Måneskinds betvinger (Omskrevet fra min første)

Denne movella er om pigen Christine. Hun er anderledes end andre. Hun er måneskinds betvinger. Og disse 'måneskinds betvingere' kan blive fuldblod hvis de styre måneskindet i så og så lang tid. Det får vores hovedperson Christine lov til at prøve, men så på en mørk aften støder hun ind i deres fremtidige klasse kamerat. Det ved hun bare ikke endnu. Det bliver så et problem for Christine. For hun kan sådan godt lide ham. Hun er bare ikke helt klar i hovedet endnu. Men denne nye dreng. Han er noget specielt. Ja i finder ud af.

10Likes
14Kommentarer
1041Visninger
AA

6. Frygt

Hun lå i sengen. Ved siden af drengen fra tidligere, "Vi har masser af ting vi skal med dig." havde han sagt og kysset hendes pande. Hun kunne ikke flygte for de andre havde taget ved hendes ankler, håndled og holdt hendes hoved nede. Drengen havde ingen trøje på. Den havde han taget af. Han havde løftet kjolen op og taget den af. Christine vidste godt hvad han ville så hun prøvede alligevel at anstrenge sig for at komme fri. De andre drenge grinede og så ned fra og op af. Hun havde en hvid undertrøje og nogle hvide "underbukser" på. Christine prøvede virkelig på at komme fri. Drengen lysnede sit bælte. Han knappede sine bukser op og lagde sig ind over hende. Hun skulle til at skrige, men der blev lagt en hånd over hendes mund. Drengen smilede og så på hende. Han lå ovenpå hende, "Hvad vil du gøre nu... Måneskinds betvinger?" sagde han. Christine tænkte sig om. Det var kun engle eller dæmoner der kunne se om man var måneskinds betvinger eller andet man betvang. De måtte være dæmoner, for engle ville ikke kunne finde på at gøre sådan noget. Hun havde ikke rørt sig længe og fandt ud af, at de grinede af hende. Hun lukkede øjnene og koncentrerede sig om månen. Det lyste bag hendes øjenlåg og da hun åbnede dem blændede hun dæmonerne og de forsvandt. Da hun satte sig op i sengen forsvandt hendes lys fra øjnene. Christine rejste sig og gik hen foran sit spejl for at finde ud af hvad de havde gjord, mens hun havde tænkt på hvad de var da de nu kunne finde ud af hun var måneskinds betvinger. Hun så ned af sig. Christine. Christine havde intet tøj på. Der var heldigvis ikke sket noget, men man kunne se hvor det havde været hænder og hvor. Ja. Hvor de havde "slikket" hende. Dæmoner havde en tindens til at slikke nogen når de var sultne eller ville charmere. Hun satte sig ned og stirrede på sig selv. Inde i spejlet. Hun så nogle gyldne øjne bag sig og hun vendte sig op. Dæmonerne. Christine rejste sig hurtigt op og slog på det. Nej vent. Det var ikke en dæmon. Vent hvad! Det var André! Hun tog hurtigt fat i sit tæppe og viklede det rundt om sig. Hun tog fat i hans krave, "Hvad laver du her!" sagde hun alvorligt. Andrés øjne lyste i mørket. "Jeg ville se dig... Men jeg havde ikke ventet at se dig... 'nøgen'" han fniste ved det sidste ord. Christine smed ham ned på gulvet, "Hvor lang tid har du været her?2 spurgte hun pludselig nervøs for at han havde hørt hun var en måneskinds betvinger. André så sig omkring, "Jeg er først lige kommet." svarede han. Han rejste sig og gik hen til vinduet. Åbnede det og så sig om på Christine, "Jeg håber ikke det bliver sidste gang jeg ser dig sådan?" sagde han med et fnis og blinkede med det ene øje og hoppede ud af vinduet." Christine så forlegent ned og gik hen til sin hvide kjole. Hun tog den på og lagde sig ned igen. En underlig nat. Frygtelig og så var hun skrækslagen for om der faktisk var sket noget. Hun så sig omkring. Lukkede øjnene og drømte. Nej havde mareridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...