Fanget i en farlig leg

Tredje verdenskrig er brudt ud, og folk flygter alt hvad de kan. Viggi der i mod kan ikke flygte. Hendes største ønske er at dø, men hver gang hun forsøger bliver det spoleret. Hendes bror, og forældre er døde i krigens hede, men selv kan hun ikke dø. Fordi hun er bestemt til noget stort. Kan hun sammen med sin nye ven, Daniel, være med til at redde verden?

6Likes
15Kommentarer
750Visninger
AA

3. A Bad Day

Sneen lagde som en tyk dyne på jorden, og ændrede alting. Alt hvad der før havde været grønt, var nu hvidt. Ligesom alt andet. Jeg begravede mine hænder i mine jakkelommer, og trampede igennem sneen. Hvor jeg dog hadede sne! Men jeg blev nødt til at komme frem.

Pludselig hørte jeg en råben, og kiggede hurtigt op. Folk smed sig ned på jorden, og dækkede deres hoveder med deres arme. Langsomt drejede jeg mit hoved op mod himlen, og så nogle fly komme i denne retning. Næsten hypnotiseret stirrede jeg på flyende, uden at bevæge mig. Jeg nåede lige at se bomberne som faldt ned mod jorden, da nogen hamrede sig ind i mig. Sneen blødgjorde slaget, men min arm dunkede alligevel hårdt.

”Hvad har du gang i? Du kan da ikke bare blive stående på den måde! ØNSKER du at dø?” snerrede en stemme ind i mit øre. Drengen som havde væltet mig omkuld pressede mig længere ned i sneen, og dækkede mig med sin egen krop. Sikke en idiot. Som om det ville hjælpe. Hvis vi blev ramt ville vi begge bare dø!

Det bragede omkring os, og jeg lukkede nervøst mine øjne. Inden længe mærkede jeg mit hjerte banke hårde og hårde. Den røde glød begyndte at summe bag mit bryst, og kort efter kastede den sit lys på sneen. Dog nåede det ikke mere, før bragene stoppede, og flyene fortsatte over vores hoveder.

Så snart jeg kunne se alle flyene var væk, skubbede jeg drengen væk fra mig, og kæmpede mig op og stå. Sneen lagde i klumper på mit tøj, og gjorde mig stille koldere.

”Hvad tænkte du på?!” hvæssede drengen, og rejste sig op. Eller måske skulle jeg kalde ham manden. Han var en ung fyr, nok ikke meget ældre end mig. Han så vredt på mig, mens jeg begyndte at børste sneen af mit tøj. ”Svar mig for pokker! ØNSKER du at dø?” Han skubbede hårdt til mig med en af sine arme, så jeg var ved at falde bagover.

”JA! Ja for fanden! Jeg ØNSKER at dø!” min stemme var fyldt med vrede, da jeg råbte det til ham. Et kort øjeblik stod han bare helt stille, vidste ikke hvad han skulle sige. ”Og lad mig så være.” Så snart jeg havde sagt det, drejede jeg om på hælene og begyndte endnu en gang at gå min vej. Dog nåede jeg ikke langt før mørket begyndte at falde på. Nervøst spejdede jeg rundt omkring mig. Alting var fuldkommen i stykker efter angrebet. Det betød jeg ikke en gang kunne finde et hotel at bo på.

Måske kan jeg endelig dø. Stemmen rungede igennem hele mit hoved. Et lille, skævt smil dukkede op på mine læber. Ja. Måske skulle jeg endelig dø.

”Har du ingen steder at gå hen?” spurgte en stemme bag mig. Jeg snurrede rundt, og stod ansigt til ansigt med fyren fra før. Hans arme hang svagt ned langs hans overkrop, og han så mest af alt nervøs ud. Et forsigtigt smil kom frem i hans ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...