Agent Sky(1D)

På øen St. Martins i Nordatlanten lever Skylar Shirazi et stille liv. Eller så stille som det nu kan blive, når man går på en kostskole for aspirerende hemmelige agenter og man ikke aner, hvor halvdelen af ens familie er, fordi de ude at redde verdenen. Men en dag bliver hun kaldt op på inspektørens kontor og får selvom hun ikke er færdiguddannet en mission. Denne mission indebærer i den grad boybandet One Direction og deres tour, en falsk identitet, en del koordinering, observering og et par velplacerede spark.

29Likes
51Kommentarer
4806Visninger
AA

8. Mor!

Selvom drengene er smadret efter en tidlig koncert med backstage møder og lignende, lyder der sød musik i gangene bag scenen. Niall spiller guitar og de andre synger. Lige nu synger de Torn… Jeg finder gennem de labyrintiske gange ind til dem og sætter mig på Zayn. De stopper med at synge.

”Der er en super hot dame, der leder efter dig,” siger Harry. ”Dame?” undrer jeg mig. ”Ja, hun er i hvert fald 35, siger han. Hans aldersplacering forvirrer mig vildt, for jeg kender ingen ”dame” i den alder. ”Hun snakker med Paul lige nu,” siger Liam. Jeg kigger i den retning, de kigger og springer op.

”Mor?!” udbryder jeg. Hun vender sig mod mig og sender mig et himmelfaldent smil. ”Nu ikke skælde ud, min pige. Det var nødvendigt,” siger hun. ”Hvad for noget af det?” spørger jeg. Jeg spiller irriteret. ”Jeg kan nævne op til 3 større ting, jeg har at skælde ud over. Skal jeg sende dig en liste over de mindre? Nå, nej, for du lader som om du har for travlt og ikke ser den.” Hun blinker til mig, som for at sige: ”Virkeligt godt, men mig får du ikke med på den.” Jeg griner og himler.

”Drenge, nu ved i hvorfor, jeg er irriterende. Jeg er opdraget til det,” siger jeg. ”Og jeg er opdraget til det,” tilføjer min mor. Jeg kigger dumt på hende. ”Ok, mormor er ret irriterende også. Det må være genetisk,” smiler jeg. ”Helt sikkert. Du har fået fri, så vi kan lave et eller andet,” siger hun. ”Så længe det ikke handler om at lave mad, så fint,” smiler jeg. Hun lægger armen om mig og vi går ud.

Da vi kommer ud lader vi os skille lidt. ”Hvad laver du her?” spørger jeg alvorligt. ”Forbereder dig,” siger hun. ”Tak fordi du gider,” erklærer jeg. Og så fortæller hun mig hele planen. ”Forstået?” spørger hun. ”Forstået,” nikker jeg. Alt jeg skal gøre, er at forholde mig passivt indtil, mafiaen rykker. Derefter skal jeg være Zayns livvagt.

Hun smiler trist til mig og bliver pludseligt mor. ”Går det dig meget på?” spørger hun. ”Det er så hårdt i længden,” sukker jeg træt. ”Jeg hader, at lyve overfor dem. Selv Zayn som skulle forestille, at være en badboy, har vist sig, at være den ærligste.” Hun lægger armen om mig og trækker mig med ind på en cafe. ”Måske har du brug, for at være lidt dig selv. Jeg kender kun en der har været lige så længe undercover som dig,” siger hun. ”Far?” gætter jeg. Hun ryster på hovedet. ”Tante. Du ligner hende mere og mere,” siger hun.

Jeg kan se det i hendes øjne. Mor har flere søskende. Jeg ved ikke helt hvor mange, men jeg tror faktisk det er mange, men jeg har aldrig, hørt hende snakke om dem, på samme måde som med moster. ”Og alle kan se det. I to… Hvis jeg mente, at legender var noget ophøjet, så må det være hvad din moster er. Og du… Du yder allerede nu en indsats, som viser sit værd. Ved du hvorfor?” spørger hun.

Jeg ryster på hovedet og skal til at påpege, at alt jeg gør er, at holde øjnene åben og vente. ”Du kender dig selv,” siger hun. ”Mange agenter ved ikke hvem de er og af den grund bliver de utroværdige, fordi de ikke engang ved, hvornår de lyver og ikke lyver.”

Der er stille lidt mens vi spiser. ”Mor, hvorfor har agenter så mange falske identiteter?” spørger jeg. Hun trækker på skuldrene. ”De skal passe ind hver gang.” Jeg himler. ”Men normale mennesker passer jo heller ikke ind. Jeg vil virkeligt gerne være undercover agent, men jeg foretrækker altså, at holde mig til to, som jeg allerede har opfundet,” siger jeg.

”Hvilke?” spørger hun. ”Jeg har en teori, men det undrer mig, at ingen andre bruger den. Jeg har Yas og Ariel og de kan hver være cover over hinanden, hvis det går galt. Yas er pigen der har styr på det hele og er hård mod alt og alle og burde have søgt ind i hæren. Ariel er en mellemøstlig pige, som dog går på Oxford, hvor hun studerer hvad der nu passer ind,” forklarer jeg og hun gætter selv resten. ”Så du passer bare dine karakterer ind, i stedet for at lave helt nye,” smiler hun. ”Præcis,” siger jeg. Hun smiler. ”Det kunne hjælpe på noget personlighedsforvirring,” nikker hun. ”Men jeg vil lade dig selv teste om det virker. ”Tak,” smiler jeg og fægter med armene.

”Vi må hellere komme tilbage på posten,” siger hun og blinker til mig. ”Jeg tror nemlig, der findes en der hader, at passe på Zayn mere end dig.” ”Er det en af lærerne?” spørger jeg. Hun nikker med et kæmpe smil. ”Mr. Smith?” gætter jeg. ”Nej, tror du, jeg ville lade ham gøre det?” spørger hun, som om jeg er dum. ”Ja, for han gør altid, sådan nogle ting, selvom det ikke lige er ham,” siger jeg.

Jeg tænker mig lidt om. Hvem af mine lærer kunne ville hade det. ”Mr. Cross?” gætter jeg og kaster med håret. Hun nikker og vi knækker sammen af grin. ”Stakkels fyr.” Mr. Cross er lære i Undercover og hot er en underdrivelse. Han er virkeligt dygtig og ok flink, men også virkelig hardcore og har samme attitude som mig.

Lige meget hvad undrer det mig i hvert fald, at han og Zayn står overfor hinanden. ”Jamen Steven! Hvad laver du?” udbryder mor med et grin. ”Ja, det spørger jeg også om?” griner jeg. ”Efter alt hvad du har lært mig.” ”Han…” starter Mr. Cross. Jeg griner. Lærere fra agentskoler er de mest paranoide i verdenen! ”Nej, Zayn gjorde intet,” himler jeg. ”Det var noget du bildte dig ind. Smut så hjem, der hvor i kom fra. Der passer i meget bedre ind.” Det er kærligt ment og så sandt.

At se min mor, der ligner en på 35 og ikke 45 i sin sorte buksedragt og håret siddende i den perfekte krans om hovedet her, virker virkeligt mærkeligt, som om der er noget der ikke vil gå op.

De gør, som jeg siger og forsvinder nærmest ud af den blå luft. Noget i mig får mig til at føle mig forladt, men jeg vender mig bare mod Zayn. ”Du må undskylde, hvis Cross gjorde et eller andet. Han er bare paranoid. Han er politiinspektør og tror det værste om alle. Måske derfor jeg stadig kalder ham Cross, selvom han og min mor har været sammen siden jeg var 3,” siger jeg. ”Du kan ikke lide ham?” gætter han. ”Lad os sige det sådan… Han og jeg har vores sammenstød,” indrømmer jeg, hvilket ikke engang er løgn. "Men vi må hellere komme videre i livet."

Jeg er allerede på vej videre, da han griber fat i mig. "Savner du dem aldrig?" spørger han. Jeg prøver at tænke klart, men han fastholder min øjenkontakt, med sine næsten sorte øjne. "Jeg tænker ikke for meget over den slags," siger jeg og prøver halvhjertet at vriste mig løs. Uden at advare mig træder han helt tæt på mig og lægger sine læber på mine. Det er ikke ligefrem mit første kys, men jeg sværger, at hvis i holder kæft omkring det, vil jeg indrømme det er det bedste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...