Lebbeunge.

Min novelle har kun fået titlen "Lebbeunge", fordi jeg vil provokere. Jeg har intet imod homoseksuelle overhovedet. :)
Btw! Dette er en af mine ældste noveller - jeg ville bare lige ligge den ind for at vise, at jeg godt kan lide at provokere.


~ Change isn't easy. ~

9Likes
4Kommentarer
1081Visninger
AA

2. Forandring er ikke altid let.

Sådan! Den første skole dag i 10. klasse. Jeg mødte glad op i skolen i morges i det tøj, som Annabell havde købt til mig i Italien. Slidte jeans, t-shirt med GunsNRoses og sneakers. Ikke lige det jeg plejede at gå i, men folk ville da stadig acceptere mig.

”Hej Vic…..ii.” Hun løb over mod mig, men hun gav mig derefter et elevatorblik og trak meget på det sidste i.

”Hej Lissie! Hvad syntes du om mit tøj? Jeg fik det af en fra Italien.” Jeg smilede og forventede stor smigr og misundelse. 

”Det er din spøg, ik’? Du har skiftetøj med, har du ikke?”

”Nej, hvorfor skulle jeg have det?”

”Det er bare ikke det, øh… Som du plejer at gå i.” Jeg mærkede væmmelsen i hendes stemme. Jeg sagde ikke mere. I frikvarteret trak jeg Lissie med ud på det helt lydtætte toilet.

”Lissie, her i sommerferien har jeg fundet ud af, at jeg er lesbisk. Jeg er ikke forelsket i dig, bare rolig. Men i en pige jeg mødte i Italien. Hun hedder Annabell og kommer fra Canada. Hun er 15, så det passer perfekt!” Lissie kiggede på mig. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Derefter gik hun ud fra toilettet, og jeg så hende ikke resten af dagen.  

Det var min 8 dag i 10. klasse. I frikvarteret kom Simon hen og trak mig til side.

”Hvad fanden er det jeg hører, din lille møg luder?!” Han var gal. Alle hans blodårer stak frem.

”Hvad mener du?” Jeg var bange.

”Du har sgu da været sammen med en pige hele ferien? Har i kneppet eller hvad fanden sker der?!”

”Hvad?! Hvad?! Jeg har ikke kneppet med nogen!” Jeg mærkede gråd fra min mund og tårer fra mine øjne. Han slog mig. En hård lussing lige på kinden. Han vrissede so af mig lige inden han gik ind i klassen til alle de andre. Jeg tog hjem, grædende. Min mor og far var på arbejde, så der var kun mig hjemme. Jeg havde fået Annabells nummer, så jeg ringede hende op. Jeg fortalte det hele. Om hvordan Lissie havde sagt det, Simon, der havde slået mig og alle de andre, der havde lukket mig ude hele ugen. Hun sagde ingenting, hun lyttede bare. Da jeg endelig var færdig, sagde hun:

”Via, my darling. They are just some dum kids. You know, you aren’t ugly, disgusting or something else like that! I love you. Just keep fighting! They will stop. Just remember that I love you. And your mother and father love you too. ”Jeg sagde tak og lagde på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...