The tale of: Decherie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2012
  • Opdateret: 11 sep. 2012
  • Status: Færdig
25-årige Decherie er fra Frankrig, men hun har boet i New York, USA i snart tre år. Hun har svært ved det engelske sprog og er ganske ordinær at se på, men naiv romantiker som hun er, har hun kastet sin kærlighed på en ung mand, Randall, som bor i samme bygning som hende selv. Han har slet ikke øje for hende, men hun er optimist og tror på, at de er skabt for hinanden... Desværre for Decherie har universet en anden skæbne i tankerne for hende, og ligeledes har Stellan.

- Movella'en er baseret på 'All That I Am Living For' af Evanescence

6Likes
6Kommentarer
1101Visninger
AA

2. Menneskelige fejl, torteret sjæl

Jeg havde vandret op og ned af gaderne i New York i timevis, da det klare dagslys blev til dunkelt nattemørke. Jeg havde brugt håndvasken på et offentligt toilet til at vaske min make-up af, mine fingre til at redde mit hår. Selvom mit forsøg var mislykkedes, var det mig muligt at se bort fra det og finde mit positive sindelag frem. Hvis jeg blev nødt til at ændre verden, så gjorde jeg det. Med viljen af mit sind og styrken af min kærlighed kunne jeg klare hvad som helst.

Jeg har aldrig påstået, jeg ikke var romantiker..

Helt præcist hvordan jeg var havnet i den gyde, det ved jeg ikke, pludselig var jeg der bare. Uden at have den mindste smule opmærksomhed rettet udad mod mine omgivelser smuttede jeg, på mine tåspidser, rundt om en container og derefter en bunke sjaskvåde papkasser, før jeg stoppede for rent faktisk at tænke. Jeg vendte mig rundt og så tilbage mod gadelygterne, men de virkede så meget længere væk, end de burde være. Man skulle tro, at i en by som NY ville der være lys nok selv til gyderne, men sådan er realiteterne ikke. 

Et brise af kølig vind strejfede min hud, en brise der virkede som om, den kom ingen steder fra. Naiv som jeg var, tænkte jeg egentlig ikke videre over, hvordan mørket blev tykkere, luften koldere, og afstanden til lysene længere. I det mindste ikke før en besnærende hånd blev lagt over min mund, og dens makker snoet stramt omkring min talje. Min krop blev presset mod en anden. En der var både høj, tynd og frygteligt kold. Jeg følte mest for at skrige efter hjælp af mine lungers fulde kraft, men selv hvis min mund ikke var brutalt tvunget lukket, ville jeg nok ikke være i stand til det. Hele min krop var paralyseret, og mit hoved føltes som om, det var fyldt med tæt tåge, da jeg mærkede et åndedrag mod min nakke. 

"Du bliver sådan et yndigt eksemplar, darling. Dine menneskelige fejl står godt til din torterede sjæl."

En mandsstemme lige så kold som kroppen, den tilhørte, og uden udtryk overhovedet, talte de sidste ord, der nogensinde ville trænge igennem det rodede kaos i mit hoved. Jeg fik kuldegysninger, og hårene rejste sig overalt på min krop. På daværende tidspunkt tror jeg, at en del af mig godt var klar over, at han havde i sinde at slå mig ihjel. Noget ved den manglende tone i hans stemme, og hans stramme greb om mig, gjorde det tydeligt. 

Et meget ekstremt jag af smerte løftede tågen indeni mig for et kort øjeblik, da jeg mærkede, hvordan huden på min hals blev skånselsløst gennemboret. Smerten sejlede gennem mine blodårer som gift, den blev mere intens og altoverskyggende for hvert stød af ilt, mit panikslagne hjerte krampagtigt sendte ud i min krop. Jeg nåede lige at opfange, hvordan smerten koncentreredes omkring min hals, da et brutalt ryk sendte våde striber ned ad ryggen og brystet på mig. Jeg formåede at plante begge mine hænder i væsken, før alting blev bragende sort. 

Først langt senere indså jeg, at væsken var mit eget blod, der ubønhørligt strømmede ud fra det sted, hvor hele højre side af min hals var blevet flået op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...