Don't, stay with me.

Beverly er en pige på 12 år. Hun har boet på børnehjem siden hun var helt lille, og nu har hun bestemt sig for at løbe fra børnehjemmet, hun sniger sig ind på et tog som kører til London, hun bliver smidt af tæt på Hyde Park, og hun skal nu klare sig selv. Hun fandt sig et hyggeligt lille sted bag en busk som hun ville bo i, en dag da Louis Tomlinson er ude at gå, finder han hendes sted bag busken, hun bliver bange og løber væk men han fanger hende, hun besvimer og vågner op i en blød sofa. Beverly er ikke normalt vandt til lige det og er bare træt, hun vågner så helt op og er meget bange. Hun ved ikke hvor hun er, hun er kun 12, hun vil bare hjem til det skide hotel, og spise dårlig mad igen hver dag, hun vil ikke være der mere. Hun vil bare hjem til New York.

3Likes
0Kommentarer
482Visninger
AA

1. Bare Beverly.

Beverly's synsvinkel.

Det eneste jeg kunne se var lys, jeg vågnede lige så stille ud af trancen og kiggede mig rundt, fem drenge på en alder 18-20 kiggede på mig jeg blev bange og gemte mig under det tæppe jeg havde fået. Hvem var det lige? Gard jeg var blevet fundet, jeg havde bare brug for at komme væk, og hjem.

"Hey, rolig vi gør jeg dig ikke noget." Kunne jeg høre en sige, jeg ved ikke hvem men det måtte altså være en af drengene, jeg skævede over tæppets kant, og der kunne jeg se en dame, hun var ikke ældre end dem, men hun var meget smuk. "Hvad hedder du så?" Sagde damen, det var nok mere en kvinde end en dame, måske end da en pige. Jeg måtte lige sidde lidt inden jeg sagde noget. "Beverly..." Sagde jeg med min stemme, jeg kunne mærke jeg var meget bange. Kvinden svarede: "Jeg er Eleanor og dette er min kæreste Louis som fandt dig, du besvimede og du har ligget på sofaen to dage. Dette er Harry, Niall, Liam og Zayn." Imens hun sagde navnene højt pegede hun på hver og en af drengene. "Jeg...vil hjem.." Jeg kunne selv høre at min stemme knækkede over en gang. "Vi har prøvet at ringe rundt i hele London for at finde nogen forældre der mangler en 12 årig pige, men ingen savnede dig." Svarede Eleanor. "Jeg...kommer fra New York's børnehjem." Eleanor blev lidt forskrækket men stillede et glas mælk på bordet, jeg tog glasset med det samme og bællede det og satte glasset forsigtigt på sofabordet igen, jeg tørrede mit mælkeskæg af i mit meget beskidte ærme. Nu sagde en af drengene endelig noget. "Du må gerne tage dig et bad." Han smilte til mig og han havde søde smilehuller, og krøllet stort brunt hår, og dejlige grønne øjne. Jeg nikkede og hoppede nærmest op fra sofaen og skyndte mig hen på et værelse, men det var nu et værelse med dobbeltseng, jeg fandt endelig badeværelset og gik i bad med det beskidte tøj på, jeg mærkede det varme vand, og nød det dejlige bad i flere minutter.

Da jeg kom ud fra badeværelset var alle i gang med noget andet. Jeg satte mig hen i sofaen med kun underbukser og undertrøje på, mit tøj var jo for vådt til jeg kunne få det på igen. Jeg fik en masse øjne til at stirre på mig, jeg var heldigvis ikke ved at få bryster eller komme i puberteten endnu så det gjorde intet jeg bare gik halv-nøgen rundt. Eleanor kiggede lidt på mig. Harry sagde så: "El, hent lige Beverly lidt tøj hun kan låne." Eleanor skyndte sig ind på Louis's værelse, hun havde sikkert noget tøj derinde, de var jo også kærester det ville ikke være så underligt. Hun kom ud med et par for store bukser og en bluse hvor der var små blomster i siden også nogen strømper, jeg skyndte mig at tage det på.

Da der var gået lidt tid og vi alle sad ved bordet og spiste aftensmad, begyndte Niall. "Jeg er mindst her så jeg må få resten af salaten." Louis var dog ikke enig. "Nej, jeg synes ikke du skal have det, du er også så tyk." Niall blev lidt sur, men han holdt sin mund lukket hele aften. Da vi havde spist ville Liam gerne se en film, det blev Tictanic og den har jeg set tusinder gange på børnehjemmet, jeg satte mig i sofaen ved siden af Louis og Eleanor, da der var gået lidt tid kunne jeg ikke kæmpe imod mine øjenlåg og de lukkede sig lige så stille, jeg lå op ad Eleanor og hun havde vidst ikke noget imod det. Det sidste jeg hørte var. "Lad hende sove, vi snakker om det i morgen."

 

Undskyld hvis det blev lidt lille, men sådan blev det lige, jeg er selv en pige på 12, så jeg forstår Beverly's tankegang, i må meget gerne like eller læse, det kunne være utrolig dejligt. (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...