Agent Sky(1D)

På øen St. Martins i Nordatlanten lever Skylar Shirazi et stille liv. Eller så stille som det nu kan blive, når man går på en kostskole for aspirerende hemmelige agenter og man ikke aner, hvor halvdelen af ens familie er, fordi de ude at redde verdenen. Men en dag bliver hun kaldt op på inspektørens kontor og får selvom hun ikke er færdiguddannet en mission. Denne mission indebærer i den grad boybandet One Direction og deres tour, en falsk identitet, en del koordinering, observering og et par velplacerede spark.

29Likes
51Kommentarer
4805Visninger
AA

3. One Direction

Jeg følger i hælende på Larsson igennem hele lufthavnen. Jeg har efterladt mine kufferter i den afdeling, som er fyldt med mine personlige genstande og tøjet, som teknisk set ikke er mit, da det hører til min karakter. Ved sikkerhedstjekket forsvinder han pludselig og dukker op på den anden side. ”Du glemte denne,” siger han og overrækker mig en håndtaske, der kan være i min håndtaske. Jeg gætter på, at det er alt mit udstyr, som ville blive konfiskeret, af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg ved egentligt godt, hvordan man skjuler det, men han gør det nu en hel del lettere.

Han fører mig over til en bredskuldret mand. ”Paul, det her er Yasmin Patricks. Yas, det her er Paul Higgins,” præsenterer han. Paul giver mig hånden og gentager sit navn. ”Hvordan var turen herover så?” spørger han med et smil. For vild! Jeg elsker faldskærmsudspring, tænker jeg, men siger bare: ”Fin… Men jeg er ikke så meget for smalltalk, så har du noget jeg kan lave?” Han pifter.

”Du forstår, at skaffe folk efter min smag Morgan.” ”Ja, man skal lede længe efter en pige som Yas,” indrømmer Larsson og jeg ved han for en gangs skyld siger noget sandt. ”Men jeg må smutte. Hils din bedste, når du engang ser hende… Det kan være, at vi mødes til hendes fødselsdag.” ”Det gør vi sikkert, men jeg tror du ser hende før mig, så hils,” smiler jeg og han forsvinder ud af det blå. ”Mærkelig onkel du har der,” siger Paul og nikker over til ham. ”Han er ikke min onkel, men hvis jeg begynder den historie, bliver det sært,” erklærer jeg. ”Tror jeg gerne,” nikker Paul. ”Måske skulle vi være sikker på at drengene… ikke raserer hele lufthavnen.”

Jeg himler og vi går ud for at finde dem. Vi splitter os op, men det er overraskende nemt. I midten af en gruppe piger står den første. Niall Horan, 171, blå øjne og madglad. Jeg får med nogle små tricks mast mig ind i midten.

”Du er ikke særligt god til at multitaske,” fastslår jeg og kigger fra den sandwich han har smurt ud over sig selv til ham. ”Jeg er da ok,” siger han og fordi han også skal snakke er han ved at tabe sandwichen. Jeg griber den i en hurtig bevægelse og kigger ud mod fanskaren. Jeg har svært ved at forstå, hvordan denne madelskende skabning, kan være deres idol. ”Måske i andre situationer,” siger jeg til ham og så henvendt til fanskaren.

”Ikke for at være ond, men Niall bliver nødt til at gå nu. Paul har selv sagt, at det er ved at være tid til at borde.” Han kigger forvirret på mig. ”Jeg er den nye assistent,” trækker jeg på skuldrene og får ham med videre.

Vi er ikke kommet ret meget længere, da jeg får øje på Emnet. Zayn Malik, 175, brune øjne, arrogant af udseende. Han står lænet op af en søjle og signerer et par pigers arme. Jeg behøver kun at tage et hurtigt kig rundt i rummet, for at få øje på flere agenter. Jeg kan se det på dem, fordi de har udseendet, som en agent får af flere dage uden søvn og bad og andre menneskelige nydelser. De kigger også på mig, hvorefter man nærmest kan se dem ånde lettet op og være på vej væk.

I det sekund jeg stiller mig op på Zayns side, gør et par mænd sig bemærkede og jeg ved hvem de er. De kigger efter agenterne og så på hinanden, som for at sige nu rykker vi. På ingen tid har jeg en plan, der skal distrahere dem.

Jeg rækker ned i min taske og lader som om jeg roder efter tyggegummi. Det gør jeg også, men jeg finder også mere interessante ting. For eksempel en Taurus, som er en meget lille pistol og lige hvad jeg skulle bruge. I en bevægelse jeg ikke engang selv når at se affyrer jeg 2 skud op i luften bag dem, så den ene går gennem taget og den anden rammer en lampe. Før nogen ser pistolen i min hånd, lader jeg den glide ned i mit ærme. En alarm går i gang og det går op for mig, at jeg ikke har tænkt mig ordentligt om. I det mindste ved jeg, da jeg kigger mig omkring, at ingen kameraer eller øjenvidner har set mig.Jeg ånder endnu mere lettet op, da den lille af de to mænd, pludseligt står med en lignende pistol i hånden. De er ellers ikke for brugt, så jeg forstår mit held fuldt ud.

”Jeg troede ikke, at det var muligt, at få pistoler gennem security,” siger jeg og nikker over mod fyren. ”Sådanne ting sker,” svare Zayn og lader som om han overhovedet ikke er overrasket, mens Niall bare stirrer på den. Jeg kigger på mit ur. ”Vi har præcis et kvarter, før vi skal møde nede i gaten, så det er om at komme af sted nu,” siger jeg. ”Hun er Pauls nye assistent,” forklarer Niall, da Zayn kigger underligt på mig. Jeg haster igennem lufthavnen med de to i hælene og bliver en gang stoppet af en sikkerhedsvagt, men alt jeg behøver at gøre, er at pege på drengene bag mig.

Da vi kommer ned til gaten står Paul der med tre andre drenge. Harry Styles, 178, grønne øjne, charmerende. Liam Payne, 178, brune øjne, venlig. Louis Tomlinson, 175, blå øjne, sjov. ”Har i hørt, at der var en eller anden tumpe, der havde fået en pistol gennem security og skød hul i loftet?” spørger Niall. Paul nikker. ”Men han kan ikke være en tumpe, hvis han har fået den igennem,” siger han. ”Det samme tænkte jeg,” siger jeg og skal lige til at fortsætte med, at selvom det var en Taurus, kunne detektere og lignende nemt have opfanget den, men det er ligesom ikke detaljer jeg burde vide.

”Drenge, det her er Yasmin Patricks og når jeg ikke er i nærheden, skal i rette jer efter hende, for hun er klogere end jer. Hun har nemlig studeret på Stanford og før det gik hun St. Martins, som jeg har ladet mig fortælle, ikke ligefrem råber op om, at det er en af de bedste kostskoler i verdenen,” siger Paul. ”Jeg ville have været på Harvard, men mine karakterer var ikke høje nok, fordi St. Martins dømmer så hårdt, så jeg tog en bachelor i kommunikation på Stanford på 2 år,” fortæller jeg. ”Hvor gammel er du?” spørger Harry. ”20,” svarer jeg, hvilket får ham til at pifte lavt. ”Og så er hun oven i købet lækker,” mumler han. Jeg tror ikke, jeg skulle høre det, men det gør jeg. ”Mig? Lækker?” himler jeg. ”Du må vidst længere ud på landet med den.”

Jeg kan egentligt ikke klage over mit udseende, for det er totalt normalt, hvis man kigger bort fra den mellemøstlige hudfarve og det fyldige hår, der hverken krøller eller er glat kombineret med mørkeblå øjne og fregner. Men det kan ikke ligefrem betegnes som smukt.

”Nå, lad os nu komme ombord,” siger Louis entusiastisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...