Avalanch

Prolog

Mit navn er Hayley jeg er tretten år gammel og jeg bor Duchwill i landet Toollden. I Toollden er der fire distrikter. Der er Duchwill, Hulden, Kasten og Trepsil. Fugen og Hulden er arbejdes distrikterne hvor ægteskaber og venskab er mere end bare ulovligt, og i de to byer arbejdere de for at holde liv i Toolden. Duchwill er stedet hvor vokse arbejder, børnene går i skole og vejret aldrig svigter. Men der er noget som kun en person i Duchwill kender til. Ingen ved hvad det er. Så er der Trepsil. Over byen der hvor ingen bor. Ud over nogle magiske væsner ingen kender til. Ud over mig.

1Likes
3Kommentarer
382Visninger

1. Altid Hayley

 

Avalanche.

Prolog

Mit navn er Hayley jeg er tretten år gammel og jeg bor Duchwill i landet Toollden. I Toollden er der fire distrikter. Der er Duchwill, Hulden, Fugen og Trepsil. Fugen og Hulden er arbejdes distrikterne hvor ægteskaber og venskab er mere end bare ulovligt, og i de to byer arbejdere de for at holde liv i Toolden. Duchwill er stedet hvor vokse arbejder, børnene går i skole og vejret aldrig svigter. Men der er noget som kun en person i Duchwill kender til. Ingen ved hvad det er. Så er der Trepsil. Over byen der hvor ingen bor. Ud over nogle magiske væsner ingen kender til. Ud over mig.

 

Jeg lå stille og kiggede rundt omkring. Jeg havde kun lige slået mine øjne op. Alting var så hvidt. Hvidt. Kun hvidt, men det havde jeg vel været van til. For lige siden jeg blev født havde jeg boet på det samme kedelige hvide værelse. Man kunne se samtlige vildtfarne blå streger på væggen efter de mange forsøg på at male væggen. Jeg lo inderligt. Solen varme stråler kærtegnede min kind gennem den tynde glasrude. Mit lange mørke hår gled hen over min pude da jeg satte mig op. Jeg stirrede ud af vinduet. Kiggede på kornet der lignede vand i lette sommerbrise. Jeg rejste mig op og tog et par blå cowboy shorts og en hvid blomstret T-shirt på.

Mine brune arme lå og dasede hen over bordet. Min kat sad på den anden side af bordet på en stol og kiggede mærkeligt på mig. Hendes sølv grå pels gen gik solen stråler hendes hale vejrede fra side til side. ,,Avalanche?’’ Hun kiggede på mig hendes grå øjne lyste op da hun endelig hørte med tale. ,,Hvorfor er jeg den udvalgte?’’ Spurgte jeg dumt og sukkede dybt, jeg bankede mit hoved ned i bordet. Hun lagde hovedet på skrå og nærmest sukkede. Det bankede på døren. ,, Jeg åbner!’’ Råbte jeg. Jeg gik med store skridt hen til døren og åbnede den. To mænd stod i døren jeg kiggede forskrækket på dem. ,,Æh. K-kom indenfor’’ Sagde jeg åbnede døren helt. De gik ind og mor kom ud. ,,Deres mand er død Frue’’ ,,Hvad?!’’ Råbte jeg og stirrede dem lige op i ansigtet. Den ene puffede til Avalanche som jeg gik hen og tog under armen og gav han et ondt blik. Og så mærkede jeg tårne der pressede på. Jeg kæmpede med ikke at græde. ,,Det er umuligt’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...