From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin?
Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4107Visninger
AA

2. Nyt Liv?

 

Taxaen stoppede foran lufthavnen, og jeg snuppede vores tasker. Jeg prøvede at holde tårene tilbage, så Zac ikke skulle se mig græde. Men det var lidt svært, da jeg ikke kunne holde tanken ud om min far, hvordan kan han slå sine egne børn, de børn han engang sagde han elskede højere en alt andet. Jeg mærkede tårene presse sig på. Men holdte det inde, og kiggede istedet for på Zac. Han græd stadig, det var da også forståeligt. Dørene åbnede sig automatisk da jeg gik ind i lufthavnen, jeg gik hen til nogen fra personalet og sagde: "Øhm hej" Sagde jeg til damen, og kiggede ned på hendes navnskilt, hun hed Mary. "Hej, kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte hun spørgende. Jeg nikkede og vippede nogle tåre væk. "Ja, Justin...Justin Bieber skulle have sørget for nogle billetter til LA" Sagde jeg nervøs. Please sig nu, at hun ikke tror jeg er en af de der stalker fans. "Hmm, kan jeg få dit navn?" Spurgte hun undrende og kiggede i nogle papirer. "Ja, selvfølgelig, mit navn er Sophia Montez" Sagde jeg og virkede ret overbevisende. Hun tog to billetter frem. "id, tak?" Sagde hun, som det var en ordre. Jeg trak min pung op af lommen, og hev mit pas op. "Her" Sagde jeg snøftende og gav hende passet. Der var lidt stilhed et øjeblik, imens hun studerede det grunddigt. "Fint" Sagde hun og gav mig billeterne. Jeg tog imod dem og hun smilede til mig. "Du skal skynde dig, flyet afgår om 5 minutter" Sagde hun venligt og gik så videre til næste kunde(eller hvad man nu siger) i køen. Jeg løb alt hvad jeg kunne, over til gaten. Vi blev sikkerhedstjekket og jeg fik vist billeterne. "Hvad vi skal?" Spurgte Zac grædende, imens han lagde sit hoved på min skulder. "Vi skal væk lillebror, langt væk" Svarede jeg og gik ind i flyet. Zac kiggede op på mig og nikkede forstående. Vi satte os på vores pladser i flyet. Jeg tog min bluse af og lagde den stille over ham. Han smilede lidt. Jeg tørrede hans øjne og hviskede: "Alt skal nok blive godt igen, det lover jeg". Der var gået cirka en halv time, og nu var Zac faldet i søvn. Han lignede en engel, sådan som han lå der. Min strejfede kort hans kind, da jeg kom i tanke om at jeg skulle sige til Justin at jeg var i flyet. Jeg tog forsigtigt min mobil op af lommen på den bluse Zac sov med, og skrev til Justin:

Mig: Hej Juju, er i flyet nu..

Justin svarede få sekunder efter: Godt, Hvordan har i det?<3

Mig: Virkelig dårligt, men Zac er dog faldet i søvn nu<3 

Justin: Argh:( Har det virkelig dårligt på jeres vegne..<3

Mig: Det skal du ikke have, er glad for at du gider at hjælpe os.<3

Justin: Det vil jeg altid<3

Jeg smilede, og læste smsen igen og igen. Hvor var han god sød. Jeg tog nogle lommetørklæder op fra min lomme og tørrede øjnene og pudsede næsen. Jeg nåede ikke at svare før den næste besked tikkede ind på min mobil. Ja, jeg har ikke IPhone. Har ikke råd.

Justin: Jeg glæder mig til at se dig,  i virkeligheden<3

Mig: Iligemåde Justin.<3

Jeg lagde min mobil ned i min lomme og kiggede ud af vinduet. Hvor var det smukt. Jeg har aldrig været oppe at flyve, så det er helt nyt for mig. Det var skyfrit. Og jeg kunne se lysene fra New York. Vi fløj højere og højere op. Jeg kiggede på klokken, den var 23.44. Måske skulle jeg også få lidt søvn. Bare prøve at drømme mig væk fra det her helved. De eneste to personer som lyste min verden op var Justin, og hans dejlige smil, personlighed, alt! Også Zac, den dejlige lille dreng, der lå og sov ved siden af mig. Mine øjne klistrede sig sammen, jeg kunne snart ikke holde dem åbne mere. Det hele blev mørkt.

-Et par timer efter.

"Damer og Herre, vi lander nu i Los Angeles. I bedes spænde jeres sikkerhedsseler og gøre jer klar til at lande. Tak fordi i brugte US Airways, fortsæt god dag" Sagde en mandestemme ud af de små højtalere i flyet. Jeg vågnede ved et sæt og gned mig i øjnene. "Zac, du skal vågne nu" Hviskede jeg til ham og ruskede blidt lidt i hans arm. "Hvorfor?" Sagde han med halvåbne øjne. "Fordi vi lander i LA nu, igos?" Sagde jeg blidt og gav ham, hans jakke og sko på igen, da han havde haft det af under turen. Han nikkede stille. Jeg viklede min bluse om ham, da han frøs. Jeg frøs også, men Zac var vigtigst. Jeg trak hurtigt min mobil op af lommen, og der stod "En ulæst besked" på displayet. Det var fra Justin, han havde skrevet: "<3". 

Zac & Jeg gik ned gennem gaten. Jeg kiggede desperat efter Justin, men jeg kunne ikke få øje på ham. Jeg kiggede rundt. Der var propfyldt over alt. Men et sted var der flere end de andre, der stod folk med kamerare, de så ret ivrige ud efter at få nogen billeder. Kunne det være Justin der stod derovre, omringet? Zac kigged forvirret op på mig, og jeg gav hans hånd et klem. Hvor kunne Justin være? Jeg nåede ikke at tænke mere, da jeg mærkede et blidt prik på min skulder. Jeg vendte mig om, og kiggede direkte ind i nogle dejlige smukke brune øjne. Han havde et lille smile på løberne, han så lidt nervøs ud. "Sophia?" Spurgte han og kiggede mig direkte ind i øjnene. Jeg nikkede."Justin?" Han nikkede og omfavnede mig. Jeg slap Zac's hånd og krammede ham tilbage. Han var dejlig varm. Det var som om, at jeg passede ind i hans arme. Han trak sig væk og kiggede mig dybt i øjnene. "Hvor er du smuk" Smilede han og tog min hånd. Jeg rødmede og kiggede ned i jorden. "Tak for alt" Røg det ud af mig, imens tårene løb ned af min kind. "Det er helt okay" Sagde han og pressede mit hoved ind mod hans bryst. Jeg kunne mærke hans hjerte banke. Nu stod jeg bare her og krammede Justin Bieber i en overfyldt lufthavn. Jeg trak mig ud af hans kram, selvom at jeg kunne have stået sådan i evigheder. Jeg kiggede efter Zac, han havde gemt sig bag mit ben. Han var vel lidt genert. "Zac bare kom frem, det er Justin" Sagde jeg beroligende til ham. Han gik stille frem og kigged på Justin. Justin smilede og satte sog på hug. "Du må være Zac?" Spurgte Justin smilende. Zac nikkede genert, men efter et par sekunder løb han over og omfavnede Justin. Justin krammede ham tilbage. "Aww" Sagde han grinende. Zac begyndte at græde lidt efter. Justin stoppede med at kramme ham og kiggede istedet for på ham. "E-er det en lussing han har fået på sin kind?" Spurgte han rystet. Jeg nikkede stille og kiggede ned i jorden. "Ja..Det var min far, han har også sparket ham over benet, så Zac har fået et blåt mærke" Sagde jeg og begyndte at græde. Jeg mærkede blitzende i nakken. Det var paps. Nu havde de fundet os. Justin kiggede lidt. "Kom, lad os tage hjem, inden det går helt galt" Sagde Justin og tog Zac op. Han var god til børn Justin, jeg er sikker på han vil blive en god far, når den tid kom. Zac klamrede sig ind til Justin. Jeg skulle til at tage vores taske, da Justin afbrød mig: "Nej, lad mig tage den". "Sikker?" Spurgte jeg og tørrede nogle tåre væk. "Sikker." Fastslog han, og gik ud mod udgangen, med Zac på den ene arm, og tasken i den anden. Han sendte mig et smile. Ig jeg fuldte efter ham. Nu skulle vi hjem, hjem til ham.

Hvad syntes i? Mere? #MUCHLOVE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...