From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin?
Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4089Visninger
AA

10. Væk? *Justin's Synsvinkel*

Stille åbnede jeg mine øjne, jeg kiggede rundt. Jeg var ikke derhjemme. Mine øjne flakkede rundt i det faktisk ikke så lille hospitals lignende lokale. Der var kun hvidt på hvidt. Dog var der en rød stol som var ved siden af min seng. Der sad en person, det lignede min mor. Roligt prøvede jeg at løfte min arm for at få fat i hendes, da jeg opdagede at det var umuligt da en masse ledninger 'sad fast' på mig. Hvad lavede jeg dog her? "Mor?" Spurgte jeg næsten hviskende. Hun åbnede stille øjnene, hun havde nok sovet. "Justin?" Sagde hun helt lykkelig. Jeg prøvede at smile, det gik bare heller ikke så godt, da jeg havde fået dræn op i næsen. "Hvad laver jeg her?" Spurgte jeg nervøs. Hun kiggede på mig. Og tog min hånd. "Du besvimede af en uforklarlig grund, også slog du dit hoved meget hårdt" Svarede hun. Jeg nikkede. Jeg kunne huske en lille smule, men ikke det hele. "Vent, hvor er Sophia?" Udbrød jeg. Hun kiggede ud af vinduet også tilbage på mig. "Justin, du har været i koma i 3 dage, og Sophia tog afsted for 2 dage siden..Det er jeg virkelig ked af. Men hun og Zac skulle jo tilbage til deres far" Svarede hun og tørrede en tåre væk fra sin kind. Jeg kunne ikke få et ord ud, og det var heller ikke fordi at jeg havde løst. Jeg gik på twitter for at komme på andre tanker, det hjalp bare ikke. Jeg kunne ikke få hende ud af mit hoved. Der var en Trend på Twitter der lød sådan her: "Pray For Justin" og en anden, lige under som lød sådan her: "Don't Give Up Justin". Det fik mig til at smile. Den måde de elskede mig, den måde de altid støttede mig på. Jeg elsker dem virkelig. Mine Beliebers. Jeg bliver nød til at skrive en tweet, så de ved at jeg er okay, den lød sådan her:" Tak for alt jeres støtte. Jeg har det lidt bedre. Tak fordi i altid er der for mig. Jeg elsker jer, mine Beliebers". Jeg nåede kun lige at lægge min IPhone fra mig, da en af lægerne kom ind. "Hej Mr. Bieber, jeg er Sophia Cray" Sagde en kvindelig læge. 'Sophia' Hvorfor skulle hun lige hedde Sophia. Det var desuden et grimt navn til hende. Jeg kendte kun en pige det passede til. Nej, hvad sker der med mig? hvorfor er jeg så uhøflig. Jeg er overhovedet ikke mig selv. Jeg smilede bare til hende. Jeg havde ikke løst til at snakke. Kun med Sophia. "Vi har et par spørgsmål vi lige skal stille dig" Sagde damen. Jeg nikkede igen, og kiggede så over på mor, hun smilede venligt til lægen. "Og husk at jeg har tavshedspligt, så intet af det du siger vil komme ud" Forsikrede hun. Hun lød som en man kunne stole på, så jeg stolede på hende. "Okay, Så hvordan har du haft det her på det sidste?" Spurgte hun, og da jeg blev nød til at svare, svarede jeg: "Jeg har været meget træt, og har haft en del hovedpine for tiden" Svarede jeg. Jeg har faktisk ikke haft det helt godt. Men jeg ville ikke lade det gå ud over andre. Hun kiggede lidt på mig, også ned på sine papirer. "Hmm" Sagde hun og spurgte så: "Har du et aktivt sexliv?". Jeg begyndte at rødme lidt, men nikkede så. Det fik mig til at tænke på den mest perfekte nat i hele mit liv. Den nat med Sophia. Jeg savner hende. Hun skrev noget ned på en blok og sagde så: "Tak, de bliver sammenlignet med nogle prøver vi har taget" Prøver, hvilke prøver? "Hvad for nogen prøver?" Spurgte jeg nervøst. "Nogen blodprøver vi har taget, fordi at det ser ud til at du har påtaget dig en sygdom" Svarede hun venligt, men sænkede stemmen ved det sidste. Jeg kiggede spørgende hen på mor, da lægen var gået ud af døren. "Tag det roligt Justin. Jeg tror ikke det er noget alvorligt" Mere nåede hun ikke at sige før den næste læge kom ind af døren. "Vi må bede dig komme med, og få taget nogle røntgen billeder, Mr. Bieber" Sagde lægen. Det var en mand denne gang, han havde ikke noget navneskilt..Så jeg kunne ikke se hvad han hed. Jeg nikkede og satte mig op, men han skubbede mig stille tilbage på sengen, og sagde så: "Bare læg dig ned". Jeg lagde mig ned og kiggede efter min mor, hun gik lige bag mig. Jeg tog hendes hånd. Selvom jeg nu er 18, så hjælper det stadig. Vi kørte ned af hospitals gangen  alles blikke var vendt mod mig. Det kunne jeg ikke lide. Men det var jo heller ikke hver dag man så 'Justin Bieber', ligge syg på hospitalet. Det ville hatersne ellers godt kunne lide. VI nåede hen til lokalet, og mor kom med ind. "hvis du kan ligge dig op på briksen dér" Spurgte han, og smilede høfligt. Jeg gjorde som han sagde, og lagde mig derop. Der blev taget røntgen billeder og jeg kom op på hospitals sengen igen. Nogle andre læger åbnede døren, også blev jeg kørt tilbage. Mor satte sig på sengekanten. Stjernerne var begyndt at komme frem på himlen, det kunne jeg lige skimte ud af hospitals vinduet. Jeg mærkede en hånd ae min kind. "Det er Jazzy's fødselsdag snart" Sagde mor. "Jazzy?" Kiggede jeg undrende på hende. "Din lillesøster du ved?" Spurgte hun så dumt. Jeg nikkede og lod som om, at jeg bare havde lavet sjov. Hvordan kunne jeg glemme hende? hvad sker der med mig. Hvordan kan jeg glemme Jazmyn, min lille guldklump, min lille prinsesse. "Er der noget galt?" Spurgte en omsorgsfuld stemme, det var min mor. "Nej, jeg har bare lige brug for at gå lidt" Svarede jeg og fortsatte: "Alene". Hun nikkede og sagde så: "Okay, men husk nu at jeg altid er her Justin". Jeg nikkede og åbnede døren fra hospitals rummet. Bare en lille tur rundt på gangene. Jeg var lidt tørstig, og gik derfor ned til indgangen for at spørge hvor man kunne få noget. De svarede ikke, men spurgte istedet for om autografer og billeder. Jeg følte mig ikke værdsat. Måske skulle jeg bare droppe det vand. Jeg kiggede ud af vinduerne, da jeg pludselig fik øje på en klump mennesker stå klemt op til ruderne, de havde bannere med, jeg prøvede at skimte hvad der stod. Der stod noget med: "Get Well Soon Justin". Jeg kunne ikke læse mere, da jeg bare fik en helt vild hovedpine. Men en ting vidste jeg, det var Beliebers. Havde de virkelig stået derude så lang tid? Hvis jeg skulle ud til dem, så skulle jeg først have fat i Kenny eller Moshe, og jeg ville ikke vække dem her midt om natten. Jeg havde det dårligt over at jeg ikke kunne komme ud til dem. Jeg mærkede en masse blitz i nakken. Selfølgelig havde paperazzierne fundet mig. Jeg skyndte mig at tweete: "Undskyld at jeg ikke kan komme ud til jer, men tak for at i gider at støtte mig så meget som i gør" Jeg lagde et billed ved det, hvor jeg stod sammen med dem, der var kun en rude imellem os. Jeg må hellere se at komme op. Jeg er også begyndt at blive en del svimmel, og hovedpinen er kun blevet værre.

Hvad syntes i? Tror i Justin fejler noget alvorligt?

Og hvad med Sophia, hvordan tror i hun har det?

-KNUS fra mig. Tak fordi at i stadig læser, syntes i stadig at den er god?<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...