag. Men jeg havde bare ikke lyst til noget og jeg havde heller ikke lyst til at se nogen. Så jeg havde bare befundet mig ved en sø i udkanten af London, hvor der ikke kom specielt mange mennesker, i et par timer. Tårerne havde fået frit løb, idet jeg slog mig ned ved vandkanten. Stedet havde virket overraskende beroligende og inspirerende for mig. Derfor havde jeg også endt med at finde min sangbog frem fra min taske og skrev nogle sætninger ned.

 

***

 

Jeg stod i lufthavnen. Klokken var kvart over elleve. Jeg havde pakket alle mine ting ned i min kuffert, uden at blive opdaget af mit crew. Heldigvis, for jeg havde ikke fortalt nogen om mine planer. De ville bare have stoppet mig og overtalt mig til at blive og færdiggøre turneen. Det havde også været grunden til at jeg havde taget bagindgangen, da jeg i første omgang tog tilbage til hotellet.

Nu stod jeg her med mit normale pas og en flybillet til USA, eller rettere sagt Atlanta, Georgia. Jeg havde tjekket ind og der var nu kun små 10 minutter til flyet lettede. Jeg havde dårlig samvittighed over at forlade alt tilbage på den her måde, men jeg blev nød til at gøre det for min egen skyld.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede twitter ned. Jeg havde så vidt muligt prøvet at undgå alle artikler omkring mit stunt på radiostationen i dag og mit og Justins forhold. Vi havde ikke snakket yderligere, hvilket også gjorde at jeg begyndte at tro mere og mere på medierne. Måske havde Justin været mig utro? Du kunne jo aldrig vide. Derudover brugte vi også ekstremt meget tid væk fra hinanden, så han havde jo muligheden for det.

I dette øjeblik, var jeg glad for at jeg bar mine sorte solbriller. Mine øjne var hævede og røde, efter at have grædt stort set hele dagen. Mit hjerte var knust. Jeg havde gjort mig selv til grin på radiostationen. De troede alle at jeg var naiv omkring mit forhold og det følte jeg bestemt ikke at jeg var. Vi havde bare haft en hård start på grund af vores arbejde. Ingen forstod det, medmindre man selv havde oplevet det.

Justin og jeg havde aldrig tilbragt en måned sammen i Atlanta, ikke en gang 2 uger, hvis jeg skulle være ærlig. Jeg havde været på turne, i alt den tid vi havde været et par og nu var han. Ergo havde vi ingen mulighed for at se hinanden lige foreløbig og det tog ekstremt hårdt på mig. Hårdere end jeg havde regnet med, så det hjalp ikke spor, at han eftersigende skulle have været mig utro. Jeg sukkede bedrøvet, inden jeg greb min taske og flybillet, og gik mod flyet. Det var måske bare her min rejse skulle ende? Jeg vidste det ikke. Jeg havde bare brug for tid. Tid alene.

Mit blik gled henover omgivelserne en sidste gang, inden jeg med en dyb indånding, forsvandt ind i flyet. Farvel.

 

 

Der er kun få kapitler tilbage og wow, hvor har det taget mig lang tid.. xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...