Agent Sky(1D)

På øen St. Martins i Nordatlanten lever Skylar Shirazi et stille liv. Eller så stille som det nu kan blive, når man går på en kostskole for aspirerende hemmelige agenter og man ikke aner, hvor halvdelen af ens familie er, fordi de ude at redde verdenen. Men en dag bliver hun kaldt op på inspektørens kontor og får selvom hun ikke er færdiguddannet en mission. Denne mission indebærer i den grad boybandet One Direction og deres tour, en falsk identitet, en del koordinering, observering og et par velplacerede spark.

29Likes
51Kommentarer
4732Visninger
AA

11. Løgndetektor

Jeg ligger hen over bordet i det metalliske lokale over sidder overfor en computer. De sidste 5 timer har jeg gået 100 gange rundt om bordet, ligget på bordet, under bordet, bare siddet på stolen, haft benene på bordet og nu ligger jeg med overkroppen hen over det.

”Nej Beepling,” siger jeg. ”Næste spørgsmål!” ”Rolig nu! Jeg er jo kun en computer,” lyder det metalliske svar. ”Præcis! Du er en talende computer! Du burde kunne gøre det her hurtigere end noget menneske,” siger jeg frustreret. Computeren fortsætter bare.

”Dit forhold til Emnet?” spørger han. ”Det endte tæt,” svarer jeg. Som om den løgndetektor, kan afkode det svar, tænker jeg. ”Hvor tæt? Nogen følelser?” er næste spørgsmål den kommer med. ”Jamen Beepling dog! Du har ikke forstand på sådan noget,” udbryder jeg sarkastisk. ”De vil have mig til at teste dig,” siger den for 117 gang under dette forhør. Det gør ondt, at tænke på Zayn, men jeg bliver nødt til det. ”Ja, jeg har på fornemmelsen, at jeg var ’madly in love’,” siger jeg og løfter for første gang mit hoved fra den kolde plade.

”Har i nogensinde oplevet nogen der udvandrede?” spørger jeg. ”Nej, det er en fysisk umulighed,” svarer computeren. ”Så bliver jeg nok den første, hvis du bliver ved,” sukker jeg og døren går op.

”Agent Sky!” kvidrer Sullivan, som nu var jeg har klaret min opgave med glans, er himmelfalden over mig. Ligesom alle andre. Undtagen mine lærer. ”Nu skal du ikke skændes med kære Beepling. Han mener det ikke ondt. Men jeg tror, han fik stillet sine spørgsmål, så nu kan du vende tilbage til St. Martins i fred og ro.” ”Yeah!” siger jeg uentusiastisk og rejser mig op.

Så snart jeg træder ud af døren, står mor ved min side. ”Nu minder du igen om tante. Hun skændtes også altid med løgndetektoren,” siger hun. Jeg griner. ”Hvordan kan man gøre andet end, at provokere den? Hej, jeg er Beepling,” siger jeg mekanisk og vender mig i robotmønster, mens jeg går. Mor griner. ”Min pige er 18,” himler hun. ”Fylder 19 i morgen,” retter jeg stivnende.

Der er et vindue med persienner halvt rullet ned. Lyset skinner ud i den kulsorte gang og man kan være sikker på, at det er en der ikke må vide noget inde i lokalet. Men det er ikke det, der fanger min opmærksomhed. Det er Zayn. Han sidder midt i lokalet med agenter stående omkring i rummet. Ruskov, den russiske efterretningstjenestes udsendte, sætter sig ned foran ham.

Jeg får kun et glimt, før mor river mig hurtigt væk. ”Bare rolig. Jeg var grebet af øjeblikket,” mumler jeg, men kan mærke at billedet har placeret sig dybere. Jeg må finde en måde, at sige farvel. En måde at lægge ham bag mig. ”Du skulle ikke vide han også var her,” mumler mor. ”Vi var bange for, at det ville være for hårdt og se ham… Men kom nu. Vi skal have noget ud af en dag i New York. Lad os se på noget tøj til ferien.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...