Måneskinds betvinger (Omskrevet fra min første)

Denne movella er om pigen Christine. Hun er anderledes end andre. Hun er måneskinds betvinger. Og disse 'måneskinds betvingere' kan blive fuldblod hvis de styre måneskindet i så og så lang tid. Det får vores hovedperson Christine lov til at prøve, men så på en mørk aften støder hun ind i deres fremtidige klasse kamerat. Det ved hun bare ikke endnu. Det bliver så et problem for Christine. For hun kan sådan godt lide ham. Hun er bare ikke helt klar i hovedet endnu. Men denne nye dreng. Han er noget specielt. Ja i finder ud af.

10Likes
14Kommentarer
1054Visninger
AA

5. Nattens glæder

Natten trængte sig ind på Christines værelse. Hun vågnede med halvåbne øjne. Dette var den første nat som fuldblod måneskinds betvinger. Dette var nyt for hende. Derfor skulle hun prøve at styre sig. Styre sine kræfter for nu var hun blevet 10 gange stærkere. Christines ben diagerede hen til hendes skab og valgte en let hvid kjole at tage på. Det klædte hende meget da hun tog den på. den var let gennemsigtig. Hun tænkte det nok. Så hun gik ud i skoven. Der hvor hun plejede at være. Månens lys var ikke nok for hende der. Der var ikke nok. Ikke nok lys til at man kunne se godt nok. Hun berørte let månes stråler og blev genopladet fra dagen. Et smil trængte sig gennem hendes læber og hun gikkede rundt for at se om der ikke var nogen der så hvad hun skulle til at gøre. Christine afgjorde at der ikke var nogen og løftede armene med lukkede øjne. Energien strømmede sig ind til hende. Der strejfede en let vind gennem det hele. Hendes hår blev løftet og hendes kjole fulgte med. Da hun åbnede øjnene lyste de mere end andet og lysende forsvandt op til månen. Den skinnede kraftigt. Meget kraftigt. Christine knækkede nakken og fik noget af lyset tilbage i hende. Så meget skulle den heller ikke skinne. Vinden forsvandt og håret faldt ned langs hendes ryg. Kjolens blafren forsvandt og sad så løst ligesom før og Christines arme fulgte med langs siden. Christine smilede let og vendte sig rundt og dansede tilbage til sit hjem. Inden hun skulle til at gå ind så hun månen. Stolt over at have udført et godt stykke arbejde. Christines øjne lukkede let i og hendes hovedet så ned på hendes fødder og hun åbnede øjnene. Hun havde ingen sko på og hun grinede af sig selv. Christine gik ind og op på sit værelse. Der sad hun foran sit store vindue og så op på månen. Var den ikke blevet en smule større? Naah... Eller er den? Christine blev lidt uenig med sig selv og endte med at ryste på hovedet. Hun åbnede vinduet og så smilende ud af vinduet. Glad over sig selv. Hun så ned på gaden og så en flok drenge under en lygtepæl. Selvom det kun var silhuetter vidste hun godt at det var drenge for de grinede alle sammen drenget. Endelig kunne hun se nogle af ansigterne og en af dem så op på hende. Drengen pegede op på hende, mens han sagde noget til hans venner som hun ikke opfangede. Derefter satte han sine hænder op for sin mund og gjorde klar til at råbe, "Kommer du ikke ned?" spurgte han. Christine blev i tvivl. de så ud til at være 2-3 år ældre end hende. Hvad kunne der egentlig ske? Hun nikkede og gik i bare fødder derned. Da hun var 1 meter fra dem vendte drengene sig om mod hende og tog hendes hånd og fik hende blidt med ind i klumpen, "Hvordan kan det værre du er oppe så sent?" spurgte drengen der stadig havde fat i hendes hånd. Christine tøvede med at sige noget, "Det er fordi jeg ikke kunne sove. så ville jeg kigge på månen. Den er flot i dag" hun bed sig i læben. Håbede på de vil tage imod løgnen. De vekslede blikke og trak så til sidst på skuldrene. De smilede til Christine som så ville til at gå ind, men drengen som stadig havde fat i hendes hånd gad ikke give slip. Hun prøvede at bruge den anden hånd til at fjerne hans, men han strammede bare grebet og Christine mærkede et skær af smerte, men kunne kun lige holde et skrig inde. Nogle drenge grinede af hende da hun så helt forkert ud i hovedet. Christine så op på drengen som havde fat i hendes hånd og han slap. Christine så vredt på han og gjorde omkring go gik ind til sit hus. Hun låste døren efter sig og gik op til sit værelse og lukkede vinduet og sukkede lettet da hun så de var væk. Hun lagde sig ned i sin seng og lukkede øjnene, men åbnede dem hurtigt igen, da hun så drengen som havde haft fat i hendes hånd, "Ved du godt du ser sød ud når du er vred?" spurgte han. Christine gik hurtigt op fra sengen og vaklede bagud og stødte ind i en anden en. Hun vendte hovedet og så det var en af dem som havde grinet af hende. Hun sukkede. Dette var hendes første nat som fuldblods måneskinds betvinger. Drengen tog ved hendes arme, "Du skulle ikke have lukket vinduet op." sagde han med et glimt i øjet og smed hende ned i sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...