Wanna be like you {1D}

Joanna Styles er stor 1D fan. Hun har altid syntes af det er sjovt at hun samme efternavn som den hotte Harry Styles. Men ved et tilfældigt møde med Harry Styles finder hun ud af at det ikke helt er et sammentraf. Hun er nemmelig i familie med Harry Styles... Og ikke bare fætter og kusine. Hvad hvis hun nu var tvilling med den verdens berømte teenage idol?

13Likes
16Kommentarer
1136Visninger
AA

3. Up in the air

Dagen var kommet. Vi skulle være ude på lufthavn klokken 10. Vi havde vores faste ritualer når vi havde travlt; Mor stressede over at stacia lige skulle ligge mascara, far prøvede at hidse mor ned, stacia skulle liiiige i bad, og jeg- Jeg sad så dygtig jeg var på min flade og stenede tv, fordi jeg var blevet færdig to timer inden. Det endte altid med at vi kom 5 minutter forsent afsted, og vi skulle høre på mords brok i bilen om hvor langsomme og dovne vi var, og det var for min skyld vi tog afsted, så jeg havde edermand'me bare at vise hensyn. Selvfølgelg. Min skyld. Vi nåede Flyet på et hængende hår, og min mors svar var det sædvanlige suk. Vi skulle flyve på 1.klasse som altid. Min familie havde for fine fornemelser til at være sammen med 'middelklassen'. 1.klasse var virkeligt fedt! Alene sæderne var noget for sig. Og så buffeen med alle mine livretter. Fri bar. Og ikke mindst- Kagebord! Vi satte os i sofaen der var dækket af rødt lædder. Min storesøster brugte ikke lang tid på at finde ud af at hendes familie ikke var 'cool' nok, og satte sig over til et par overklasse drenge i slips og skjorte. De typer der minder om bøsser. Ikke at jeg havde noget imod bøsser. Faktisk havde jeg ønsket at få en bøsse ven siden 6. klasse. Jeg gik vaklende i de hæle, min mor havde tvunget mig ned i, over til kage bordet hvor jeg tog en indbydende cupcake. Så satte jeg mig langt væk fra mine forældre og Stacia. Min cupcake så dejlig ud, men smagte giftigt. Vidunderligt. Ligesom med min storesøster havde jeg nu lært at man ikke skal lade sig snyde af udseendet- De kan være giftige inden i. "Joanna!" Råbte den slange agtige stemme et par sofaer væk. "Det her er Frederik og Jacob" Jeg nikkede til dem og lod som om jeg nød min Stacia-cupcake. "Det er min lillesøster. I skal ikke tage jer er hende. Hun går på en skole for vanskelige unge. Hun har en eller anden hjerne fejl" Sagde hun og pegede på sit hoved mens de to drenge fnisede en gryntende latter. Jeg krummede tær og spiste min cupcake langsommere og langsommere... "Er hun mongol?" Spurgte Ham der nok hed Frederik. Stacia kom med en lille 'tsh' lyd. "Jah sikkert" Det fik de to drenge til at flække. Min cupcake begyndte at smage bedre og bedre, men den kunne sikkert bruges til et bedre formål... Elegant som jeg nu er, rejste jeg mig, og gik hurtigt over mod Sacia. Jeg hørte et knæk, mit mors gisp, og var ved at vælte. Men målret gik jeg over mod Stacia og tværrede cupcaken ud i hovedet på hende. Alt småsnak stoppede og alle blikke var vendt mod mig og Stacia. Stacia rejste sig, og løb tudende ud på toilet. Min mor samlede den knækkede hæl op og kiggede på mig med skuffede øjne. "Har du ikke gjort din mor pinlig nok berørt i forvejen?" Hun kiggede på den brækkede stillethæl, og knugede den ind til sig. "Men det er ikke nok. Vi skal bare lide, skal vi ikke?" Hun kiggede på mig og hendes blik gik fra skuffet til vredt. Overklasse-menneskerne begyndte at vende tilbage til det anmindelige men deres snak var ikke høj og larmende- Det var en stille hvisken. Hvad mon de snobber talte om... Min mor tog mig i ærmet og slæpte mig ud på det toilet Stacia lige var kommet ud af. Bag mig hørte jeg Frederik sige: "Hun var vist mongol" Og de flækkede af grin.

Min mor kiggede skamfuldt på mig på mig. Så gav hun mig en lussing. Og en til. Hun tog hårdt fat i mit brune hår og puttede mit hoved under vandet i håndvasken. håndvasken blev hurtigt fyldt og jeg gispede efter vejret. Jeg panikede, men jeg turde ikke at gøre noget imod hende. Hun var jo min mor, og jeg elskede hende. Nej- jeg prøvede at elske hende. Men det var svært. Jeg vidste ikke hvad skulle gøre. Jeg havde ikke mere luft og lige meget hvor meget jeg fægtede med armene holdte hun mit hoved under vandet. Jeg gjorde min krop slap, og hun gav slip. så 'faldt' jeg ned på jorden, og hørte hendes gisp. Jeg hadede hende. Hun havde forsøsgt at dræbe mig, hvilket næsten var lykkedes for hende. Hun gik rundt om mig mens hun græd og prøvede at overbevise sig selv om, at jeg ikke var død. Så rejste jeg mig op. Og slog hende. Hun kiggede grædende på mig og spurgte mig hvorfor. Jeg smilte og gik ud, bedøvende ligeglad med min løbende makeup og drivvåde fjæs. Verden skulle se min vidunderlige mors værk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...