Selvmord

Et one-shot om selvmord!
Ikke særlig godt, da jeg ikke rigtig kan sætte mig ind i det, men altså..

2Likes
2Kommentarer
633Visninger
AA

1. Bladet mod mit håndled

Jeg lader barberbladet finde plads et stykke over mit ømme håndled, der er fyldt med gamle ar. Jeg var stoppet med dette for længe siden, men tingene var blevet værre, og jeg kunne ikke finde trøst nogle steder. Dette er fjerde gang jeg skære mig selv, men jeg tvivler stadig. Jeg ved godt jeg ikke bør gøre det, men jeg kan bare ikke stoppe mig. Mine tanker flyver over alle de grimme ord jeg blev kaldt i skolen idag, og jeg bider mig i underlæben. Langsomt sænker jeg bladet længere ned mod mit håndled, hvorefter jeg stopper mig fra at skære. - Endnu engang tvivler jeg.
Jeg tænker på det triste ansigt jeg ved min bedste veninde vil få, når hun ser arrene. Jeg holder dem ikke engang skjult, for folk er ligeglade. Selv lærerne på skolen har set det, og de gør ikke noget. Mit liv er håbløst, hver dag er den samme mængde af grimme ord der bliver kastet mod mig.
Jeg har aldrig gjort folkene i skolen noget, så jeg kan ikke se hvorfor de behøver at være lede ved mig. De ved udemærket det er deres skyld arrene former sig på mine håndled, men de er ligeglade.
Ved denne tanke skære jeg vredt bladet ind i mit skind, og former endnu et ar. Blodet løber frit, og smerten er overvældende. Jeg smiler dog blot bittert, og ryster på hovedet. Jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke bør lade pigerne gøre dette mod mig. Jeg ved udemærket, at jeg burde være stærk og blot ryste det af mig. Måske bare snakke med nogle om det?
Men jeg er god til at se det irriterede blik folk normalt gemmer så godt, når jeg kommer til dem. Selv min bedste veninde kan jeg ikke snakke med om sådan noget. Jeg ligger nemlig mærke til det der irriterede blik alle får. Jeg er dog ligeglad, jeg kan sagtens forstå de ikke vil trækkes ind i mit liv. Jeg bor på et børnehjem, så jeg kan heller ikke tale med mine forældre. De voksne på hjemmet synes jeg ikke er særlig søde, så de er heller ikke en mulighed.
I andre ord, har jeg ingen. Jeg har ingen jeg kan tale ud til, og smerten er den næstbedste udvej. Når jeg skære i mig selv, forsvinder problemerne et øjeblik. Jeg kan i nogle øjeblikke give mig selv lov til at holde fokus på smerten og blodet, istedet for alle de grimme ord de kalder mig i skolen.
Flere sår har nu formet sig på mine håndled, da mine tanker føre et sted hen, hvor de egentligt aldrig rigtigt har været før. Skal jeg gøre en ende på det hele? Hvorfor ikke, jeg har alligevel intet glæde i mit liv? Tanken bliver større og større, og jeg udvikler idéen i mit hoved. Jeg vil gøre en ende på det i aften, efter jeg har sagt et par ord til mit webkamera, så alle pigerne kan få at vide hvad de har gjort mod mig.

___

1. del af det jeg har skrevet. Det er efterhånden et par måneder siden, så donut djutch! xD
Dette er skrevet i frustration, i et af de øjeblikke hvor jeg selv har tænkt over at tage mit eget liv..
Gider ikke negative kommentare!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...