Selvmord

Et one-shot om selvmord!
Ikke særlig godt, da jeg ikke rigtig kan sætte mig ind i det, men altså..

2Likes
2Kommentarer
627Visninger
AA

2. sidste del

Jeg sidder endnu engang ude på toilettet, denne gang er det dog med min bærbar i hånden. Jeg ser videoen jeg har lavet igennem, for at tjekke om den er oploadet. De sidste ord jeg siger er så opmuntrende; Tak fordi i var ekstra lede idag, i hjalp mig med at tage mig sammen til dette. Farvel, hav et godt liv.
Videoen slukker, og jeg sukker da jeg ligger computeren fra mig. Jeg deler videoen på facebook, og stiller mig op.
Jeg vil ikke dræbe mig selv her, jeg vil dø hvor det hele startede, på skolen. Jeg ved godt det er lidt voldsomt, og det vil være stødende for de andre at se mig. Men jeg har bare så meget vrede, og for at symboliserer hvor alt dette kommer fra, virker det bare rigtigt at gøre det på skolen.

Jeg står foran den gigantiske skole, et reb i den ene hånd, en stige i den anden. Jeg vil gøre det i skolegården, så folk får et chok når de kommer ind og ser hvad de har gjort ved mig. Jeg ved udemærket jeg ikke burde, og jeg har allerede tænkt på at bakke ud. Men jeg står fast ved min beslutning, også selvom jeg er sikker på jeg vil fortryde dette senere.

Jeg står nu på den faretruende trappestige, lykken rundt om min hals. Bør jeg virkelig gøre dette? Nej, og det ved jeg også godt. Du kan godt, du kan godt! er alt der køre gennem mine tanker, da jeg ser ud over skolegården, måske uden helt at overveje om dette virkelig er den rigtige beslutning for mig.
Jeg tager en dyb vejrtrækning, og nikker. Jeg løfter benene, og får på en eller anden måde væltet trappestigen. Den bedste, og værste beslutning i mit liv.

Nu sidder jeg så her på en lille himmelsky, og kigger ned på alting. Det er først nu jeg har fundet ud af verdenen er så stor. Det er først nu jeg har fundet ud af at folk lever under ekstremt dårlige forhold, nede på den lille kugle vi kalder jorden.
Jeg fortryder intet af det jeg har gjort, for det har fået mig til at indse hvor dårligt et sted verdenen er. Mennesker der ikke har råd til mad, mennesker der lever i slam. Det er den virkelige verden. Jeg har sat i min egen isolerede verden, hvor jeg troede jeg havde det slemt. Det havde jeg slet ikke. Ikke i forhold til disse mennesker.
Jeg er dog skuffet over at jeg ikke så dette noget før, så jeg kunne hjælpe mennesker med at få et bedre liv. Jeg troede, at jeg levede det værst tænkelige liv. Det gør mig så rasende, at jeg har været så selvisk. Jeg vidste udemærket godt om disse kriser, da jeg levede. Men jeg var alt for optaget af at have ondt af mig.

Nogle gange kigger jeg ned på skolen, og ser hvordan de andre stadig snakker om mit lig. De var skræmte da de så det, men efter ikke særlig længe var alle som før. Jeg må indrømme jeg er glad for at have undsluppet mere af deres - hvad jeg dengang troede var - tortur.
Jeg ser dog ikke på dem særlig længe, for jeg ryster altid på mit hoved, og tænker på hvordan mennesker sulter ude i verdenen.
 

____

åh gud, må indrømme jeg elsker den sidste del..

endnu engang don't judge. :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...