From Messages To Real Life. (JB)

Sophia Montez er en 16 årig pige fra New York. Sophia's bedste venner hedder Alley & Rose. Sophie lever et helt normalt teenage liv...Bortset fra hendes mor, som hedder Kathe døde tragisk i en bilulykke, sammen med Sophia's daværende storebror, som hed Cody. Hun har nu kun sin lillebror(Zac) og Far(Chris) Tilbage. Sophie har haft en del kærester gennem tiden, men alle har været hende utro. Nu har hun svært ved at stole på drenge. Og har været single i 14 måneder. Der er dog én dreng hun stoler mere på end andre, og det er Justin, som i Justin Bieber. Hun har dog aldrig mødt ham, men derimod skrevet med ham på Facebook. Mon alle beskederne, udvikler sig til at hun møder Justin?
Sophia er langt fra Belieber, Men hader ham heller ikke.

40Likes
85Kommentarer
4048Visninger
AA

14. Armbåndet *Sophias Synsvinkel*

 

Sophias synsvinkel.

Der er gået én uge, Jeg er blevet udskrevet fra hospitalet. Jeg har ikke snakket med Justin, siden sidst. Nu tænker du nok at jeg ikke har haft ringet, men der tager du fejl. Jeg har haft ringet til Pattie, men hun tog den ikke. Hun har ikke kunne ringe tilbage til mig, da jeg jo har blevet nød til at ringe fra en telefonboks. Jeg har ikke en eneste krone på mig, da jeg brugte den sidste 5 krone jeg havde på mig, til telefonboksen. Jeg har ikke haft penge nok til mad hver dag, så jeg har kun fået et måltid på pølsevognen Tirsdag og Torsdag. Idag er det fredag, og jeg er utrolig sulten, utroligt nok har jeg overvejet at kigge i skraldespanden, som står her under broen hvor jeg sidder. Der er ikke andre end mig. Jeg føler mig alene, alene i den store hvide verden. Selvom der er  flere milliarder mennesker i denne verden, så føler jeg mig alene. Det troede jeg var umuligt. I et håb på at jeg måske havde en rest af den frikadelle fra skraldespanden i min lomme, søgte jeg ned i min lomme med min hånd. Men jeg fandt ikke noget, ihvertfald ikke noget der lignede en frikadelle. Mine beskidte fingre ramte noget hårdt i min lomme, stille trak jeg det op. Det var et armbånd. Det armbånd jeg havde fået af Justin den gang på stranden. Det var en tynd kæde, med et hjerte hvor der var ingraveret: 'The Distance Isn't A Problem. Us To Forever. Your Juju'. Det fik mig til at smile. Jeg holdte det ind til mig. Lige der hvor jeg troede jeg ikke havde nogen kræfter tilbage, der begyndte jeg at græde. Hvad havde jeg dog dog rodet mig ud i? Hvorfor alt det her? Min mor sidder sikkert oppe i himlen og kigger ned på mig. Jeg er sikker på hun ikke er stolt af mig. Jeg mener, jeg forlod Zac til min fordrukne far, jeg prøvede at begå selvmord, og nu sidder jeg under en bro og kigger i skraldespandene. Jeg er et rædsomt menneske. Jeg blev afbrudt i mine tanker, da nogen prikkede mig på skuldren. Jeg drejede mit hoved om som en refleks, for at se hvem det var. "Hey smukke" Sagde stemmen. Det var begyndt at blive mørkt, så jeg kunne ikke se hvem det var. "Er det dig Justin?" Spurgte, i håb om at det var ham, som tilfældigvis var kommet forbi her. "Haha, nej. Det er Jake" Sagde stemmen. En ubehagelig stemme. Hurtig flyttede jeg mig. Jeg rejste mig op og stod nu en meter væk fra ham. "Rolig Babe" Sagde han og nærmede sig mig. "Nej, nej, lad være" Sagde jeg, da han begyndte at køre sine hænder op af min ryg, under min beskidte hvide top. "Ej, kom nu! Jeg ved jo du godt vil!" Sagde han så og grinede. Jeg mærkede sveden ned af min ryg, ikke fordi at jeg havde det varmt, men fordi at jeg var bange. Jeg vil væk. "Hvad så hvis du får 50 kr. ?" Spurgte han og lød overbevisende. Han var igang med at knappe mine bukser op. Jeg trak mig væk, og kiggede ham bedende i øjnene. Hvis jeg endelig skulle så ville jeg have flere penge..For så havde jeg råd til noget vand og lidt mad. "Nej, glem det. Du er ikke mere værd" Sagde han og skubbede mig op af muren under broen. "Nej, lad mig være!" Råbte jeg og græd. Han grinede et flabet grin og hev mine bukser ned, derefter hev han sine egne ned. Jeg prøvede at skubbe ha, væk, men han var for stærk. Jeg kunne ikke. "Stop" Græd jeg og prøvede at skubbe ham væk, men det hjalp ikke. "Du er svag, du er ikke andet end en hjemløs luder" Sagde han og begyndte at komme længere ind i mig. Jeg mærkede smerten i mit underliv. Men jeg prøvede at forestille mig at det var Justin. Det kunne jeg bare ikke, da han var meget mere blid. Efter noget tid trak han sig ud. Jeg gled næsten livløs ned på jorden. Den kolde asfalt ramte min svedende hud. Ud af min øjenkrog så jeg at han trak sine bukser op og skyndte sig at løbe. To sekunder efter kom han tilbage. "Nu er jeg en sød person, så jeg giver dig 50 kr." Sagde han hånende. Han sparkede til mig og smed derefter en 50'er ned ved siden af mig. Jeg brugte de sidste kræfte jeg havde tilbage, til at trække mine bukser op og langsomt trække min bluse ned over mig. Nu måtte jeg vel sove endnu en nat uden tag over hovedet. Jeg mærkede smerten i mit underliv. Det var en ulidelig smerte der borede sig gennem min magre krop. Jeg trak armbåndet med det lille hjerte som jeg havde fået af Justin, op af min lomme. Inden mine øjne gled sammen, gav jeg det et sidste blik. En tåre trillede fra min kind da jeg læste skriften. Jeg faldt i søvn, imens jeg knugede armbåndet ind til mit bryst. 

Jeg ved godt det her var et kort kapitel, men det var et slagt Speciel-kapitel, hvor i kun får fra én synsvinkel, og det var altså Sophias. Imorgen får i fra Justins, også efter Justins synsvinkel imorgen, så får i normale kapitler igen. :)

-Hvad syntes i? Hvordan tror i det kommer til at gå med Sophia?

#MUCHLOVE fra mig<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...