I don't want your help 2. - One Direction

Clementine er kommet ud af fængslet efter det ene år for at have gjort så meget vold med Austin selvom han fortjente det så kunne hun ikke bevise at han havde gjort hende så meget vold og de fandt heller aldrig ud af at det var ham der havde gjort det mod Niall. Clementine står uden hjem og vil ikke tilbage til sin bror som ikke har været på besøg. Hun burde aldrig have stolt så meget på ham eller nogen af dem. Hun betød jo ingenting for ham som hun altid havde følt, men i sidste ende havde troet på det. Han havde endda bare fået hendes ting hen i fængslet til når hun kom ud.
Clementine er indebrændt på dem alle sammen, hun troede virkelig de holdte af hende men nej! Clementine har bestemt at hun vil fortælle verden hvem hun er, kun for at gøre det mod det ellers så fantastiske band One Direction. Hun vil begynde at drikke, ryge, tage stoffer og gå i seng med fremmede. Det har store konsekvenser for bandet. Vil de få hende til at stoppe ved at opsøge hende eller sige undskyld?

26Likes
35Kommentarer
3817Visninger
AA

8. Job.

 

Clementine synsvinkel.

Jeg slog øjnene op og så mig omkring i værelset, jeg blev vækket af min lorte vækkeur som ringede helt vildt slemt. Jeg slog hårdt på det og det stoppede. Jeg sukkede og rejste mig hårdt op. Jeg tog et par lyse cowboy bukser på, en bordeaux rød tyk trøje. Jeg tog det det i hånden og gik ud på badeværelset. Jeg trak min top og trusser af inden jeg hoppede ind i badet. Jeg kørte den lyserøde shampoo rundt i mit brunehår som jeg faktisk var træt af. Jeg savnede mit gamle lange blonde hår.

Jeg gik ud af badet og kørte et håndklæde om min krop. Jeg begyndte at tørre mit hår med håndklædet så det blev lidt tørt og så bagefter skulle jeg tørre det med en hårtørre. Jeg tog et håndklæde om mit hår og begyndte at tørre min krop.

Jeg tørrede mit hår og satte det op i en stor rodet kold som så ret godt ud. Jeg gik ud af døren helt stille så jeg ikke vækkede Alli. Jeg havde ikke set hende siden aften før. Jeg vidste faktisk ikke en gang om hun var hjemme.

Jeg gik hen over fortovet i mine blå converse, det var lang tid siden jeg havde gået i et par normale flade sko, men det var dejligt. Jeg smilede kort inden jeg tog min mobil op og startede noget musik, jeg var ligeglad om andre kunne høre min musik. Jeg begyndte lavt at sige med, jeg vidste faktisk ikke om jeg sang godt eller dårligt men what ever, jeg kunne lide at synge. Jeg begyndte at danse hen af gaden med et smil på læben.

Jeg stoppede op efter lidt tid, jeg grinede af mig selv og forsatte med at gå. I dag var mit humør dejligt, jeg vidste faktisk ikke hvorfor. Jeg smilede og så mig omkring. Jeg skulle for første gang arbejde efter jeg var kommet ud, altså jeg havde arbejdet før jeg boede hos Niall. Mit liv var egentlig bare meget bedre den gang hvor jeg havde dem i mit liv. Jeg sukkede kort inden jeg smuttede ind af døren til caféen. ”Hej, det er mig Clementine Horan der havde bestilt job her for ikke særlig lang tid.” Smilede jeg, ”ja, du står her. Kom med mig,” smilede den unge dame der stod bag disken. Jeg nikkede og gik efter hende.

”Her er dit tøj og ting, du starter med at se mig, altså hvordan jeg går og sådan.” Smilede hun og trak mig med hen til kassen. Jeg nikkede og blev stående da en dreng som jeg slet ikke havde lyst til at se og det var Dwight, men han så ikke rigtig ud til at genkende mig, det var godt nok…

 

*

 

Dagen gik hurtigt og før jeg vidste det var dagen allerede slut. ”Farvel,” smilede jeg til Emma som hun hed. Hun var virkelig sød og hjalp mig igennem alle de ud fordringer der kom hen af vejen. ”Ja, farvel vi ses i morgen.” Smilede hun og vinkede kort inden kun kiggede ned i kassen. Så snart jeg havde fået nogle penge var jeg klar til at flytte væk fra Alli og leve uden drengene i mit liv. Jeg sukkede kort inden jeg gik hen af gaden.

Det var allerede mørkt og jeg havde ingen mad fået hele dagen, det var ret nederen… Jeg sukkede træt og forsatte i et godt tempo ned af gaden og mod skoven. Jeg hadet mørke, man vidste aldrig om der kom en mand bag det næste hjørne eller ej, det gjorde mig ret bange…

Jeg kiggede mig omkring, der var en gruppe fulde mennesker som var på vej i byen ellers gik de ret tideligt hjem. Jeg savnede faktisk ikke at være i byen, det havde faktisk aldrig været mig, jeg gjorde det bare for at ødelægge min brors karrier. Jeg vidste det var dumt gjort af mig og det var dumt at prøve, han sagde jo at han ikke måtte se mig og måske var det rigtigt… Jeg elskede ham og det gjorde bare så ondt at han ikke kom og besøgte mig. Jeg mærkede en tårer løbe ned af min kind, jeg savnede ham allerede… Jeg sukkede og så mig omkring, der lå en bar lige ovre på den anden side af vejen. Jeg tænkte lidt inden jeg gik over på den anden side.

Jeg åbnede døren til baren og så mig omkring, der var næsten ingen, kun nogle gamle mænd altså sådan meget gamle mænd, hvis i forstår. Jeg smilede kort til dem inden jeg gik op i baren og fik noget at drikke, det var dejligt… Jeg ved ikke hvor mange drinks jeg skulle have, men jeg skulle ikke være vildt fuld.

 

**

 

Jeg havde fået tre drinks og var på vej ind i gennem skoven, det var ret mørkt og jeg kunne sagtens mærke alkoholen pumpe rundt i min krop. Jeg gik med hurtige skridt hen til hytten, jeg låste hurtigt op og gik ind. Jeg var ikke vild med at gå alene rundt ude i en skov når det var mørkt…

Jeg gik ind i køkkenet og tog et æble, der var vidst ingen hjemme. Jeg mente nok at Alli havde sagt hun havde fået en ”kæreste”. Jeg smed mig dovnet i sofaen og kiggede mod tv’et som var slukket og fjernbetjeningen var alt for langt væk til at jeg gad rejse mig op efter den. Dovenskab længe leve. Jeg smilte over mine egne tanker, lidt nederen… men jeg vil ellers gerne se tv, så jeg rejste mig og greb ud efter fjernbetjeningen men jeg faldt i stedet… Pinligt. Jeg rejste mig hurtigt og kiggede rundt for at tjekke om der var nogen der så mig, det var nok lidt dumt da jeg ligesom var alene… Jeg slog mig i hovedet inden jeg smed mig tilbage i sofaen og tændte tv’et. Jeg skiftede mellem kanalerne, indtil jeg kom til noget med dyr, jeg elskede dyr. Faktisk ville jeg gerne være dyrelæge eller bare en der hjalp dyr, jeg hadede hvis jeg ser et dødt dyr, det er så… jeg ved ikke hvordan jeg skulle beskrive det…

Jeg lænede mig tilbage og kiggede på tv’et, da min mave rumlede. Jeg smilede kort inden jeg faktisk tog mig sammen og rejste mig, jeg gik ud i køkkenet og tog en pose chips. I know, ikke det mest sunde mad og alt det der, men det var dejligt med lidt chips.

Jeg smed mig i sofaen igen og sukkede kort, jeg så mig omkring. Der var egentlig meget kedeligt her inde… Bare hvidt og sort, jeg var mere til nogle farver. Jeg kiggede på tv’et igen, det var ved at være slut, men jeg var sådan ret ligeglad. Jeg spiste lidt af de chips jeg havde før jeg smed dem over på bordet. Jeg lagde mig ned og lukkede kort øjnene i, inden jeg så på tv’et igen. Jeg var godt nok træt og før jeg vidste det var jeg faldet i søvn på sofaen, man lå faktisk godt. 

----------------------------------

Puha, hvor skal jeg dog begynde. Jeg vil lige sige jeg synes det er et røv dårligt kapitel jeg har fået skrevet, men da jeg skrev det følte jeg ikke det samme som når jeg plejer at skrive... Nå men undskyld ventetiden, jeg var ikke haft internet i den nye lejlighed jeg er flyttet ind i før nu, jeg har haft travlt og ikke så meget tid til at skrive. Her efter ferien vil der nok ikke gå så lang tid i mellem min kapiteller eller når jeg rigtig er kommet på plads. :-D Jeg ved godt det er lidt kort og måske er der en del fejl men jeg har bare alt for mange ting foran mig lige nu.(-:' Jeg tror når alt er kommet på plads så vil jeg ligesom føle det jeg skriver igen, så bliver min kapiteller nok også en del bedre. :-D Håber ikke i tager det så tungt og det vil virkelig gøre min dag bedre hvis i gad smide en kommentar. :-D Håber i nyder jeres ferie. (-:'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...