A good mistake {1D}

Rebecca Jones som bor i udkanten af London, tager en dag med taxi ind til sin veninde for at besøge hende. Men ingen taxi'er er ledige til hjem-turen, så Rebecca går over til en mønttelefon og ringer hjem til sin mor, for at bede hende komme og hente Rebecca. Eller hun tror da ihvertfald at hun ringer hjem. Men en dreng ved navn Louis, tager telefonen og derfra udspringer historien.

23Likes
20Kommentarer
1728Visninger
AA

2. A boy named Louis

"Yaaaay!" jeg sprang op af stolen og dansede en skør vinder-dans, imens jeg kunne høre Katies fnisen. Hun lavede sad-face og sagde med en lille pige stemme "Du vinder hele tiden, og jeg vinder aldrig..." Jeg grinte af hendes sjove ansigt og gav hende et knus. Vi satte os ved bordet igen og gav os til at rydde brætspillet, Cranium, op.

Jeg var i London, hjemme hos min bedste veninde, Katie. Vi havde kendt hinanden hele barndommen, og havde altid været de bedste veninder.

"Kan du egentlig godt lide Mike, fra klassen?" spurgte jeg nysgerrigt, med et lille smil på læben. "Nej, ad! Han er SÅ grim. Zayn Malik er meget lækrere!" svarede Katie højlydt. Jeg rynkede panden. "Hvem er Za... Hvem er han?" jeg smilte undrende. "Zayn Malik? Har du været i en jordhule de sidste to år, eller hvad?" spurgte hun og grinte af mig. "Har du hørt om One Direction?" Jeg rystede på hovedet og kløede mig i nakken. "One Direction er et boyband bestående af fem drenge på 18-20 år, og Zayn Malik er en af dem." hun kiggede drømmende ud i luften og sukkede.

Jeg fniste og kiggede ud af vinduet, med udsigt ud over hele London. Himlen var næsten helt sort, hvilket fik mig til at tænke på snart at tage hjem.

"Jeg må nok hellere tage hjem nu. Vi ses." sagde jeg og gav Katie et kæmpe knus. Jeg tog min min jakke på, og tasken over skulderen. Vinkede til Katie og smuttede ud af døren og ned at trapperne i opgangen. 

Jeg gik mod stedet hvor taxi'erne plejede at holde, men jeg kunne ikke lige se nogen. Jeg vendte mig rundt, men der var stadig ingen. Hvordan skulle jeg så komme hjem? Jeg havde taget herover med taxi. En tanke slog op i mig og jeg spejdede rundt efter en mønttelefon. Der stod en lige i nærheden, en typisk rød London-mønttelefon, med glasvinduer. Jeg gik over til den og åbnede døren. Den knirkede lidt og så meget rusten ud. Jeg gik ind og fandt penge frem. Jeg satte en fem'er i hullet, tastede min mors nummer og satte røret op til øret. Et øjeblik efter blev telefonen taget og...

"Det er Louis...?" sagde en fremmed stemme. "Undskyld, Louis. Jeg tror at jeg har fået forkert nummer..." der kom en pinlig stilhed og jeg bed mig selv i læben. Der var så ualmindeligt stille udenfor at jeg kunne høre den fremmede, ved navn Louis, trække vejret. Jeg havde lyst til at lægge på, men der var noget inde i mig selv der stoppede mig. "Hvem er du?" spurgte Louis. Jeg burde egentlig ikke fortælle ham det, men jeg kunne ikke lade vær. "Rebecca. Rebecca Jones." svarede jeg med en usikkerhed i stemmen. Jeg tror at han kunne høre usikkerheden, for han svarede at han bare var nysgerrig. "Men..." Det her var virkelig akavet. Ingen af os turde lægge på. Jeg tog mig sammen og sammen farvel. "Farvel, fremmede" sagde han og grinte, og den sædvanlige BIB BIB BIB-lyd kom.

Jeg prøvede en gang til, at ringe til mor, og denne gang var det ikke forkert nummer.

 

________________________________________________________________________________

Hej allesammen! :-)

Undskyld at dette kapitel ikke var så langt. Du skal heller ikke regne med at de fremtidige kapitler bliver lange, men heller et kort godt kapitel end et langt kedeligt og alt for detaljeret kapitel. Jo kortere det er jo oftere kommer der flere, så hvis du ikke vil læse korte kapitler, så find en anden movella, så er du advaret! ;-)

Knus Caroline. :-) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...