From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin?
Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4097Visninger
AA

9. En Dårlig Besked

"Sophia?" Sagde en stemme. Jeg kunne ikke åbne mine øjne. "Sophiaa?" Hviskede stemmen så, og aede forsigtigt min kind. Jeg mærkede nu nogle våde læber på min kind. Det var en dejlig følelse. Stille åbnede jeg øjnene. Straks skinnede sollyset direkte gennem ruden. Det regnede ikke mere. Solen blinede mig, og det fik mig til at knibe mine øjne sammen. "Justin?" Sagde jeg. Ganske rigtigt. Justin lå under dynen. Vi lå under den samme hvide dyne. Det fik mig til at tænke på noget. Hvad var det nu der skete i nat. Jeg kyssede ham tålmodigt på munden, og skulle til at rejse mig op..Da jeg opdagede at jeg var helt nøgen. Hurtigt lagde jeg mig under dynen igen. Justin grinede lidt af mig. "Tak for i nat" Sagde han så og rødmede lidt. Ja, det var det. Jeg havde været i seng med ham. Og jeg elskede det faktisk. "Selv tak" Svarede jeg og lagde mig længere ned under dynen. "Det er okay" Indskød Justin pludselig. "Hvad er okay?" Spurgte jeg og trak dynen lidt ned igen, dog stadig så den dækkede mine bryster. "Altså jeg har jo set dig nøgen.." Sagde han så  og smilede frækt. Jeg grinede, og sagde så: "Nå, så det vil du gerne igen eller hvad?". Han flækkede af grin, og kyssede så min nakke. Jeg var lige ved at rive mig med, men trak mig så ud. Der var lidt stilhed, da jeg spurgte: "Justin?", "Ja?" Svarede han spørgende og kiggede forelsket hen på mig. "Var jeg dårlig i nat?". Han kiggede smilende på mig og satte sig så op, med dynen viklet om underlivet. "Du var fantastisk" Svarede han og spurgte så:"Gjorde det meget ondt?". Jeg tog fat i et hjørne på dynen og pillede ved det. "Kun lidt i starten" Svarede jeg og rødmede. Han smilede medfølende. "Har du stadig ondt dernede?" Spurgte han og flettede hans fingre med mine. Jeg svarede ved at ryste på hovedet. Det havde jeg ikke, det havde kun gjort ondt i starten. Jeg kyssede ham, og han begyndte at lave det om til snav. Jeg snavede med, og pludselig lå han oven på mig igen. "Justin og Sophia?" Råbte en stemme fra neden under. Det var Pattie. "Jeg tror hellere lige vi må komme ned" Sagde Justin og kiggede på mig. Jeg nikkede. Han kiggede på mig også rundt i værelset. "Kig væk" Sagde jeg grinende. Han kiggede spørgende på mig, men kiggede så den anden vej. Jeg satte mig op på sengekanten. Lidt efter mærkede jeg nogle hænder på min ryg, de var varme. Roligt drejede jeg mit hoved. Justin fangede mit blik og kyssede mine læber, imens han holdte om mig. Han trak sig væk. Jeg smilede til ham og rejste mig op. Jeg gik ud på badeværelset og fandt et håndklæde og bandt om mig. Derefter gik jeg ind til min taske og fandt noget hurtigt tøj, og undertøj. "Skal du ikke have tøj på?" Spurgte jeg grinende. Han nikkede og rejste sig op. Jeg vendte mig hurtigt om, så jeg ikke skulle komme til at stirre for meget. Så tog hurtigt BH og trusser på. Derefter  tog jeg en helt tilfældig top på, og et par shorts. Jeg skyndte mig ud på badeværelset og tog en smule mascara på og lod bare mit hår hænge som det var. Jeg gik tilbage til soveværelset og kiggede på Justin, som havde lange mørke bukser på og en rød t-shirt. "Kom smukke" Sagde han og trak mig ud af døren. Jeg smilede bare og fulgte med ham. Jeg håber ikke at man kan se hvad vi har lavet i nat. "Godmorgen sovetryner" Sagde Pattie, da hun så os. "Godmorgen" Svarede jeg og gav hende et kram. Justin sagde også godmorgen og kyssede hendes kind. Hun smilede. "Jeg vil bare sige at jeg tager snart hjem igen og jeg skal lige snakke med dig Justin" Sagde Pattie, og Justin smilede til mig og fulgte med Pattie. Jeg kiggede rundt for at finde Zac. Han sad henne på en stol ved køkkenbordet. Jeg gik hen til ham og krammede og kyssede hans pande. "Sophi!" Udbrød han. Jeg grinede. 

Justin's synsvinkel.

"Hvad så?" Spurgte jeg, da vi var nået op på mit soveværelse. Min mor ville åbenbart snakke med mig, og det lød meget seriøst. "Var du sammen med Sophia igår?" Spurgte hun. Hvad kommer det lige hende ved. Jeg kiggede ned i gulvet. "Hvad hvis jeg har?" Spurgte jeg så. Hun kiggede på mig. "I huskede at bruge beskyttelse igos?" Spurgte hun så og kigge alvorligt på mig. "Ja" Svarede jeg kort. "Godt, jeg vil bare ikke have at Sophia skal blive gravid i sådan en ung alder, ligesom jeg blev" Fastslog hun og smilede. Jeg smilede igen, jeg var nu glad for at hun bekymrede sig om os..Men jeg var bare ikke så god til netop at snakke om det her emne med hende. Jeg krammede hende. "hvornår har i tænkt jer at fortælle det til pressen?" Spurgte hun. "Om vores forhold?" Spurgte jeg. Hun nikkede. "Når hun er klar" Fastslog jeg. "Hun kan virkelig godt lide dig Justin, det skal du vide" Sagde mor så. Jeg nikkede og tåre begyndte at falde fra min kind. "Hvad er der galt?" Spurgte hun omsorgsfuldt. "BelieveTouren starter om 7 dage. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til hende. Jeg kan bare ikke holde ud at være væk fra hende i 2 år" Svarede jeg og prøvede at tørre mine tåre væk. "Men Justin, hun kan jo bare komme og besøge dig?" Sagde hun og nussede min ryg. Jeg nikkede. "Også er der lige én ting til.." Sagde hun lidt ked af det. Jeg kiggede spørgende på hende. "Sophia's far vil have Zac og Sophia tilbage..Hans advokat har haft ringet" Sagde mor og kiggede ned i gulvet. Ved de ord brød hele min verden sammen. Jeg kunne ikke tillade mig at sende dem tilbage. Det kunne jeg simpelthen  bare ikke. Tårene fik frit løb ned af mine kinder. Mit humør havde ændret sig. Før følte jeg mig som den heldigste dreng i hele verden. Nu føler jeg mig som den mest uheldige. "Kan vi ikke gøre noget?" Spurgte jeg grædende. "Nej..Deres far har stadig forældremyndigheden over dem" Svarede hun. Jeg dækkede mit ansigt med mine hænder. "Hvornår skal de tilbage så?" Græd jeg. Min mor krammede mig og svarede kort: "Imorgen". "Men mor, det kan de da ikke. Vi må da kunne gøre noget" Røg det ud af mig. Hun rystede på hovedet: "Jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget, men jeg har prøvet alt. Du skal jo også snart på Tour". Jeg græd. Men jeg blev nød til at fortælle hende det. "Er du okay?" Spurgte hun. "Hvad tror du selv hva?" Råbte jeg i hendes hoved. "Justin, kom her" Sagde hun og trak mig ind i et kram. Et kvarter efter gik vi neden under. Sophia vendte sit hoved om og et smil bredte sig på hendes læber. Hendes øjne lyste op af glæde. Den glæde der snart ville få en ende. Jeg kunne ikke tage det. Tårene begyndte igen at løbe ned af min kind. Mor klappede mig på skulderen og gik så ud i mit køkken, nok for at give os lidt fred. "Sophia.." Startede jeg. Hun kom løbende over til mig og tog mine hænder  hendes. Hendes bløde hænder. "Hvad er der dog glat, Hvorfor græder du?" Spurgte hun bange. "Det, det.." Jeg stoppede og kiggede direkte i hendes smukke øjne. Hun kiggede længselsfuldt på mig. "Jeg elsker dig så forfærdeligt meget" Sagde jeg og begyndte at græde. "Jeg elsker da også dig" Forsikrede hun og gav mig et kram, jeg holdte hende tæt. "Det...det..det er fordi at din fars advokat har haft ringet og, og din far vil gerne have dig hjem" Tog jeg mig sammen til at sige. Jeg begyndte at få det helt utroligt dårligt. Kvalmen kom op i mig, hovedpine, svimmelhed. Pludselig blev grebet som Sophia havde holdt om mig svagere, hun trak sig væk og kiggede på mig. De øjne, de øjne jeg elskede havde fundet vej til mine øjne. Alt blev slørret igen. Det sidste jeg så før det blev sort var Sophias øjne, som havde mistet glæden. Det sidste jeg hørte var: "Er, er det rigtigt?". Pludselig ramte jeg noget hårdt og nu blev alt mørkt.

Hvad syntes i om dette kapitel?

Hvad tror i der sker nu? -Gæt med, og skriv i kommentaren. #MUCHLOVE   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...