De 3

historien handler om tre vidt forselige personer med vidt forskelige evner og kræfter. de mødes og pludslig står de over for en opgave de ikke havde regnet med.

3Likes
13Kommentarer
856Visninger
AA

2. Mareridt

En hamrend på døren, den udflydende kontur af en elvermand der lændede sig tungt op af døren for at forhinder den i at gå op. "Flygt Amanda  flygt og tag Mira med FLYGT NU!. en smuk høj elverkvinde løb ind på en værelse og flåede en ung elverpige ud af sin seng. "Amira vi må af sted NU!" skreg kvinden. de løb ud af huset og ud i den silende regn."her tag den her medaljong  du skal passe på den lige meget hvad der sker" elverdatteren nikkede bange. "Og her" fortsatte moren "er nogle penge til kroen vent  der i tre dage er det forstået?". pigen nikkede igen."okay løb så". Den unge elver pige begyndte at løbe så stærkt hun kunne det sidse hun hørte var et rædselsfyldt skrig.

Mira vågnede op med et sæt det tog hende lidt tid at huske vor hun var men så bølgede erindringen ind over hendeog hun huskede det hele hvordan hun var kommet ind på kroen og at hun havde bestil tre dages ophold. hendes lange øre rettede sig og hun kunne høre en fugl synge et sted udenfor. Mira kikkede ud af vinduet og så at det var tidligt daggry. Hun stod ud af sengen ude af stand til at sove den mindste smule mere. efter hurgtigt at have taget sine bukser på gik Mira ned i krostuen for at få sig någet morgenmad. nede i krostuen stod kromutter omme bag ved bardeskend og var ved at lave nøget der duftede herligt. Mira satte sig ned foran deskend og det fik kromutter til at kikke op fra den store gryde som hun rørte rundt i med en træske. "Nå er du allerede oppe?" spurgte kromutter forbløffet. "ja jeg kunne ikke sove mer" svarede Miraog kikkede sig omkring i kroen. den var fuldkommen tom, untagen det aller bagerste bor.Der sad en person kledt i noget grønt og gråt tøg det lindte en lille smule det hun havde på. Mira kunne ikke se mandens ansigt som var skjult i kappens hætte. Mira kikkede intrasered på ham et øjeblik men så rettede hun atter bliket mod gryden,den viste sig at indeholde havregrød. Miras mund løb i vand "kunne du tænke dig lidt morgenmad min ven?" spurgte kromutter venligt "ja tak" sagde Mira letet og kastede sig sultent over den skål grød hun nætop havde fået severet."og hvad med dig min ven skal du have noget morgenmad?" spurgte kromutter hevnendt til manden med kappen der sad i hjørnet. "mmmh ja det lyder godt" lød det inde fra hetten. Mira kastede atter et blik over mod mande, manden havde taget kappens hætte ned det var ikke en mand men en dreng og det var den smukkeste dreng hun nogensinde havde set. han var sådan cirka på aler med hende selv. Han havde kort mørkebrunt hår der hang ned i hans strålende grønne øjne. han var muskuløs og så vidt hun kunne  se var han nogle lunde et hoved højere end hende selv. Hun stirede på ham og opdagede at han også kikkede på hende. I et  par sekunder der næsten føltes som en time kikkede de hindanen ind i øjnene. Så sendte han Mira et lille smil og vendte sig om for at spise sin grød.Mira stirede på ham i en rum tid men vendte sig om for selv at spise sin nu kolde grød.

 efter hun havde spist sin grød og kromutter havde taget den tomme skål. faldt hendes blik atter på den smukke dreng. Da hunkikkede opdagede hun at han igen kikke på hende. Da han så hendes blik vendte han hurgtigt tilbage på den tykke gamle bog der lå opslåget på hans bord. Mira fik atter et glimt af de grønne øjne, og gispede. Hun havde set de nøjagtig samme øjne en gang før. En gang for noglemåneder siden havde hun læst i en bog at når en trolmandslærling fik han gradvist grønne øjne jo mere han lærte."så måtte han alså være en trolmandslærling", knap havde Mira tænkt tanken til ende før en blød stærk hånd lagde sig på hendes skuller. Det ga et gip i Mira og hun så op. Det var den smukke dreng eller var han troldmand?. "øh hej er du Mira gohtwork?" spurgte han genert."øh ja" sagde Mira og rødmøde helt op i håret. "må jeg gerne tale med dig oppe på mit værelse" spurgte han forhåbningsfuldt. "Øh ja selvfølegi" svarede Mira. Og fulgte drengen op ad gangen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...