I don't want your help 2. - One Direction

Clementine er kommet ud af fængslet efter det ene år for at have gjort så meget vold med Austin selvom han fortjente det så kunne hun ikke bevise at han havde gjort hende så meget vold og de fandt heller aldrig ud af at det var ham der havde gjort det mod Niall. Clementine står uden hjem og vil ikke tilbage til sin bror som ikke har været på besøg. Hun burde aldrig have stolt så meget på ham eller nogen af dem. Hun betød jo ingenting for ham som hun altid havde følt, men i sidste ende havde troet på det. Han havde endda bare fået hendes ting hen i fængslet til når hun kom ud.
Clementine er indebrændt på dem alle sammen, hun troede virkelig de holdte af hende men nej! Clementine har bestemt at hun vil fortælle verden hvem hun er, kun for at gøre det mod det ellers så fantastiske band One Direction. Hun vil begynde at drikke, ryge, tage stoffer og gå i seng med fremmede. Det har store konsekvenser for bandet. Vil de få hende til at stoppe ved at opsøge hende eller sige undskyld?

26Likes
35Kommentarer
3679Visninger
AA

9. I miss them.

 

Jeg skulle virkelig i byen i aften. Jeg var virkelig irriteret på de kunder der havde været der den dag. Man skulle altid være glad over for kunderne, når de blev sure over de mindste ting blev mit humør altså ikke bedre, og ikke nok med det vågnede jeg midt om natten på den sofa jeg troede man sov godt på, men jeg havde forfærdelig ondt i ryggen og så kunne jeg høre Alli inde i hendes soveværelse sammen med en eller anden dreng...

Jeg var lige kommet hjem og var på vej i bad, så jeg kunne komme i bad. Jeg glæde mig virkelig meget til jeg kunne flytte væk fra Alli, ikke at jeg ikke kunne lide hende, men hun var bare for meget i længden. Jeg gik ud på badeværelset. Jeg skulle bare lige vaske håret og så skulle jeg selvfølgelig og gøre mig klar til i aften, jeg smed alt tøjet og gik ind i badet. Det dejlige vand fandt vej ned af min krop. Jeg kiggede ned af min krop og smilede. Jeg havde lidt fedt på kroppen og det var jeg ret glad for, jeg synes ikke det er kønt hvis man kun var skind og ben. Jeg prikkede mig stille i maven med et stort spil på læben.

Jeg gik ud af badet og viklede håndklædet omkring mit hår. Jeg tog et nyt håndklæde og tørrede min krop, jeg trak mit hvide undertøj som passede godt til den hvide top jeg skulle have på. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og bestemte mig for at jeg skulle tørre mit hår, ligge makeup, sætte hår og til sidst tage min kjole på. Jeg tørrede kort mit hår med håndklædet inden jeg satte min hårtørre til og begyndte at tørre mit hår.

Jeg kiggede på mig selv, jeg havde fået sat mit hår op i en lang glat hestehale som så ret godt ud til min enkle makeup, som jeg elskede det. Jeg smilede tilfreds og trak mit tøj på som bestod af et par lange brodeaux bukser, en hvid top og en stræk cardigan i hvid med sorte knapper, jeg tog nogle hvide stilletter og så var jeg ellers klar til at feste. Mit liv var ”suuuuper” eller noget, nej okay slet ikke, jeg savnede min bror og ikke mindst drengene som jeg holdte meget af. Jeg var bare vred og troede det vil være godt at tage hævn men den hævn er ligesom glemt. Jeg vil bare leve mit liv som jeg altid havde drømt om, jeg skulle flytte væk fra Alli, stadig bo i London men bare for mig selv, få en kæreste der holdte af mig for den jeg var og have børn. Glemme drengene og alle de ting der havde ødelagt mit liv og starte på en ny, få en uddannelse og det hele.

Jeg smilede til mig selv en sidste gang inden jeg forsvandt ud af døren med et alt for falsk smil på læben, jeg kunne ikke lade hver med at tænke på at jeg vil savne drengene alt for meget, han vil altid være min bror.

Nialls synsvinkel.

Vi havde ikke hørt noget fra Clementine i to dage, jeg vidste ikke om hun var stoppet men vi håbede på det bedste… Jeg havde ikke været sammen med nogen af drengene de sidste to dage, jeg havde bare sagt jeg var syg men jeg havde bestemt mig at jeg skulle en lille tur i byen så jeg kunne drikke mine tanker lidt væk, det ville være en løgn hvis jeg sagde jeg ikke savnede hende. Hun er min lille søster, mit kød og blod. Jeg håbede at alt vil ende godt en dag og at en dag vil hun tilgive mig, at alt vil blive som den gang vi var små, jeg huskede det tydeligt.

”Nej, det er min,” råbte hun og tog fat i bolden og løb sin vej. Jeg løb efter hende og prøvede at få fat i bolden, men hun var altid for hurtig, da hun stoppede op hoppede jeg på hende så hun faldt ned på jorden og begyndte at tude. Jeg rejste mig hurtigt og så på hende, hun løb væk fra mig og hen til mor og far som sad og så op hos med et smil. Vores mor løftede hende op og tørrede hendes våde kinder som var en lille smule røde, men jeg havde stadig en skyldfølelse, det gjorde mig altid trist. Jeg kiggede op og så hun sad og smilede med et stort smil på læberne og smilede stort, hun var en dejlig lille søster. Jeg lukkede kort øjnene og åbnede dem igen ved at jeg hørte en lyd og der stod hun foran mig med et lille smil på læberne. ”Dele,” smilede hun og så mig i øjnene og jeg så mig selv i hendes flotte blå øjne. ”Altid,” smilede jeg og krammede hende.”

Jeg elskede det minde, det var så godt, det var det bedste fra vores barndom som jeg holdte meget af og jeg håbede at vi snart kunne fjolle rundt som altid. Hun var jo min lille søster. Jeg smilede kort inden jeg gik ud af døren og ned mod byen. Jeg skulle ikke rigtig noget, bare sidde på en lille bar og drikke noget alkohol.

Jeg gik ned af gaden til jeg kom til en den lille bar på hjørnet. Jeg håbede døren og kom ind i et rum hvor der ikke ligefrem var så mange mennesker men det var hyggeligt nok. Jeg satte mig på en sol og startede egentlig bare med en cola og bagefter tænkte jeg på en øl? ”En cola, tak.” Smilede jeg og så på manden der var der inde, han smilede venligt og nikkede så. Jeg drejede mig på stolen og så mig omkring, det var mest gamle mænd og nogle få gamle damer. Jeg smilede kort inden jeg drejede mig og tog min kolde cola op i hånden.

Jeg hørte døren gå op, men jeg kiggede ikke da jeg havde for travlt med at svare drengene på sms’er og drikke min cola. Drengene var som altid bekymrede for mig, jeg kunne også godt forstå dem, jeg havde også været bekymret for dem. En stemme trak mig ud af min lille verden jeg var indeni. ”En øl, tak.” Det var en pige, ikke en gammel en men hendes stemme var ret hæs som om hun ikke havde snakket i dagevis eller snakket for meget. Jeg drejede mit blik lidt så jeg kunne se hende. Jeg fik et lille chok, det var Clementine, den gamle. Ikke hende med tusind kilo makeup, ikke kjoler, ikke noget vildt hår. Bare sig selv, skulle jeg sige hej? Men før jeg noget at sige noget fik vi øjenkontakt. Hun kiggede chokret på mig, men flyttede ikke sit blik fra mine øjne. ”Hej,” mumlede hun endeligt og kiggede væk igen. Der var et eller andet galt med hende og hvad det var, vidste jeg virkelig ikke. ”Hej,” sagde jeg stille så min stemme lød hæs, jeg hostede kort inden jeg drik lidt af min cola. ”Nå… men hvad laver du så her?” Spurgte jeg og prøvede at starte en samtale. ”Ikke det helt store, jeg skulle bare væk fra alt lige nu,” mumlede hun og kiggede kort på mig. ”Faktisk det samme, jeg har ikke rigtig været mig selv på det sidste.” Sagde jeg og så indtrængende på hende. ”Jeg ved godt hvad du hentyder til og jeg skal nok lade jer være, jeg vil ikke længere tager hævn, og når jeg får nok penge flytter jeg sted hen hvor du ikke ved og slipper altid for mig og så kan du leve det lykkelige liv som du havde før du havde mig i dit liv.” Sagde hun og sendte mig et falsk smil. ”Clementine, jeg vil jo gerne have dig i mit liv. Jeg holder af dig og det er ikke fordi jeg vil have dig ud af mit liv, jeg vil have dig inde i mit liv igen. Have alt bliver godt i mellem os, at vi kan have det vi havde før. Det du har gjort, er sket og det kan du ikke lave om på.” Sagde jeg og så på hende med et lille skævt smil. En tåre gled ned af hendes kind. ”Jeg tror ikke du ved hvad der er mest for dig Niall, hvis jeg bliver i dit liv vil jeres fans hade jer. Det er min skyld det hele og jeg skal nok rette op på det hele,” sagde hun og tørrede sine kinder. ”De er ikke rigtige fans hvis de ikke kan respekterer de valg vi tager.” Smilede jeg og så på hende. ”Jeg kan ikke gå ind til dig og drengene. De hader mig,” og med de ord smed hun nogle penge og gik. Jeg kiggede efter hende, jeg vidste hun var der inde et eller andet sted og jeg skulle nok få hende tilbage. Hvis det altså var den bedste idé? Jeg var usikker på om jeg skulle fortælle drengene om Clementine og at jeg vil have hende tilbage, vil de overhovedet have noget med hende at gøre?

-------------------------------------------------------

Jeg ved seriøst ikke om der er nogen der læser den, der er kun en der skrev sidste gang, i må virkelig gerne skrive hvad i synes om det, om der kunne gøres noget bedre? Skriv endelig. :-D Det ville været enormt dejligt, selvom hvis det ikke kun er gode ting i skriver. (-;'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...