Our time, my life! {1D}

Denne historie handler om pigen Theasera. Du kommer til at se ind i hendes hverdag. Du kommer til at se hvad hun går igennem. Hun har det meget svært og vil gerne glemme hendes fortid. Hun vil glemme grunden til at hun ikke kan gå mere. Hun kan bruge hendes arme og hoved rasten er lammet pga. en lille ting..... Hun har næsten glemt hendes fortid da DE kommer ind i billedet. Hun kunne have været en hvilken som helst anden pige men nej. Den dreng der forandrede hendes liv før den tid hun helst vil glemme forsvandt som dug fra solen. Hun håber på aldrig at se ham igen men nej sådan skulle det ikke være. Theasera er ulykkelig og vil have sit gamle liv igen men nej man kan jo ikke spole tiden tilbage........ (Håber virkelig i vil give den en change! Lots Of Love Sazz!)

2Likes
2Kommentarer
700Visninger
AA

4. To London

Mit liv har været en løgn. En fucking løgn. Jeg hader dem. Hader dem. Jeg savner Louis men han kan sikkert ikke huske mig. Jeg har hørt lidt om at han er blevet berømt. Men ved det ikke med sikkerhed. "Tessa du skal til at ind i seng nu inden jeg skal gå igen." Sagde Alanya. Hun skal gå om en halv time. Klokken er 21.45 lige nu jeg plejer når jeg er blevet hjulpet i seng at ligge og se fjernsyn + spille computer. "Tessa der er telefon. Det er Jayder ringer." Sagde Alanya. "Okay øhm vil du give mig røret?" Spurgte jeg. "selvfølgelig." "Mange tak." Svarede jeg Alanya. "Ja hallo?" "Sera er det dig?" Spurgte mor/Jay i telefonen. "Ja er der noget i vejen?" Spurgte jeg bekymret da jeg kunne høre hun havde grædt. "Louis..... Louis kommer hjem.... Han vil gerne snakke med dig igen.... H-han kommer om et par timer." Hulkede hun ind i telefonen. Nå nu viste jeg da at det var glædes gråd. "Du sagde om et par timer. Det vil sige han vil være her ved midnat tid. Har jeg ret?" Spurgte jeg undrene. "Ja. Han er her ved midnat ca. men han kommer først over til dig i morgen når Alanya er taget hjem min pige." Svarede Jay. "God nat søde." "Godnat Jay." Sagde jeg og lagde på. Klokken var næsten 22.05  Alanya fik mig i seng og ga' mig min computer. Efter det tænde hun fjernsynet og ga' mig fjernbetjeningen.

***

Alanya har hjulpet mig op og er lige taget hjem. Nu venter jeg kun på Louis. Klokken er lige blevet 11.00 da jeg skulle i bad idag. Jeg hader at jeg er afhængig af andres hjælp. Nå det banker på døren jeg må heller åbne. Jeg skyndet mig ud for at åbne døren. Det var Louis. Han havde vist ikke fået af vide af Jay at jeg sidder i kørestol og er lam. "Øhm hej Lou." Sagde jeg nervøst. "Hey Sera tøzen." Sagde Louis næsten lige så nervøst som jeg. "Kom indenfor Lou." Sagde jeg stille. "H-hvad er der sket Sera?" Spurgte Louis med tåre i øjnene. "Lou det er 1 år siden jeg øhm p-prøvede p-på at t-ta-tage mit eget l-li-liv u-u-undskyld." Sagde jeg grædefærdigt. "Det det gør ikke noget smukke Sera...... Men Jeg har fået af vide at dine forældre ikke er dine rigtige forældre. Er det rigtigt?" Spurgte Lou. Så hans mor har ikke sagt at vi er i familie. Sært. "Nej Lou det er ikke mine rigtige forældre.... Men jeg fik min fødselsattest... V-vi er t-tvillinger. Louis." Sagde jeg stille. "Er vi tvillinger? Det gør det jo meget nemmere det jeg vil spørge om." Sagde Louis glad. "Vil du flytte med mig til London og så bo hos mig?" Spurgte Louis lige i det jeg skulle til at spørge hvad han mente. "Selvfølgelig vil jeg det Boo Bear." Svarede jeg henrykt det har næsten altid været min drøm. "Fint så spørger vi lige mor om hun vil hjælpe med at pakke dine ting ned." Sagde Lou super glad.

***

Mor ville gerne hjælpe os da jeg ikke kan selv. Fuck det er mærkeligt at kalde hende mor. Nå men jeg skal til at sige farvel til Alanya. Hun kommer jo ikke til at skal hjælpe mig mere. "Farvel Tessa. J-jeg kommer sådan til at savne dig." Hulkede hun. "J-jeg kommer o-også til at savne dig Alanya." Svarede jeg også hulkene. Vi satte os ind i Louis' bil eller han hjalp mig ind efter at have fået instrukser fra Alanya om hvordan han skal hjælpe mig. Efter at have kørt i et par timer er vi endelig hos Louis. "Øhm Sera jeg har en bofælle han er med i mit band." Sagde Lou nervøst. Når ja det glemte jeg Louis har fortalt at han var med i One Direction. "Jaja. Bare jeg har et værelse og en seng er jeg glad." Sagde jeg stille. Louis hjalp mig indenfor. "Lou er det dig." Råbte en lidt dyb stemme. "Ja Harry Jeg har min søster og vores nye bofælle med." Sagde Louis grinene. Lidt efter stod en brun krøl håret dreng i gangen og kiggede på mig. "Har du fået glosuppe." Spurgte jeg grinene. Når ja jeg sidder i kørestol det er nok det der undre ham. "Øhm nej nej det er bare lidt underligt. At du sidder i kørestol. Hvorfor?" Spurgte 'Krølle' Harry. "Jeg var ude for en ulykke der gjorde mig lam fra brystet og ned." Svarede jeg undvigende. Jeg ville helst ikke snakke om det. "Hvor er mit værelse og kommer i ind med mine ting." Sagde jeg grinene af det sidste. "Selvfølgelig søs." Sagde min dejlige bror Lou.

***

Efter de havde taget alle mine ting ind som godt nok ikke var så meget. Lagde jeg endelig i min seng. Efter at Lou har hjulpet mig. Vi var godt nok begge lidt pinligt berørte over at han skulle klæde mig af. Jeg tror de andre sover så det vil jeg osse godnat!

Hey alle dejlige mennesker vil i fortælle hvad jeg kan gøre bedre? Og like? Lots Of Love. (LOL)!!!!! Knz!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...