I don't want your help 2. - One Direction

Clementine er kommet ud af fængslet efter det ene år for at have gjort så meget vold med Austin selvom han fortjente det så kunne hun ikke bevise at han havde gjort hende så meget vold og de fandt heller aldrig ud af at det var ham der havde gjort det mod Niall. Clementine står uden hjem og vil ikke tilbage til sin bror som ikke har været på besøg. Hun burde aldrig have stolt så meget på ham eller nogen af dem. Hun betød jo ingenting for ham som hun altid havde følt, men i sidste ende havde troet på det. Han havde endda bare fået hendes ting hen i fængslet til når hun kom ud.
Clementine er indebrændt på dem alle sammen, hun troede virkelig de holdte af hende men nej! Clementine har bestemt at hun vil fortælle verden hvem hun er, kun for at gøre det mod det ellers så fantastiske band One Direction. Hun vil begynde at drikke, ryge, tage stoffer og gå i seng med fremmede. Det har store konsekvenser for bandet. Vil de få hende til at stoppe ved at opsøge hende eller sige undskyld?

26Likes
35Kommentarer
3789Visninger
AA

10. Zayn's place

 

Zayns synsvinkel.

Vi var meget bekymret for Niall og jeg var meget bekymret for Clementine, jeg kunne stadig huske hvordan hun kaldte mig Malik den første gang vi så hinanden. Jeg elskede den måde hun kunne sige igen, hun var som en lille søster for mig, hun lukkede mig hurtigt ind fordi jeg ikke pressede hende til noget fordi jeg ikke bestemte over hende, hun kunne lide at jeg bare tog hende som hun var. Jeg var på vej hen til hende, jeg havde set hendes ”veninde” Alli tage den her vej, så jeg var kørt efter hende noget af vejen og havde løbet resten af vejen så hun ikke så bilen kørte bag hende og så bare forsvinde igen.

Jeg kørte ind i skoven og mod hytten som lå sammen med få andre i et lille område. Niall var endelig kommet tilbage på arbejdet og var i lidt bedre humør. Jeg havde ikke sagt noget til drengene fordi jeg vidste ikke hvordan de ville tage det. Hvis jeg nu bare kunne få Clementine tilbage, men der var bare en ting der gjorde det ret svært og det var Harry. Han havde knust hendes hjerte, jeg vidste faktisk ikke hvordan Clementine havde det med ham, de havde jo næsten ikke været sammen før hun kom i fængslet eller de havde vidst nok kun været sammen en dag.

Jeg stoppede bilen lige foran deres hus. Jeg åbnede døren og hoppede ud. Jeg lukkede og løste den. Jeg kiggede mig omkring inden jeg gik deres hus. Jeg ringede stille på døren og gik et skidt tilbage. Der gik ikke særlig lang tid før døren åbnede og en meget træt pige kom ud. Det var selvfølge Clementine. Hun var lige vågnet. Jeg grinede lidt af hende. ”Haha,” mumlede hun og kløede sig på armen inden hun så på mig. ”Hvad vil du så?” spurgte hun. ”Jeg kom for at snakke.” Sagde jeg og så hende lige i øjnene. ”Ikke nu også dig,” sagde hun opgivende. Hvad mente hun med det? ”Hvad mener du med det?” Spurgte jeg forvirret. ”Ja jeg mødte Niall i går og han ville også snakke med mig.” Sagde hun og rykkede lidt til siden.

”Så kom dog ind,” sagde hun efter lidt tid. Jeg nikkede kort inden jeg gik ind af døren. Jeg tog skoene af og gik med ind i køkkenet. ”Kaffe?” spurgte hun stille. Jeg nikkede kort. Jeg kiggede grundigt på hende da hun fandt en kop og hældte kaffe op. Hun satte et glas foran sig selv og mig. ”Tak,” sagde jeg og smilede kort.

”Hvad er du så kommet for at snakke om,” sagde hun og så mig i øjnene. ”Hmm, jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Jeg er vred på dig, men på samme tid savner jeg dig så meget. Du er min bedste veninde. Nialls søster og de andre savner dig. ”Vil du ikke nok komme tilbage?” Jeg så på hende og var ikke sikker på at hun havde hørt det, fordi jeg var så nervøs og jeg snakkede hurtigt… ”Jeg ved ikke helt, jeg er bare så forvirret… Det er kun dig og Niall jeg vil se. Harry slet ikke, jeg kan ikke se ham i øjnene mere.” Mumlede hun stille og nervøs. ”Okay, det er en start Clementine, nu pakker du dine ting og tager med hjem til mig og bo. Så finder vi ud af det med Niall og til sidst de andre.” Jeg prøvede virkelig at få hende med mig. Hun lukkede øjnene som om hun tænkte. ”Fint, jeg tager med, men jeg går og kommer som jeg vil. Jeg vil ikke have du skal bestemme over mig eller sige hvad jeg må eller ikke må.” Hun så mig lige i øjnene og mente det helt seriøst. Jeg nikkede med et smil på læben. ”Selvfølgelig.” Vi pakker alt dit tøj nu, ”er de ikke stadig i kasser?” Spurgte jeg og så nysgerrigt på hende. ”Jep,” mumlede hun og rejste mig. Jeg gik efter hende ind i soveværelset, jeg kiggede mig omkring og smilede. ”Der er de,” sagde hun og pegede på tre kasser, ”okay. Så tager jeg dem.” Smilede jeg og løftede en af kasserne op.

*

Clementine synsvinkel.

Jeg prøvede at ringe til Alli men hun tog den ikke så jeg lagde en besked som lød sådan her:

”Hej Alli, jeg er flyttede over til en af mine venner, hvor jeg har en større chance for at komme videre i mit liv.” Sådan stoppede den, jeg havde selvfølgelig ikke tænkt mig at blive her fordi jeg vil flytte så drengene vil få et godt liv og glemme mig. Jeg smilede over mine tanker og så Zayn kom gående ind med en kop med varm kop kakao i. ”Tak,” smilede jeg og lænede mig tilbage i sofaen. Jeg lukkede øjnene i og alle minderne kom frem fra mig og Nialls venskab. Det gjorde mig så trist, var jeg virkelig klar til at glemme alt vi havde og bare komme videre? Jeg mærkede tårerne pressede på men jeg lod dem ikke komme ud.

Jeg åbnede øjnene igen og så på skærmen. ”Jeg tror alle hader mig,” mumlede jeg for mig selv, uden Zayn skulle hører det. ”Nej, alle hader dig ikke.” Sagde han og sendte mig et smil. ”Okay ikke alle, men kun halvdelen af alle mennesker jeg kender.” Sagde jeg kunne ikke lade et smil komme frem. Han grinede og slog mig blidt på skulderen. ”Hold op, i holder af dig.” Sagde han og kiggede på tv’et. Jeg var så glad for at han stadig holdte af mig. ”Tak Zayn,” smilede jeg ”Hvad takker du for?” Spurgte han forvirret. Jeg er så taknemlig for at du vil hjælpe mig, jeg troede kun det var Niall og jeg vil ikke virke svag overfor ham. Det er bare så svært at leve op til sin bror når han klare det så godt. Han har venner, en familie der holder af ham og han bor et sted hvor man faktisk kan bo ordenligt.” Jeg smilede kort inden jeg legede med mit hår. ”Clem, du har også en familie der holder af dig. Du har venner og du har et ordenligt hjem her.” Smilede han, ”ja men jeg har ikke en gang penge til et ordenligt sted at bo. Jeg skal arbejdede på en café hvor man skal være glad hele tiden og det kan jeg ikke.” Mumlede jeg. ”Clementine, sig nu bare op. Jeg vil gerne lade dig bo her.” Smilede han og krammede mig kort. Jeg skulle til at svare da min mobil begyndte at ringe. ”Det er Alli,” mumlede jeg og rejste mig. ”Kommer om lidt,” mumlede jeg og tog mobilen op til øret.

”Hej Alli,” mumlede jeg

”Hej,” hun sagde det meget koldt

”Hvad så?” Spurgte jeg lidt usikkert

”Ja, hvorfor fanden flytter du når jeg har gjort så meget for dig? Du har bare brugt mig Clementine Horan. Vores venskab er forbi nu!” Hvæsede hun

Hun var virkelig sur.

”Undskyld…” Mumlede jeg. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle skrive

”Det er ikke godt nok,” sagde hun og lagde på

”Bib, bib,” og så var den samtale slut.

Jeg gik mod døren da jeg hørte nogle stemmer ude i stuen. Jeg lyttede ekstra godt efter, det var Harry og Louis. Jeg åbnede døren og gik ud, jeg lod som om jeg ikke havde hørt dem. ”Clementine,” sagde de begge meget forvirret. Jeg nikkede bare og søgte hjælp hos Zayn som smilede. Jeg gik over og satte mig ved siden af Zayn. ”Hvad laver du her?” Spurgte Louis nysgerrigt. Jeg kiggede på Zayn. ”Jeg spurgte hende om hun ikke vil bo her,” sagde Zayn og så på drengene. Jeg kiggede kun på Harry som kiggede alle andre steder end mig. Zayn og Louis snakkede bare som om jeg ikke var her. ”Louis vil du ikke lige komme med ud og hjælpe mig i køkkenet?” Spurgte han. Louis nikkede. Jeg sendte Zayn et blik der sagde ”NEJ,” men jeg smilede bare og gik.

Der var en meget akavet stilhed. ”Nå hvordan går det?” Spurgte Harry efter noget tid. ”Fint nok, hvad med dig?” ”Det går okay, det kunne være bedre.” ”Okay,” mumlede jeg. ”Clementine, jeg savner dig.” Sagde og så mig i øjnene. ”Hold din kæft, den samtale skal jeg ikke have med dig.” Og med de ord gik jeg ud i køkkenet.

----------------------------------------------------------

Hvad synes i om hendes valg. Synes i hun skal flytte?

Ikke rettet!:D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...