Dagbog fra apokalypsen.


3Likes
3Kommentarer
704Visninger

2. Del 2.

Kære dagbog.

Alting skete så hurtigt i går, tankerne fløj igennem hovedet på mig. Jeg havde slået min egen familie ihjel uden at tøve. Jeg var godt klar over at det var en byrde jeg skulle gå med resten af mine dage, men desperate tider kalder på desperate handlinger.

 

Jeg havde ikke bevæget mig udenfor lejligheden hele dagen, der stank af død over det hele. Til sidst blev det for meget og jeg besluttede mig for at jeg ikke kunne gemme mig her resten af mit liv, jeg blev nødt til at finde andre overlevende, hvis der var overhovedet var flere?

 

Mad, tøj og den store køkkenkniv samt andre ting som jeg kunne klare mig med de næste par dage blev lagt i min sportstaske, jeg lukkede døren til lejligheden for sidste gang bankede de brædder som jeg havde fundet dagen før op på døren så det forestillede et kors for at vise at her lå min afdøde familie.

 

Det var ved at blive eftermiddag, jeg havde siddet nede døren til det store lejlighedskompleks som vi boede i, det var nemlig alt for farligt at bevæge sige udenfor i dagslys, så jeg måtte vente tålmodigt til det blev mørkt.

 

Jeg måtte have været faldet i søvn for jeg husker intet før jeg kunne høre en kraftig banken på døren. Der gik ikke lang tid inden jeg havde fået kniven frem, men lige da jeg rejste mig op for at kunne se hvad det var der skete, smadrede en klam kold hånd igennem glasset og fik fat på mit hår.

I dette øjeblik var jeg sikker på at dette var min død. Jeg var lammet af skræk og den udøde trak mig op i håret, så jeg kunne se dens ansigt. Huden var så småt ved at falde af, øjnene var hvide, uden pupil og den havde den samme forfærdelige stank som resten af min familie. Jeg fik dog fatningen tilbage, og kom i tanke om at jeg heldigvis havde kniven i min hånd. Jeg tog ordentligt fat om skaftet og skar hånden af den, så jeg nu igen var fri. Jeg tog mine ting, og løb ud mod døren til den lille have som hele bygningen deler, der var nemlig et haveskur som jeg kunne tilbringe natten. Ja det var ikke meget langt jeg var nået på den dag, men nu er jeg da i sikkerhed.

 

Håber jeg...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...