The Diary

Dette er en form for dagbog, jeg vil føre over mit eget liv. Der kommer ikke kun til at stå alle de der personlige tøseting, men også lidt omkring hvad min dag måske er gået med, oftest mine drømme(dem om natten), hvad jeg sådan lige går og tænker på, hvilke drømmer jeg måske har fået for fremtiden og sådan noget.
Dette er både til jer der vil læse det, men også bare for at jeg selv kan få skrevet det et sted hvor jeg husker det. Jeg er nemlig, næsten, sikker på at jeg husker at skrive, hvis det er herinde. Eftersom jeg er herinde omkring 1 gang om dagen, hvis ikke mere.

4Likes
5Kommentarer
529Visninger
AA

1. 10-09-2012

Kære dagbog

Kl. 17:04

Okay, wow. Det her er meget uvant for mig, kan jeg ligesom godt fornemme. Normalt bruger jeg ikke tid på det med at skrive ting og sager ned, og derfor er jeg ikke helt sikker på hvordan jeg skal gøre det. Men nu må jeg jo bare prøve mig lidt frem. Der er trods alt ikke rigtig nogen bestemt måde at skrive dagbog på, er der? 

Nå ja'ja..

Idag har ikke ligefrem været den bedste dag, kan man vel sige. Skolen var anstrengende.. Fedt, jeg starter en dagbog med at jamre mig... Dumt! Men altså, hvorfor ikke? Dagbøger er vel på en eller anden måde til for at få ting ud, er de ikke? 

Ej, jeg kan egentlig godt lide skolen. Jeg klare mig godt i de fleste fag, indtil videre kun med 10 og 12'taller. Altså på nær i matematik hvor jeg ligger nede på en 4. Min mor er nok lidt skuffet over det, men hey, det er jo ikke min fejl at jeg ikke er et geni i matematik.

Det er først da jeg kommer hjem det hele ligesom ramler sammen. Ser i, jeg har den her specielle, sære lille drøm om at blive skuespiller. Og nej, det er ikke bare for berømmelsen, som nogen nok ville tænke. Det er fordi jeg elsker at påtage mig en rolle, leve og udvikle mig med rollen, lære af den og sådan noget. Jeg går ikke til noget der minder om skuespil, men det betyder jo ikke nødvendigvis at jeg ikke kan have sådan en drøm.

Nå, videre til det jeg egentlig ville frem til. Jeg sidder derhjemme, mine forældre kommer hjem og, lidt for optimistisk som jeg var, udbrød jeg at der inde på en hjemmeside kaldet onlinecasting, blev efterspurgt folk i alle aldre til forskellige ting og sager, men at det altså kostede penge at sende en ansøgning til det. Og så sød som min mor jo er, starter hun med at udbryde; "Spild af tid!" inden hun tager sko på, for at tage til møde, selvom hun lige er taget hjem. Min far trækker bare lidt på skuldrene, og så står jeg alene tilbage. Jeg har jo levet med det længe, så jeg har lært ikke at gøre noget ved det. Jeg går derfor bare ned på mit værelse, og sætter mig til at skrive lidt, og høre musik. Jeg starter med sangen; 'I'll allways remember you', hvilket måske ikke var det smarteste at gøre. Det er godt nok en sang fra Hannah Montana, men af en eller anden grund, propper den en masse dumme følelser ind i mig. Den kan få mig på randen til at græde. Man kan vel sige at sange påvirker mig utrolig meget, præcis ligesom film. Mange andre ting røre mig ikke på helt samme måde. Og jeg kigger så op mod vinduet, hvor regnen pisser ned. Skøøønt! Det fik mig til at smide mig i sengen, og halvgræde.

Det var så her, imens jeg lå og halvgræd og betragtede regnen udenfor, jeg kom frem til idéen om at skrive dagbog inde på denne side. Jeg tænkte det ville være et smart sted at komme af med sine følelser, og så er jeg stort set helt sikker på at jeg nok skal huske at skrive i den så. Og måske kunne jeg finde personer der kunne relatere, eller hvad man nu siger, til det jeg skrev. Måske kunne se sig selv i lidt at det der er sket for mig, eller hvad ved jeg. Nå, men i hvert fald vil jeg lige se om det så var en god ting.

Og så en lille ekstra ting, kan man vel sige. I dag har jeg set Scream 4. Den var egentlig overraskende god, og wow Courtney Cox er virkelig bare sej, uanset hvilken rolle hun påtager sig. Om det er som Monica i venner, Gale Weathers-Riley i Scream filmene eller en helt anden. Det er ligesom Johnny Depp, en skuespiller gud i følge mig. Nå, men det bliver der jo højst sandsynligt nævnt igen på et tidspunkt, da jeg, i følge mine venner, konstant plapre om ham. Og godt nok også en masse andre, men oftest ham.

XoXo Lea(h)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...