From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin? Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4028Visninger
AA

11. Telefon Samtale.

Jeg vågnede ved en sms. Mine øjne gled op, og på skærmen så jeg det var fra Fredo(Alfredo). Han skrev: 

Hi Buddy, Hvordan går det?:)

Jeg smilede, endelig en der værdsatte mig. Jeg svarede:

Hey man, Det går ikke særlig godt..

Et par sekunder efter svarede han:

Hvorfor? Kan jeg ringe?

Jeg skyndte mig at skrive:

Yea.

Jeg gik ud af vores besked samtale, og ind i mine kontakter bare sådan for at kigge. Jeg rullede ned af på skræmen. Den rullede forbi Scooter, Usher, Taylor(Swift), Miley, Caitlin, Ryan, Chaz, Mor osv. Jeg rullede længere ned og så et smukt navn. Sophia. Måske skulle jeg skrive til hende? ja! Hun måtte ikke tro at jeg havde glemt hende. Jeg trykkede på hendes navn, og trykkede så 'Send Besked'. Jeg skrev: "Hey Sophi, det er Juju. Jeg vil bare sige at alt nok skal blive godt igen, det lover jeg dig. Jeg skal nok få dig og Zac et andet sted hen. Hvordan går det indtil vidre? Hvordan har i det?<3 Jeg elsker dig stadig. Kys, fra din dreng" -Jeg trykkede send, og læste den igennem igen. Jeg vil bare have at hun er lykkelig. Lidt efter ringede min IPhone, jeg kigged på skærmen og så at det var Alfredo. "Hey" Hviskede jeg, så jeg ikke kom til at vække mor. "Hey, hvad så?" Spurgte han. Jeg blev en smule glad. Men fik så et hurtigt dunk i hovedet, som fik mig til at mindes min uudholdelige hovedpine. "Jeg har sindsyg meget hovedpine, og træt og svimmel, lægerne siger at jeg har påtaget mig en sygdom" Jeg sagde det sidste lavt. Jeg vil ikke have at andre skal tænke for meget på mig. "Hvilken sygdom?" Spurgte han nervøs. "Jeg ved det ikke, de skal se på nogen prøver..Så jeg tror jeg får svar imorgen" Svarede jeg, og prøvede at skifte emne. "Okay, men hvad sker der ellers?" Spurgte han nysgerrig. "Sophia.." Sagde jeg og klemte mine fingre sammen. "Ja! Hvad med hende?" Spurgte han glad. Han havde tydeligvis ikke hørt noget. "Jeg..." Jeg kunne ikke sige mere. Men prøvede at holde tårene tilbage. "Du hvad? Hvordan gik det i Lørdags? Var det ikke der du ville lave den der overraskelse til hende?" Spurgte han igen glad. "Jo, og det gik godt. Je-jeg havde min første gang med hende" Svarede jeg. Ja, jeg har aldrig haft sex, med andre end hende. Heller ikke Selena, jeg følte ikke at jeg kunne gøre det med hende, selvom hun havde prøvet på en hel masse for at få mig til det. Men den her nat med Sophia var den bedste. Jeg kan bare huske hvor smuk hun var, nøgen. Vores åndedræt, og vores kroppe der stødte mod hinanden, og hvor meget vi begge nød det.             "Tillykke Bro!" Spurgte han grinende. Jeg grinede lidt. "Det bare det, at hun er her ikke mere.." Sagde jeg. Der blev lidt stille i røret, Havde han lagt på? Det havde han ikke, da han sagde:"Hvad mener du?". "Du ved jo godt at jeg hentede hende og hendes lillebror i lufthavnen pga. alt det med hendes far?" Spurgte jeg, og kunne mærke tårene presse på. "Ja?" Svarede han spørgende. "Hendes far har fået hjælp af en advokat, til at få dem hje-em igen" Jeg græd det sidste. Jeg vil bare have hende tilbage. "Det skal nok gå, vi finder på noget imorgen, jeg kommer ned på hospitalet sammen med Scooter". "Okay" Svarede jeg. "Er der andet du er ked af Justin?" Spurgte han. "Jeg, jeg glemte at jeg havde en søster..Jeg glemte at jeg havde Jazzy" Sagde jeg og græd. Der var stille igen. Jeg tror ikke at han vidste hvad han skulle svare. Det vidste jeg heller ikke. "Det skal nok gå" Sagde han så. "Ja, okay" Svarede jeg grædende. "Jeg bliver nød til at løbe, vi ses imorgen" Sagde han, og jeg lagde på. Jeg lagde mig langt under dynen, hosptalsdynen. Selvom jeg havde en hovedpine der ikke ville forsvinde, så havde jeg ikke energi til at gå ned og tage noget at drikke. Jeg trak dynen over hovedet, og mærkede tårene falde fra mine øjne. Jeg kunne ikke komme af med tanken om Sophia. Mon hun tænker på mig, mon vi kigger på de samme stjerner. Jeg hev hurtigt min IPhone frem, for lige at tjekke om hun havde svaret. Det har hun ikke. Jeg håber hun er okay. Stille gled mine øjne i igen. Denne nat græd jeg mig selv i søvn.

Ved godt at det er et kort kapitel, men ville bare lige skrive et inden jeg smuttede i seng.

Hvad syntes i? #MUCHLOVE 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...