From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin?
Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4045Visninger
AA

15. Sophia, Beliebers og Ellen *Justins synsvinkel*

Justins synsvinkel.

Jeg har fået svar på prøverne, du ved dem om jeg har leukæmi. Og svaret er.. Ja.. Jeg har en en begyndelse på det. Jeg har ikke lyst til at tænke på det. Det der gør mest ondt er at jeg måske bliver nød til at rykke BelieveTouren 3 uger, fordi at så får jeg nogle piller der kan forebygge det, det betyder at inden det når at blive dødeligt kan jeg få piller og måske overleve. Pillerne har jeg haft fået  i en uges tid, og det begynder at gå bedre. Jeg kan huske mere og mere. Det er Jazzy's fødselsdag i næste måned, men der er stor sandsynlighed for at jeg er på Tour der, da jeg har fået tilladelse af hospitalet til at tage afsted, hvis det går bedre. Men lægerne siger at det hurtigt kan gå den anden vej. Jeg skulle have startet touren igår, men det kunne jeg ikke pga. ja min sygdom. Min far, Jax og Jazzy var her i forgårs. Det var dejligt at se dem igen, men jeg følte ikke at jeg kunne give alt hvad jeg havde i mig til dem, for jeg blev hurtig træt og fik ondt i hovedet og blev svimmel. Men jeg sagde bare til dem at jeg havde sovet  dårligt i nat. Mor, far, Scooter, Alfredo og crewet er de eneste der ved det. Jeg har ikke snakket med Ryan & Chaz et stykke tid. Imorgen skal jeg på 'Ellen'. Det er altid sjovt og rart at komme i hendes show, men imorgen er jeg meget nervøs. Jeg er nervøs pga. at imorgen skal jeg sige hvad jeg fejler til hele verden, også mine Beliebers, de ved det ikke engang og det har jeg det skidt over. Jeg håber de forstår mig. Der er nu gået en hel uge siden jeg snakkede med Sophia. Jeg har det som om at der er noget galt, jeg har det som om der er sket noget. Jeg fortalte min mor det, men hun sagde bare at det nok var en af mine drømme. Jeg ved ikke, jeg har det som om at der er sket Sophia et eller andet..Men måske skulle jeg bare lytte til min mor, hun er jo trods alt den der er rask. Det er bare det at hun ikke har haft ringet, der er kun en med 'ukendt nummer' som har ringet til min mor, hun nåede ikke at tage telefonen, og hun kan jo ikke ringe tilbage til 'ukendt nummer'. 

Næste dag.

Så er det idag, idag jeg skal på Ellen. Jeg er sindsyg nervøs. "Du skal lige have dine piller" Sagde mor, og gik over til et hvidt bord som stod op af den hvide væg inde på mit hospitalsværelse. Jeg nikkede, selvom jeg vidste at hun ikke kunne se det. Der var gået noget tid, men hun var stadig ikke kommet over med pillerne som hun plejede. Jeg kiggede derhen, hun stod foroverbøjet ned over bordet, med hovedet hvilende på sine hænder. Hun græder da ikke vel? Jeg gik stille over til hende og lagde min hånd over hendes skuldre. "Du græder ikke vel?" Spurgte jeg omsorgsfuldt og tog min hånd til mit hoved, da jeg havde hovedpine. "Justin, af alle mennesker på denne jord..Hvorfor skal det så lige være dig gud vælger at give det til, hvorfor ikke mig" Sagde hun og prøvede at skjule at hun græd. Jeg sukkede, jeg ved aldrig hvad jeg skal gøre når hun græder for så bliver jeg også ked af det. "Mor, det skal nok gå" Sagde jeg beroligende. "Det burde være mig der sagde det til dig" Svarede hun grædende. Jeg gav hende et kram også sagde hun: "Kom, Scooter venter i bilen ude foran hospitalet". Jeg nikkede og gav slip. Vi kom ud og jeg har lige sat mig ind i bilen. Vi tog kælder udgangen, selvom jeg hellere ville have gået forbi mine Beliebers. Imens vi roligt kørte ud af parkeringshuses tænkte jeg på Sophia. Jeg er så nervøs for hende, hvis jeg kunne ville jeg sidde ved siden af hende og holde hendes bløde hånd. Gad vide hvor hun er, om hun er blevet udskrevet fra hospitalet. Og hvordan mon Zac har det. Argh, jeg får det dårligt ved tanken. Jeg kunne mærke mine øjne blive våde, da en hånd klemte min. Jeg vidste at det var mor, så jeg gav et klem tilbage. Jeg prøvede at tørre mine øjne, ved at gnide ærmet på min bluse under øjet. Det hjalp ikke, tanken om Sophia ville ikke forsvinde. Men jeg blev nød til at holde tårene inde, så jeg blev nød til at sætte en facade op nu.. Inden jeg kom ind til Ellen. Jeg trak min mobil frem og tweetede: 'Ellen idag, har noget at fortælle. Men i må aldrig forlade mig'. Jeg loggede af twitter bagefter og tjekkede så min samtale med Sophia på sms. Hun havde ikke svaret og heller ikke se den. Bare der ikke er sket hende noget.

"Hej Justin" Sagde en glad stemme, da jeg trådte ind af døren for at få ordnet mit hår osv. inden jeg skulle ind  til showet. "Hej" Svarede jeg Ellen. Hun smilede og gav mig et kram. Ikke engang det kunne få mit smil frem, men det var nu jeg måtte bruge en facade. Jeg smilede til hende og prøvede at få det til at se ægte ud. Lidt efter smuttede hun igen, mor og Scooter havde sat sig ved et bor lidt væk fra det sted hvor man bliver stylet. Jeg satte mig i en rød stol og lod stylisterne om at sætte mit hår. "Er du klar, Justin?" Spurgte en fra personalet. De mente nok om jeg var klar til at gå ind til Ellen. Jeg nikkede. Og damen, som nok var Ellen's assistent fulgte mig hen til den åbning hvor jeg om cirka 2 minutter skulle gå ind af. Hurtigt sikrede jeg at man ikke kunne se at jeg havde grædt. "Og idag har vi besøg af Justin Bieber" Sagde Ellen, og fortsatte: "Kom herud Justin, min vem". Jeg gjorde hvad der blev sagt og gik ud. Hurtigt satte jeg et smil på og lavede Peace-Tegnet. Jeg satte mig i den røde stol, som stod ved siden af Ellens. "Hvordan har du det Justin?" Spurgte hun. "Jeg har det godt, hvad med dig?" Spurgte jeg af højlighed. Tårene pressede sig på, da jeg udmærket godt vidste at jeg havde det elendigt. "Godt, tak" Svarede hun. Jeg nikkede og rettede på min bluse. "Hvordan går det med din pige?" Spurgte hun. Jeg kiggede rundt i salen, alle smilede. "Det går godt, jeg elsker Sophia" Svarede jeg. Hun nikkede. Hele verden havde fundet ud af at jeg ikke var sammen med Selena mere. Det er Sophia jeg elsker, Bare hun var ved siden af mig så jeg kunne vise det. Vi havde snakket om næsten alt, da hun spørger hvorfor Touren var blevet udskudt. Skal jeg sige det nu eller? Nej, jeg må have det overstået. "Altså, jeg.. Jeg har noget at fortælle" Startede jeg, min stemme hakkede. Ellen kiggede spørgende på mig. Det samme gjorde publikum. "Som i nok ved har jeg været på hospitalet i over en uge.." Sagde jeg og tog en dyb indånding, derefter fortsatte jeg: "Og.. Det her svært for mig at sige, jeg håber at i stadig vil være med mig, især mine Beliebers.." Sagde jeg. Jeg kiggede rundt i lokalet. De kiggede alle sammen forvirret på mig, også Ellen. "Ja?" Sagde hun spørgende. "Jeg.. Jeg har en begyndelse på leukæmi" svarede jeg. Der blev helt stille. Ikke engang Ellen sagde et ord. "og det er derfor at du har udskudt BelieveTouren?" Spurgte hun omsorgfuldt. Jeg nikkede og kiggede ned i jorden. Mit blik ramte de sko jeg havde på, det var supra, lillae supra. Tårende pressede på, jeg kan ikke holde den facade op mere, jeg kan ikke. Jeg er ikke stærk, jeg er en svag dreng. Ligesom hatersne siger. "Je-jeg kan ikke" Sagde jeg og løb ud bag ved. Jeg løb forbi mor og Scooter som sad og så showet på et tv, som var inde i rummet. Hurtigt løb jeg ud på et af deres toiletter. I håb om at Sophia ville tage den ringede jeg desperat til hendes nummer. Men hun tog den ikke. Jeg gled ned af væggen ude på det toilet jeg havde låst mig selv inde i. Hvis jeg kunne havde jeg løbet ud til mine Beliebers, som jeg vidste stod derude. Men det kan jeg ikke. Jeg vil bare væk, væk fra det hele. Alligevel vidste jeg inderst inde at jeg måtte være stærk, ellers var jeg et dårligt forbilled. Endelig fik tårene frit fald. En ting vidste jeg, og det var at jeg havde mine Beliebers bag mig. Jeg tweetede: 'Jeg elsker jer'. Og lagde mig så ned på badeværelsegulvet. Mon Sophia stadig har det armbånd jeg gav hende? Mon hun stadig tænker på mig? For jeg tænker ihvertfald på hende, hver dag, hver time, hver minut og hvert sekund. Jeg elsker dig Sophia. 

Det var så Justins synsvinkel, hvad syntes i?

Tak for alt støtten. ELSKER JER. KNUUUS<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...