Helt ude i skoven

Isabella er 17 år, hun bor på en gård sammen med moren Tinna faren Mikkel og søsteren Sofia. Sammen har de en pony ved navn Lanselot, Lanselot er en shetlænder han er 13 år ,og bliver ikke længere redet. Lanselot er Bellas pony, hun fik ham da han kun var 4 åring, derefter red hun ham indtil at hun kunne hoppe af ved af sætte fødderne i jorden og blive stående. Lanse var, jeg mener VAR engang en smuk pony med mange krafter, men efter Bella holdt op med at ride ham blev musklerne mindre dag for dag. Det er 6 år siden han sidst er blevet redet, men Bella longere ham stadig, han er doven, og broget brun og hvid. Bellas lillesøster Sofia er 7 år, og Bella har udtænkt at hun skal ride Lanselot...

Da Bella finder Plet i skoven bliver det hele først til en gåde...

3Likes
17Kommentarer
1030Visninger
AA

1. Lanselots hævn

"Sofia!" råbte jeg op af trappen. "Kommer Bella! Skal bare have nederdelen på." Sofia, kom glad løbende ned af den runde trappe,  med det lange lyse hår flagerne. " Se er jeg ikke fin Belsa?" hun svingede sin  nederdel og dejede rundt "Jov meget, men vi skal jo ride idag og der skal du have ride busker på." "Nåå, men mor skal se mig!" sagde Sofia glad " Fint" grinede jeg. Lidt efter kom hun tilbage med mor i hånden, mor havde puttet hende ned i mine gamle ridebukser med huller på knæne. " Bella lov mig at være forstigtig! Hun er jo ikke dig, som springer med på alt det der vilde, ikke?" Smilede mor med et smil på læben. "Vi skal nok passe på mor, ellers hopper jeg bare op og sætter ham på plads!" grinede jeg. " Bella, DU kan ikke længere ride ham, du når jorden," Svarede hun bestemt. " Nej nej mor.". Mor gik hend og kyssede mig på panden så hendes røde læbestift smittede af så jeg fik en rød kyssemund i panden. Sofia, hev i mors hvide kjole og mor vente sig om, væk fra mig, " Ja, Sof?" "Skal du så med? Og ride Pila?" "Nej, jeg skal ikke ride mere, ikke mere nu..." Jeg vidste godt hvorfor, mor havde ikke lyst nu hvor hun var faldet af frk. Pila, og var landet på ryggen.

Sofia og mig gik ud i stalden, der stod vores fold-deler Pila, som vi betaler for at have stående, også var der jo lille Lanse. "Lanse" kaldte jeg, men den lille runde pony gumlede bare videre på halmen den havde i munden. Sofia stillede sig op af boksdøren "Lille søde Lanse, vil du ikke nok vende dig om?" sagde hun med en sukkersød stemme. Jeg grinede og troede at han ikke ville vende sig, men sjovt nok, vendte han sig og gloede på min søster. Jeg tog den nye og flotte grime som mor havde givet Sofia, den var lyserød og meget grim, synes jeg, og puttede den på hans lille hoved. Derefter trak jeg ham ud og satte ham i kæderne, i melletiden havde Sofia hentet hans strigler og Pilas stigler. Jeg tog Pilas stigle spand og satte den ved siden af de andre kæder længere bagud i stalden, derefter gik jeg hend til Pila i boksen. " Hej smukke Pila, vil du med mig lidt ud?" Pila vendte hurtigt rundt så hendes rødbrune man flagrede flot rundt, hun troede sikkert at hun skulle ud og lege med Lanse, men idag skulle hun alså strigles. Da jeg havde striglet hende, satte jeg hende ud på folden. Sofia havde i mellem tiden striglet Lanse færdig, men manglede hovene ,som jeg synes at jeg skulle tage. " Hov Sof, dem tager jeg, hent du istedet sadlen og hovedtøj." Sofia, slap hoven og gik ud efter sadlen og hovedtøjet. Jeg gik over til Lanselot, og ville løfte hoven, det gik udsevanligt godt, lige indtil! Der kom et pling og en plonk. Lanse havde lagt sig ned! Jeg havde ikke været hurtig nok så han kom til at ligge på min hånd, av for den da! Efter som han ikke lettede sig tog jeg mine ben og skubbede på hans lidt tykke mave. " Flyt dig så!" Han lavede ikke hestesuk og rejste sig rystede sig, og jeg kunne igen komme fri, men efter som mit håndled var blevet ligget flad, løb jeg op til huset, og hentede mor. Mor havde kendt Lanse hele hans liv, og Lanse elskede hende, så ham gjorde han ikke noget. Da mor havde renset de sidste kiggede hun på mig " Belsa... " Hun smiliede og krammede mig. " Gå du op og få far til at binde dig lidt ind, så lægger mig og Sof sadlen på."

Da jeg kom tilbage havde mor allerede sadt Sofia op på ryggen af ham og gik rundt sammen med ham inde på banen, Pila, som stod på fold op af ridebanen, legede tilskuer. Jeg gik over i mod mor og Lanse, med Sofia på ryggen. " Så har du fast?, fint så går jeg op i huset igen." Mor slap ham og jeg greb ud efter ham, hoppede han til siden. " Bella, hold nu fast!" Skældte mor. Jeg prøvede at fange ham men denne gang hoppede han ikke kun, han styrtede rundt i galop, bukkede, og smittede Pila så hun også sprang rundt, stejlede og galoperede mere rundt. Sofia var faldet af i farten af galoppen og var heldigvis ikke med til bukningen og resten af det. Mor var løbet over til den forvirede Sofia som sad i sandet midt på banen. " Er du okay, søde?!" "Ja." svarede hun med gråd i stemmen. I mellem tiden var jeg tæt på at fange Lanse, da jeg greb ham, skulle han da også lige rulle sig, fjollede pony! Jeg tror det var hans måde at sige på at det dér det ville han da ikke gøre, han var da gået på pension!, men næh nej, det skulle han bestemt ikke regne med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...