Måneskinds betvinger (Omskrevet fra min første)

Denne movella er om pigen Christine. Hun er anderledes end andre. Hun er måneskinds betvinger. Og disse 'måneskinds betvingere' kan blive fuldblod hvis de styre måneskindet i så og så lang tid. Det får vores hovedperson Christine lov til at prøve, men så på en mørk aften støder hun ind i deres fremtidige klasse kamerat. Det ved hun bare ikke endnu. Det bliver så et problem for Christine. For hun kan sådan godt lide ham. Hun er bare ikke helt klar i hovedet endnu. Men denne nye dreng. Han er noget specielt. Ja i finder ud af.

10Likes
14Kommentarer
1043Visninger
AA

4. Vrede eller glæde

Timen var startet og det nærmede sig meget snart til at det ringede. Christine skævede til uret, mens hun ventede. Ventede på klokken skulle ringe så hun kunne skynde sig hjem, og gøre klar til forberedelserne til natten. Det skulle være hendes første nat til for at afprøve sine nye kræfter. Christine skævede til sit fyldte papir og skimtede lige at André næsten var færdig med sit. Hun grinede højlydt inde i sig selv og lukkede tilfreds sine øjne. Klokken ringede og Christines lære forklarede lektierne, mens han samlede papirene sammen. De lektier læren nævnte havde Christine allerede nævnt. Så kunne hun ikke lave andet resten af weekenden. Jo måske være sammen med. Nej hun havde ingen venner. Christine gjorde mine til at sukke, men stoppede med det samme og kom i tanke om at skynde sig hjem. Christine pakkede hurtigt sammen og satte sin stol op. Derefter for hun ud af lokalet og løb hjem. Hun fumlede nede i sin taske og ledte efter sine nøgler. Lort hun havde glemt dem, men hvordan hun var den sidste der var gået? Eller ikke? Christines hånd løftede nærmest af sig selv og trak håndtaget ned, men den var låst. Et let suk flød ud gennem hendes mund og satte sig på dørtrinnet og ventede. Hvor lang tid skulle hun vente til at hendes mor eller bror kom hjem. Hun så ned på sit ur. 1 time endnu. Et let grin strejfede hende og hørte en grine med. Hvem... Hun vendte hovedet mod grinet og så det var André. Havde han ikke lært at skulle forsvinde langt væk fra hende endnu? Nej det havde han åbenbart ikke. Andrés ben førte ham op foran hende. Han satte sig på hug foran hende, "Hvorfor se så surt på mig?" havde han spurgt. Christine rullede med øjnene. Hun ville bare ikke snakke med ham. Kunne han ikke bare forstå det? André trak på skuldrene, "Vil du med hjem til mig?" spurgte han. Hendes blik så hurtigt op på ham. Hvad bildte han sig ind? At spørge en gammel elev om at skulle hjem til en ny elev? Det var da ikke lige hende, men hun endte alligevel med at nikke og gå med ham. Han smilede skævt til hende, men hun så bare frem for sig. "Jeg har hørt at skolen vil indføre skole uniformer? Er det sandt?" spurgte han og så afventende på Christine. "Ja, det er sandt, men man ved ikke helt hvornår." sagde hun tilfreds. Endelig kunne hun sige noget ordenligt igen. André så overrasket på hende, "Nu  forstår jeg ikke. I skolen kan du kun sige 'tåre' men efter skole og måske også før kan du snakke normalt. Hvordan det? Nej ligemeget. Jeg regner det nok ud." sagde han. Christine rullede irreterret med øjnene og de drejede ind til et okay stort hus. Det var hvidt og havde så sorte vinduer. Wow det passede godt sammen. Da de kom indefor så det større ud. De gik op på hans værelse og satte sig på sengen i hver sin ende. På en måde kan man godt sige at dette var en larmende tavshed. Med larmende er det med tanker. Christine tænkte på om skulle afbryde tankerne, men blev afbrudt, "Du ved... Hvorfor behandler dem på skolen dig på den måde?" spurgte André. Dét spørgsmål gad Christine ikke at svare på så hun rystede bare på hovedet og André slog irreterret hovedet tilbage. Hvorfor vil han havde det af vide? Han rejste sig og gik hen foran hende og lænede sig frem. Christine lænede sig tilbage jo længere han lænede sig frem jo længere kom hun tilbage. Til sidst lå hun helt fladt på sengen. Han havde spærret for hende så hun ikke kunne komme fri. Christine skubbede ham væk og tog sin taske, "Hvad gik det ud på?" sagde hun og gik. Efterlod ham. Hvad bildte han sig ind! Den stodder man!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...