Rør mig ikke..

Anna bor på gaden med sin lillesøster Signe på 6 år, Anna arbejder for en gammel mand ved navn Pilip Hansen som hans assistent, hun henter kaffe og laver mad til ham...
( historien kan godt være lidt voldsom)
kender ikke rigtig til 1D det må i undskyld..

4Likes
2Kommentarer
741Visninger
AA

2. Signe !

Annas synsvinkel 

jeg vægnede, og havde dunkende hovedpine. 

hvor var jeg?? 

jeg kiggede på vægende som var lyse, jeg kendte ikke dette hus. blev jeg enig med mig selv.

jeg satte mig op i sengen og kiggede ned af mig selv.

jeg havde ikke en kjole på længer, men istedet en stor uni-trøje og nogle alt for store bukser.

jeg hoppede ned af sengen og gik hen til et spejl der hang på vægen, 

jeg jeg fik et chok da jeg så mig selv. 

mig lange hår var uglet og fedet. det gik mig nu til hoften.

jeg burde få der klippet. blev jeg enig med mig selv om.

mine røde læber var hævet i den ene side, men det så ikke så slemt ud.

jeg kiggede mig selv ind i mine øjne, jeg hader dem. de liner min mors, 

eller rettelse jeg ligner min mor. mine læber, øjne, og hud er fra hende.

det eneste jeg har fra min far er mit kulsorte hår.

jeg savner dem utrolig meget. 

lige pludselig kom jeg i stanke på noget, jeg havde glemt noget.

SIGNE!! nej det kan ikke passe. den eneste ting jeg har. som jeg elsker højer en noget andet, 

har jeg glemt! den eneste ting mor sagde jeg skulle går for hende inden hun døde.

passe på Signe.jeg løb ud af døren og kom til en stor gang. jeg løbe så hurtig jeg kunne. og åbnede en dør.

er jeg i et køkken?? 

wow! det er stort! jeg hørte noget pusle omme bag en stolpe så jeg begyndte og liste

WOW!! den fyr er hot! RAWR!! 

okay sagde jeg lige det??

jeg prikkede ham på skylden, jeg tror virklig han fløj en halv meter op i luften.

jeg kunne ikke holde grinede inde længer, jeg flækkede af grin.

det føls dejligt og grine igen,

det er længe siden.

***

Liams synsvinkel  

***

jeg gabte højt og hoppede lige så stille ud af sengen, 

jeg kunne høre min mave rumle. og den gjorde ondt.

DEN VILLE HAVE MAD!!!

jeg gik lige så stille hen til døren og gik ud på gangen, der var helt stille.

og man kunne kun hør Harry´s så grynt.

sødt.

jeg gik ud i mit elskede køkken, og gik hen til køleskabet

jeg blev så fordybet i og kigge på mad, af jeg ikke havde hør nogle komme bag mig.

lige pludselig mærkede jeg en prikke mig på skulden.

jeg fik sådan et chok og skulle lige til og vende mig om for og give en lammeer til persone. 

da jeg hørte den meste søde latter ever!

den var så rund og sød.

og skrøbelig,

jeg var som forstenet og troede det var en engel der grinede.

da jeg kom til mig selv igen, vente jeg mig stille om.

jeg så det mest kønne syn nogle sinde.

en pige, med de mest blå og krystal agtige øjne, hendes krop var spinkel

og man kunne se hun var undervægtig.

han havde en flot barm.

hendes læber var røbe som blod, og hendes hår.

det var uglet og kul sort. 

hendes hud var hvid som sne,

jeg indså først nu det var Anna.

hun stoppede med og grine, og kiggede så på mig

" hvor er jeg henne?" hendes stemme var mild og rund. 

hun måtte være en engel!

jeg smilet fjoved til hende og sagde så " du er hos din chefs nevø'2

jeg havde regnet med hun ville flippe ud, men hun stod bare og kiggede

" okay øhh hvordan er jeg kommet her til?"

jeg grinede for mig selv " kan du ikke huske du blev slået om kuld?"

hun smilede bar og sagde så " når okay øhh var langt er der til din onkels hus her fra?"

jeg kiggede skræmt på hende, jeg havde lige sagt til hende hun var blevet slået omkuld,

og hun var lige glad!

lige så ligeglad da jeg sagde hun var i 1D´s hus

"øhh to gader væk "

 

hun kiggede ud af vinduet og sagde så

" nårhh det er her jeg er!når men jeg må nok hen og se til min søster"

hun skulle lige til og gå da jeg tog fat i hendes arm.

hun stivnede, som om der var en der havde stykkede en kniv i siden på hende

hun trak hurtig sin arm til sig, og kiggede skræmt på mig

"vent jeg køre dig hjem til din søster! i kan bo her vi har et ekstra værelse!"

jeg tænkte mig om, havde jeg virkelig sagt det?

***

Anna´s synsvinkel

***

havde han virklig lige spurt om det?

jeg tænkte mig om.

det ville snart blive vinter.

og signe var virklig tynd.

jeg var ikke sikker på om vi kunne klare denne vinter

jeg smilede sødt til ham " det ville være dejligt, jeg tror ikke du kender os

vi bor på gaden? vi har ikke så meget tøj"

han stod med brede øjne " i bor da ikke på gaden går i?"

***

Liam´s synsvinkel

***

hun nikkede, okay, nu var jeg sikker på hun skulle bo her om hun ville eller ej

men nu var jeg bange.,

vis hun var her, og hun havde en lillesøster.

og de boede på gaden alene,

ville det sige at hun var alene!

jeg løb hen til hende " okay nu tager vi hen og henter din søster, bag efter tager jeg dig hen til vores styllist og for jeg lidt fiksede.

så tager vi ud og køber jer noget tøj!"

hun smilede " jeg ville ikke bruge jeres penge det behøver i ikke"

jeg var opsat på det " det er det midste jeg kan gøre for det min onkel gjord ved dig"

hun nikke " okay men ikke for mange penge"

jeg løb ud til min bil,

jeg kiggede til bage og så hun gik en stille gang.

jeg åbnede døren for hende og løb om på den anden side,

"velkend gade?"

"bare kør hen til din onkel så viser jeg vejen"

jeg tog speedern i bund og stoppede ved min onkels hus.

" hvor så ?"

 hun svaret ikke men åbnede døren og begyndte og gå op af en sti jeg ikke havde set,

den lå skjuld var nogle buske jeg slykkede bilen og løb efter hende

da jeg havde indhentede hende stod hun i en gyde og krammed en lille pige .

***

Anna´s synsvinkel

***

jeg gik hen til busken og så stien.

jeg begyndte og løbe og kom til vores gade.

jeg gik hen og så Signe ligge krøllede sammen i et hjørne.

jeg så hun havde tøre tåre på kinderne .

jeg gik ned på knæ og luftede hende op.

hun vægnede og hoppede ned med krammede mig og jeg krammede igen.

hun kiggede op og sagde så a

" Anna hvor var du! og hvad er der sket med din læbe!"

hun grad og lagde sit hoved på min mave jeg gik ned i huk.

" undskyld han slog mig omkuld.. ",

jeg stoppede med og sige noget jeg begyndte og grade

jeg holdte hende i mine arme

" Anna lad vær med og grade det er ikke din skyld, jeg er glad for du er har"

hikkede hun stille

jeg smilede stille. 

" kom jeg har fundet et sted vi kan bo, de gør os ikke noget. stol på mig."

sagde jeg usikkedt jeg viste jo ikke om de var rar

hun hoppede glad 

"passer det! YAY ! endlig en familie!"

Jeg smilede og hørte noget hoste falsk bag mig,

jeg havde helt glemt ham

" signe det er .." 

mærkelig jeg havde faktisk aldrig fået hans navn.

" Liam " sagde han og gik hen til os.

han satte sig på hug og rekte hånd frem mod Signe.

Signe kiggede mærkeligt på den, hun slap mig og gav ham et stor kram.

" tak fordi du redet min søster, og tak fordi vi må bo ved dig" 

jeg smilede for mig selv, jeg havde glemt min søster læste tanker,

mit smil falmede, min mor havde været en fladet engel.

jeg kiggede på Liam. 

han var faktisk køn, han lavede et mærkeligt ansigt 

og signe grinte bare. 

jeg regste mig og tog signe op i mine arme. 

" kom jeg vil ikke være her mere"

Liam nikkede og gik ud i bilen

jeg satte sigen om bag ved og mig forand

signe udbryd så " det var ligsom den dag var mor og far og mig og dig skulle på tur!"

liam kiggede mærekligt på mig..

" ja signe ligsom den gang.."

jeg prøvede og holde minderne tilbag..

***

tak fordi i gider læse min historie

undskyld vente tiden men har mange ting jeg skal nå for tiden

mi må gerne kommenter

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...