Agent Sky(1D)

På øen St. Martins i Nordatlanten lever Skylar Shirazi et stille liv. Eller så stille som det nu kan blive, når man går på en kostskole for aspirerende hemmelige agenter og man ikke aner, hvor halvdelen af ens familie er, fordi de ude at redde verdenen. Men en dag bliver hun kaldt op på inspektørens kontor og får selvom hun ikke er færdiguddannet en mission. Denne mission indebærer i den grad boybandet One Direction og deres tour, en falsk identitet, en del koordinering, observering og et par velplacerede spark.

29Likes
51Kommentarer
4779Visninger
AA

4. Du minder mig om en...

 

 

”Jeg fatter ikke, hvor du er så desperat, at du ikke kan vente på det fly fra Belfast,” erklærer mormor og kigger sig mistroisk over ryggen.

Nu må jeg hellere lige forklare… Før juleferien var åbenbart bare nogle få koncerter, som opvarmning til den rigtige turné, som starter i morgen. Så jeg fik lov til at være med på skolen mellem jule- og vinterferien, da en managerassistent ikke er nødvendig i mellem disse. Jeg brugte julen i Dubai, fordi min far ikke kunne forlade sin post der og mor var forstærkning. Spørg mig ikke, hvad de lavede. Det får jeg jo aldrig at vide. Vinterferien skulle min mor igen til Dubai, eller jeg tror faktisk det er Syrien, men det må jeg jo heller ikke vide.

Og jeg er blevet sendt hjem til mormor. Min mormor bor lige på den nordirske side af grænsen mellem Nordirland og Irland og der er lige langt til Belfast og Dublin. Men takket være hendes forhenværende profession som spion for Ulster Volunteer Force, kigger hun altid mod nord og krydser i dag kun grænsen for min skyld. Ikke fordi jeg kan se noget farligt i det… IRA er endnu mere undercover end dengang…

”Fordi jeg har en mission,” sukker jeg. ”Og desuden tror jeg, at ham der er fra IRA.” Jeg peger på en tilfældig mand og min bedstemor kigger med en agents øje derhen. Jeg kan ikke lade være med at grine, for det er så langt ude og så syret. ”Ja… Man ved jo aldrig, men jeg synes ikke det er noget, at grine af,” siger mormor.”

Det gør jeg heller ikke længere, for i samme sekund lyder det: ”Hey Yas!” Jeg kigger hurtigt retningen af stemmen, bare for at blive sikker på at det er Niall. ”Det er løgn!” mumler jeg og trækker bedstemor med på dametoilettet. ”Måske skulle jeg have ventet… Det kunne blive en mærkelig situation, at skulle bevise hvad man laver i Irland, overfor en af dem man netop holder sin identitet skjult for…” sukker jeg.

”Denne dreng… Er han med i dette band og venner med tumpen, der… ja du ved nok,” siger farmor. ”Ja og jeg har fået strenge ordre på, at jeg ikke må omtale Zayn som tumpe. De fleste mennesker tror faktisk på, at folk giver sig ud for at være dem de er,” siger jeg. ”Må jeg låne din ekstra paryk?” ”Ja, men kære, dit hår kan ikke være derunder. Vil du ikke hellere låne et tørklæde og have et par brune linser, så du rent faktisk ligner en mellemøstlig pige?” spørger hun, som om det er hverdag, hun hjælper med at forklæde sit barnebarn. Med rent faktisk, mener hun at min far er fra Iran.

Derefter siger jeg farvel til farmor, smugler mine ulovlige ting gennem sikkerhedskontrollen, ved hjælp af en metalafvisende pose og når lige præcis at borde.

Og min forklædning er ikke uden grund. Jeg får en plads ved siden af selveste Niall. Han kigger på mig og jeg lader som ingenting. ”Du minder mig om en jeg kender,” siger han. Jeg kigger på ham. ”Det gør du også,” smiler jeg og benytter mig af en af de engelske accenter, jeg ikke bruger så tit. ”Du er Niall Horan, right?” ”Jep,” siger han. ”Du ligner en Yasmin Patricks.” Jeg griner. ”Du sammenligner mig, med en jeg ikke aner hvem er. Jeg er Ariel Shirazi,” smiler jeg og ånder lettet ud, for nu hvor jeg har et navn, har jeg også en karakter. ”Nå… Æv, hun har også blå øjne, så…” siger han. ”Sidst jeg så mig i spejlet, have jeg brune,” siger jeg seriøst. Vi fortsætter med at snakke til vi ankommer i Heathrow og han er heller ikke til at ryste af, da vi skal have vores tasker, hvilket virkeligt er et problem, for vi skal mødes samme sted. ”Jeg bliver altså nødt til at gå på toilettet,” siger jeg. Og tilføjer for mig selv: ”Og skifte til tøj, så du ikke straks tænker, at det var mig.”

Jeg føler jeg er på vej ud, når jeg skal lave dækhistorie, for min dækhistorie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...