I don't want your help 2. - One Direction

Clementine er kommet ud af fængslet efter det ene år for at have gjort så meget vold med Austin selvom han fortjente det så kunne hun ikke bevise at han havde gjort hende så meget vold og de fandt heller aldrig ud af at det var ham der havde gjort det mod Niall. Clementine står uden hjem og vil ikke tilbage til sin bror som ikke har været på besøg. Hun burde aldrig have stolt så meget på ham eller nogen af dem. Hun betød jo ingenting for ham som hun altid havde følt, men i sidste ende havde troet på det. Han havde endda bare fået hendes ting hen i fængslet til når hun kom ud.
Clementine er indebrændt på dem alle sammen, hun troede virkelig de holdte af hende men nej! Clementine har bestemt at hun vil fortælle verden hvem hun er, kun for at gøre det mod det ellers så fantastiske band One Direction. Hun vil begynde at drikke, ryge, tage stoffer og gå i seng med fremmede. Det har store konsekvenser for bandet. Vil de få hende til at stoppe ved at opsøge hende eller sige undskyld?

26Likes
35Kommentarer
3992Visninger
AA

11. Happy ending.

 

Jeg kiggede udelukket på Zayn. ”Hvorfor kan jeg ikke tilgive Harry?” Spurgte jeg. Jeg var forvirret, hvorfor kunne jeg ikke tilgive ham? ”Louis, vil du ikke lige gå,” sagde Zayn og så på ham. ”Ja, det skal jeg nok.” Smilede han og så på mig. Jeg smilede kort, jeg kiggede efter ham mens han gik. ”Jeg vil så gerne tilgive ham, men jeg kan bare ikke… Ved ikke hvorfor? Jeg havde også været sammen med andre. Jeg skulle aldrig have gjort det mod Austin…” Mumlede jeg og mærkede hvor trist jeg blev. ”Du er forelsket i ham og du troede det vil hjælpe med at være sammen med andre, han har tilgivet dig så kan du også godt tilgive ham og bare så du ved det er Austin kommet i fængsel fordi politiet?? fandt beviser.” Han smilede og så mig i øjnene. ”Du har nok ret,” hviskede jeg og lagde armene om ham. ”Jeg kan alt stole på mig Zayn.” Mumlede jeg mod han skulder. Han trak sig væk og smilede til mig, ”det hele er en start søde og snart vil alt være godt.” Smilede han. ”Tror du folk vil tilgive mig?” Spurgte jeg. Hvorfor tilgivende jeg dem så hurtigt? Jeg brude hade dem, men jeg elskede dem jo og det var på tide at starte på en frisk. ”Tak Zayn,” smilede jeg og gik inden han nåede at svare. Louis smilede og gik ud i køkkenet. ”Harry, jeg har det bare så svært ved at tilgive dig fordi jeg er forelsket i dig og fordi du var sammen med de andre piger, men jeg var også selv sammen med nogle drenge, så jeg kan godt tilgive dig hvis du tilgiver mig.” Smilede jeg stille og så på ham. Han nikkede langsomt med et smil på læben. ”Selvfølgelig vil jeg tilgive dig,” smilede han og krammede mig. Jeg smilede stort og krammede med.

 

*

 

Drengene kom over i aften, så vi skulle spise sammen, det var kun Niall og Liam der ikke havde fundet ud af det. Jeg overvejede at blive boende her for jeg har ikke tjent nogen penge og Zayn sagde jeg skulle sige op så kunne jeg slet ikke tjene noget. Jeg vil vildt gerne have en uddannelse, nok blive advokat så jeg kunne komme videre eller blive dyrlæge. Jeg overvejer at tage på universitetet, hvis jeg kan få nogle penge eller hvis drengene vil betale. Jeg kan ikke leve på deres penge for evigt? Det vil jo være pinligt… Men jeg kunne heller ikke bede om deres penge, det vil ikke være bedre end at bo hos dem.

Jeg så kort på mig selv i spejlet inden jeg gik ind til drengene som sad inde i stuen. ”Hej,” mumlede jeg nervøst og så på dem, de drejede blikket og så på mig. Jeg kiggede nervøst på Zayn som bare smilede stort, jeg smilede kort igen. Jeg tog mig sammen og kiggede hen på Niall som så på mig med et lille smil. Jeg smilede igen, ”kan vi lige snakke?” Spurgte Niall. Jeg nikkede kort og så på ham da han rejste sig op og gik mod Zayns soveværelse med mig lige bag sig.

Jeg lukkede døren og satte mig på sengekanten. ”Jeg er faktisk forvirret, du gad ikke have min hjælp men du vil gerne have hans?” Han så lidt trist på mig og jeg forstod ham godt. ”Det er fordi jeg ikke gider vise mig som en svag person over for dig og det følte jeg bare jeg gjorde hvis jeg kom til hjælp hos dig. Du har klaret det så godt med det hele, du har venner, rigtige venner. Du har penge så du kan leve et godt liv og så har du en søster som prøver sit bedste hun kan for at bevise at hun faktisk ikke er så dårlig som du går rundt og tror. Jeg føler bare aldrig jeg kan blive så god som dig.” En tårer trillede ned af min kind og jeg lod den bare forsætte til den ramte dynen. ”Hey Clem, du er min søster. Du har en bror der elsker dig og du har venner, som også er mine venner. De holder alle af dig og de hadede ligeså meget som jeg at se dig så trist som du var. Det kan godt være du ikke tjener så mange penge, men så har man en familie der vil elske at hjælpe dig.” Han smilede og tørrede mine kinder som var blevet våd og ikke kun lidt men meget. Jeg smilede stort og overfaldt ham i et stort kram. ”Undskyld for alt,” mumlede jeg og holdte godt om ham. ”Jeg undskylder også.” Mumlede han om mig.

”Der er mad,” der blev bankede på døren mens personen sagde det. ”Vi kommer,” sagde Niall højt og trak sig væk fra mig. ”Kom,” smilede han og trak mig op og stå. Vi gik sammen ud i køkkenet, ”er alt okay?” Smilede Zayn. Jeg nikkede glad og satte mig ned ved siden af Zayn. ”Det er dejligt at have dig tilbage.” Smilede Liam og så på mig. ”Det er også dejligt at være tilbage,” jeg smilede kort inden jeg begyndte at spise.

 

**

 

Aften gik rigtig godt, vi hyggede os mens vi spiste slik. Vi sad og så The ring og jeg var ved at dø. Den var virkelig klam. ”Jeg vil ikke kigge,” sagde jeg høj. De grinede højt alle sammen.. Jeg slog Harry på skulderen, ”ej undskyld.” Mumlede han og grinede lidt mere. ”Hvor er det bare sjovt Styles.” Mumlede jeg og så på ham. ”Er vi nu begyndt på efternavne Horan,” smilede han og så mig i øjnene. ”Jep.” Smilede jeg. Han grinede og gav min skulder et klem, ”du er skør.” Mumlede jeg og kiggede på ham, mens han så mod tv’et.

Jeg lå men tæppet over hovedet mens der kom nogle forfærdelig lyde fra tv’et. Jeg var blevet vildt dårlig til gyserfilm. Nogen prikkede mig hårdt i siden mens de sagde en eller anden lyd. Jeg skreg og løb op af sofaen og kom til at løbe ind i væggen så jeg faldt lige tilbage på gulvet. Det gjorde så ondt. ”Av,” mumlede jeg og satte mig op. Jeg kiggede tilbage på drengene som flækkede af grin. Jeg rejste mig og så på dem. ”Haha,” mumlede sarkastisk og satte mig hen i sofaen igen. Det gjorde vildt ondt og mit hoved gjorde mest ond. ”Vil en af jer ikke hente en pille til mig?” mumlede jeg og tog mig til hovedet. ”Jo jeg er tilbage om lidt,” smilede Liam. ”Tak,” smilede jeg stort og så efter ham. Der gik ikke så lang tid før han var tilbage med et glas vand og en pille. ”Tak,” smilede jeg og så på ham. ”Så lidt,” sagde han og gav mig det.

Jeg var træt og jeg ville bare i seng, men drengene var vidst ikke så træt, men min bror var så sød at sige han gerne vil i seng nu, så det blev vi enige om at gå i seng. Vi skulle alle sove sammen i stuen, så drengene havde dækket det hele op med puder og madrasser, så vi kunne ligge os her.

Jeg lagde mig i mellem Harry og Niall, ”godnat drenge.” Sagde jeg kort og lukkede mine øjne i, men jeg kunne ikke sove… Jeg synes jeg kunne føle et blik på mig og før jeg nåede at tænke mere, var der en hånd der rørte ved mig. Jeg vendte mig om og så på Harry som smilede til mig. ”Hvad er der?” hviskede jeg og så på ham. ”Kom her,” smilede han og åbnede sin dyne, ”jeg ved ikke helt..” Jeg så ned, ”Clementine, jeg lover at jeg vil blive ved dig den her gang.” Hviskede han, jeg nikkede og rykkede mig ind til ham. ”Du har bare alt at blive,” sagde jeg lidt bestemt. Han grinede hæst, ”det lover jeg.” Hviskede han og kyssede mig på panden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...