Verden udenfor

Der var en gang en ugle ved navn Oscar, som levede livet som fange for kongen. han havde en stor plan for at slippe fri

0Likes
0Kommentarer
353Visninger

1. Alt der vel

Der var en gang en ugle ved navn Oscar, som levede livet som fange for kongen.

Kongen var en velhavende mand, som ville have alt, man kunne eje, og den ene ting var Oscar, den guldbelagte ugle. Oscar havde levet i sit bur, siden han var en helt nyfødt ugle, men kunne dog stadig huske noget om, hvordan det var at være fri og i live.

Kongen kom hver søndag for at plukke en håndfuld fjer, og hver gang måtte Oscar sidde helt stille, for ku n på den måde få han en lille godbid. Hans ynglings var de hjemmelavede som stadig var en smule varme.

Sammen med de andre dyr var Oscar besat af at komme så langt væk som muligt. Deres plan var delt op i dele, og de skulle alle være ude inden lørdag, hvor kongen kom med sit første besøg til hønen med guldæg. De var helt opsat på det, men dog ikke alle var med. Ræven Filur havde andre ønsker, nemlig at alle skulle blive og nyde livet med kongen i fangenskab.

De var alle ude af deres bur om aftenen efter, de var blevet fodret, og det var lige i det øjeblik, hvor de alle sammen sad og ventede, at ræven Filur faldt i søvn.  Det eneste, de ikke vidste, var, at Filur var på sporet af, hvad de havde gang i og ikke rigtig sov, men holdte det ene øje på klem og lyttede kraftigt efter. Alle fik en del, de skulle lave.

Sofia, egernet, skulle forvirre vagten ude for huset, så de kunne slippe væk forbi.

Påfuglene skulle dække overvågnings-kameraerne med deres fjer, så ingen ville vide noget.

Elefanterne skulle være klar til at bære så mange dyr ud som muligt og storme væk så hurtig som muligt.

Musene, Lone og Langeben, skulle stjæle nøglen, så de kunne åbne de sidste bure og dørene.

Til sidst var der Oscar, hjernen bag det hele. Oscar havde givet sig selv to ting. Han skulle holde udkig efter kongen, vagterne og kongens børn og til sidst tjekke, at alle var med.

De var alle klar fredag morgen til at flygte hele vejen til den lukkede forbudte skov, hvor de mente lykken ville være.

Lone og Langeben begyndte at presse sig selv under dørkarmen som en slange og lige med det lille puf, kunne man se deres haler flyve lige under døren og videre. Nu skulle de bare vente, til de kom tilbage. De begyndte at hjælpe alle de mindre dyr op på elefantens ryg, enten ved at Oscar fløj dem op en af gangen, eller de klatrede op ad snablen. Man kunne høre små trillende fødder, og en kraftig rislende lyd bag dem. Alle vendte sig om og så, at Lone og Langeben var tilbage under døren og kæmpede med at komme ud. Alle dem der ikke var oppe på elefanterne, skyndte sig derhen for at hjælpe dem ud. De lå og råbte af hinanden.  ”Jeg kom først”.  ”Nej det var mig, din lille mus”. Det var et meget dramatisk og sjovt skænderi, de havde gang i.

Med nøglerne var alting hurtigt klar, og Sofia var i fuld gang med vagten. Op og ned af begge bukseben, videre op af ryggen og ned af armene, rundt på maven. Vagten grinede og prøvede at fange Sofia med sine hænder, men var ikke hurtig nok.  Oscar fløj direkte ud af den åbne dør mod vagten og begyndte at synge, som var tegnet til, at elefanterne og de andre dyr skulle komme. To sekunder efter var alle klar til friheden. Oscar viste dem et godt stykke hen til en skov og fløj så tilbage efter Sofia, men det var en smule for sent. Sofia kom løbende nede på jorden med en hel del vagter efter hende. Oscar så kun et valg, at dykke ned og fange hende. Nu var de alle godt på vej. Sofia blev sat af på en af elefanterne, så Oscar rigtig kunne komme højt op og holde udkig efter vagter eller andre farer, der kunne være på deres vej.

Han opdagede et stort stålhegn hele vejen rundt om indgangen til skoven. Det ville ikke tage lang tid for vagterne at indhente dem. Hvis de stoppede nu, måtte de finde en vej udenom eller på en anden måde komme igennem. I samme sekund løb den ene elefant lige ind i hegnet, og det hele brasede ned. De var næsten frie og klar til at være ud i den rigtig verden. Solen var på vej ned og inde i skoven var de helt væk fra enhver fare. De skiltes ad, og gik hver sin vej. Oscar fløj højt, højt oppe på et dejligt sted. Der var noget i mørket. Noget der lignede ham selv. En engel eller en guld ugle. Det var det han altid havde ventet på. En rigtig lille engel af en guld ugle. De fandt sammen og levede lykkeligt til slutningen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...