From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin? Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4024Visninger
AA

3. En Snak Med Justin

Vi kørte ind i Justins indkørsel, jeg kiggede ud af vinduet. Det var stort, jeg havde aldrig set et hus som det. "Sophia?" Spurgte Zac og kiggede op på mig, hans øjne spejlede sig i månelyset. "Ja, lille skat?" Spurgte jeg og smilede lidt. "Hvornår er vi hjemme?" Jeg holdt en lille pause og kiggede over på Justin, der sad ved siden af mig. Jeg sad ved siden af ham foran, med Zac på skødet. Justin kiggede tilbage på mig, han havde fattet at jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. "Vi er hjemme nu" Smilede Justin, til Zac. Jeg kiggede undrende på ham..Han sagde jo, 'Vi er hjemme nu'. Hvad mente han med det? Jeg gad ikke prøve at finde ud af det, jeg er bare glad for at Justin vil hjælpe. Jeg tror godt at Zac kan lide Justin. Det virker ihvertfald sådan. Justin smilede tilbage til mig, tog min hånd og gav den et klem. Han gav slip og slukkede bilen. Jeg spændte min sele op. "Lad mig tage ham, søde" Sagde han med en medfølende stemme. Jeg smilede og sagde: "Tak". Han kaldte mig søde! Jeg rødmede da han sagde det, han ved lige hvordan han skal få mig til at rødme. Han tog også tasken, og min hånd i den anden. Hvor var han dog kærlig. Han låste døren op. "Damerne først" Sagde han, som en rigtig gentleman. Nu rødmede jeg igen. Jeg havde næsten glemt hvor ked af det og såret jeg var, da jeg tog Zac's sko af og ved et uheld kom til at trække hans ene bukseben op, og så det blå mærke. Jeg mærkede de tunge tåre som faldt ned af min kind, de blev flere og flere. Jeg rejste mig op, lænede mig op af væggen og gled stille ned på gulvet. Jeg gemte mit hoved i mine hænder. "Hvor er du mor?" Hviskede jeg. "Ikk Græde" Sagde en sød stemme. Jeg kiggede op, og der stod Zac. Jeg kiggede smilende på ham, men tårene trillede stadig ned. "Nej, det er rigtigt Zac" Sagde jeg og lod tårene få frit løb. Justin kom tilbage, efter han havde stillet tasken. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd, imens han kiggede ind i mine mørkebrune øjne. "Alt Skal nok blive godt igen, okay?" sagde han, og krammede mig. Jeg nikkede og rejste mig op, og tog Zac's sko og jakke af. "Mig er træt" Sagde han og gned sig i øjnene. Jeg smilede og hang hans jakke op på en af knagerne i Justin's store gang. Selvom at der er stort, er der stadig hyggeligt. "Justin, hvor kan han sove?" Spurgte jeg. Han tænkte lidt. "Kom med" Sagde han og ledte os op til hans store soveværelse. "Her?"  Spurgte Jeg, og kiggede overrasket rundt. Jeg havde regnet med at han ville have at Zac skulle sove på hans store stofsofa. "Ja!" Sagde han glad. "Du er fantastisk" Sagde jeg, han rødmede. "Men ikke mere end dig" Svarede han og gik over mod sengen. Jeg smilede af ham. Han havde taget nogle af de mange pyntepuder ned fra sengen, og gjorde klar, så Zac kunne sover der. "Er det iorden?" Spurgte Justin så. "Selfølgelig, er det, det". "Sikker?" spurgte han. "Helt sikker" fastslog jeg kort. Jeg lagde Zac ned, han faldt i søvn med det samme. Underligt, han plejer altid kun at kunne falde i søvn, når han lå sammen med mig. Han kunne vidst godt lide at være her.  Dejligt. Vi gik nedenunder, og ud i hans køkken. "Noget at drikke?" Spurgte han og åbnede køleskabet. "Ja, hvad har du?" Spurgte jeg og kiggede rundt i køkkenet. "Alt, hvad du ønsker" Sagde han stolt og grinede lidt. "Jaja, selfølgelig har du det.." Grinede jeg, han fik virkelig min livsglæde tilbage. Han grinede lidt, kunne jeg høre. Jeg vendte ryggen til og gik ind i stuen. "Er det iorden at jeg kigger lidt rundt?" Spurgte jeg nysgerrig, hans hus var så flot. "Jaja, bare føl dig helt hjemme" Sagde han og fortsatte: "Hvad vil du så have at drikke?" Jeg kunne høre at han smilede. "Det bestemmer du" Svarede jeg og kiggede på et billed som stod på et brunt bord. "Du sjov" Sagde han og grinede sit hæse grin. Jeg smilede og tørrede nogle tåre væk. Jeg kiggede nærmere på billedet og så at det var to små børn, En dreng og en pige. Pigen havde brunt hår og drengen havde lysere hår. De havde dog noget tilfælles, de havde begge to Justin's chokolade-brune øjne. De var søde, de stod sammen med en mand og en dame. Ved siden af det billed var der et andet billed af en smuk kvinde. "Hvem er det?" Spurgte jeg nysgerrig og hentydede til billederne. Justin kom gående over til mig og sagde så: "Det er mine søskende, Jazmyn, jeg kalder hende Jazzy, og Jaxon, ham kalder jeg Jax" Sagde han, jeg smilede, de så søde ud. Han fortsatte: "Og de står sammen med vores far, Jeremy og hans kæreste, Erin. De er kun mine halvsøskende. *Jeg nikkede* Også er der min mor, jeg er hendes eneste søn, hun hedder Patricia, men alle kalder hende Pattie" Sagde han og smilede. Jeg nikkede og svarede: "Hvor er det sødt". Han smilede og sagde: "Gå bare ud på terrassen, så kommer jeg med drikkelse" Sagde han. Jeg nikkede og gik ud gennem de store døre. Og der mødte mine øjne en fantastik pool, den var smuk. Jeg kiggede rundt og så nogle liggestole, og nogle planter rundt omkring. Jeg gik roligt hen til poolen og stak fødderne ned. Det var opvarmet. Jeg kunne godt hoppe i, hvis det var. Jeg hørte nogle skridt bag mig. "Du må godt hoppe i" Sagde han og kiggede skiftende på mig og poolen. "Men jeg har ikke nogen bikini med" Sagde jeg og rødmede. "Bare bad i undertøj" Sagde han og blinkede til mig. Jeg tænkte lidt. "Sikker?" Spurgte jeg. Skulle jeg eller hvad? "Ja! 100%" Svarede han overbevisende. "Selfølgelig er du det" mumlede jeg. Jeg satte mig ned i kanten af poolen. "Du skal selfølgelig ikke, hvis du ikke har lyst" Sagde han så bagefter. Jeg smilede. heldigvis havde jeg taget mine shorts på, så jeg ikke behøvede at trække buksebenene op. Justin vil sikkert også bare i bukserne på mig, ligesom de andre..også bagefter være mig utro. Jeg kiggede bedrøvet ned i vandet. "Han satte sig ved siden af mig" Jeg kiggede hen mod ham. Han satte en flaske vin, og to vinglas ned. Nu sad vi begge to med benene nede i poolen. Jeg kiggede op og så, hvor meget stjernerne lyste op i nat. Mine øjne strejfede mit ur på mit håndled. Klokken var nu 03.33. "Hvad tænker du på?" Sagde Justin og lagde hans hånd oven på min, derefter kiggede han op på stjernerne. "Mit lorte liv" Svarede jeg, jeg lod Justin have sin hånd oven på min. Den varmede. "Fortæl hvad der skete idag" Sagde han. Jeg lagde mig ned på de kolde fliser, der var rundt om poolen. Stadig med fødderne i vandet. Han lagde sig ned ved siden af mig. "Fortæl" beordrede han, jeg smilede og begyndte at fortælle det hele. Jeg begyndte igen at græde. "Det er bare tanken om, at jeg har ødelagt Zac's liv" Sagde jeg grædende og krammede ham. Han trak mig ind til ham. "Du har kun gjordt det bedre, hvis du ikke havde været der for ham..Så havde han jo stadig været hos jeres far" Svarede Justin og kiggede mig dybt i øjnene. Han havde tåre i øjnene. "Jeg har det så dårligt, på jeres vegne..Jeg ville ønske jeg kunne gøre mere, end det jeg gør" Svarede han, jeg tørrede hans øjne. Havde han det virkelig sådan? Han er den eneste person der hjælper mig nu. Ikke en gang Alley & Rose hjælper mig. "Justin, du gør så meget for os. Jeg har aldrig kendt nogen så kærlig som du er. Du er så fantastisk, du får min livsglæde frem, jeg elsker dig" Sagde jeg og løftede hans hage. Jeg smilede og tørrede mine tåre. "Virkelig?" Spurtge han og lød en anelse gladere. "Virkelig, virkelig!" smilede jeg og kyssede hans kind. Han rødmede, og det samme gjorde jeg. "Du får mig til at glemme alle mine problemer" Sagde jeg, og græd glædeståre. "Iligemåde" Sagde han og kiggede ned på det lyseblå vand. 'Iligemåde'..Havde han problemer? "Hvad er der galt?" spurgte jeg. Han kiggede på mig. "Hvad mener du?" spurgte han nervøst. "Du sagde 'iligemåde', hvilke problemer har du?" spurgte jeg og tog hans hånd i min og klemte den. "Sophia, det er fordi...Det er ikke altid let at være kendt" Sagde han, jeg kiggede medfølende på ham, nej..Det må det ikke være. Han fortsatte: "Det har været nogle hårde dage...Du tror nok ikke på mig..Men, je-jeg har ikke rigtig haft lyst til at leve her på det sidste. Det er det samme hver dag.. jeg står op, Går ud af døren og bliver så angrebet af paps, så sætter jeg mig ind i bilen..Tager min IPhone frem og tweeter ting som: 'Studiet idag', 'Har det fantastisk'..Men inderst inde ved jeg at jeg bare holder en facade oppe. Så køre jeg hen til studiet, nogen gange grædende. Dér er jeg så glad for at der findes tunede ruder, så mine fans ikke skal finde ud af at jeg græder. Fordi at jeg vil ikke have at de skal se mig sådan. Så går jeg ind i studiet og arbejder til langt ud på natten. Derefter køre jeg hjem igen, nogengange går jeg bare direkte i seng uden at have spist noget. Fordi at jeg er så udmattet. Også gør jeg det samme igen dagen efter, og den næste dag, og næste dag.. Jeg sørger altid for at smile når der bliver taget billeder..Men inderst inde så er der en skrøbelig person, som græder.  Du tænker nok hvorfor jeg holder en facade op, men jeg gør det fordi at jeg ikke vil skuffe mine fans. De betyder alt. Det er dem der hjælper mig gennem de hårde dage. De er der altid for mig, så jeg føler altid at jeg skylder dem noget. Flere gange har jeg stået med en masse piller i hånden, så jeg måske ville dø af en overdosis 'helt tilfældigt', men så har jeg så brudt grædende sammen og tænkt: Jeg har mine søskende, jeg har min familie, også er jeg et forbilled, en rollemodel osv. for mine fans. Jeg kan ikke skuffe dem. Men du, Sophia, du er den eneste person som får min livsglæde op igen, den eneste person der kan få mig til at smile ægte." Sagde han. Jeg var helt mundlam, det havde jeg ikke lige regnet med. Jeg kiggede op på ham. Han begyndte at græde, mere og mere. Jeg lagde min arm om ham. "Hvorfor fortæller du ikke dine fans, det som du fortalte mig? Jeg er sikker på at de vil forstå dig" Sagde jeg og tørrede nogle tåre væk. Han sukkede. "Du har et stort hjerte af guld" Sagde jeg. "Virkelig?" Spurgte han usikker. "Ja! Vi skal bare have bygget din livsglæde op igen" Svarede jeg. Han kiggede igen op mod stjernerne. "Du er min livsglæde" mumlede han stille. "Og du er min" Svarede jeg. Jeg kunne se han smilede. "Syntes du at jeg skal fortælle mine fans det hele?" Spurgte han, som om han overvejede det. "Ja, de vil forstå det" Svarede jeg kort, og kiggede op på stjernerne. De glimtede flot. "Okay" Sagde han kort. "Lad os nu ikke snakke mere om det vel?" Sagde jeg og tog vinen frem. "Nej" Svarede han, og holdte glassene op, så jeg kunne hælde noget vin ned i dem. Jeg blev nød til at komme videre. Min far var ikke det værd at tænke på. Vi havde drukket et par glas vin, og jeg var begyndt at blive lidt beruset. Det var Justin vidst også. Istedet for at vi sad og græd, sad vi og grinede af Justin's lamme jokes. "Må jeg kysse dig?" Spurgte Justin pludselig, og prøvede at lyde seriøs. Jeg flækkede af grin. Don't know why. "Hvis du tør" Svarede jeg og tog en slurk af mit glas vin. Han pressede hovedet mod mit, tættere og tættere. Nu mærkede jeg hans fyldige læber, de var fugtige, og bløde som silke. Han udviklede det til snav, og jeg snavede med. Så trak han sig ud. "Jeg elsker dig" Sagde han. "Og jeg elsker dig" Svarede jeg. Jeg faldt i søvn på hans skulder. "Godnat min prinsesse" Sagde han smilende. Idag faldt jeg ikke grædende i søvn. Men derimod glad. "Godnat min prins" mumlede jeg, og alt blev sort. Hvordan skulle man tro at en helt almindelig pige fra Danmark, havde kunne opleve så meget på en dag. Alt hvad jeg kunne sige var: "Tak Justin.".

Hvad syntes i? Mere? <3

Knus!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...