So fucking perfeckt - {13+} 1D

Mynthe er 17 år, hun bor på gaden, i en papkasse, med sin lillebror på 3. Hun arbejder ti timer om dagen for at få et enkelt stykke brød og noget mælk, hun arbejder for en manager for one direction. Mynthe bliver tit slået af ham hvis kaffen ikke længere er varm eller hun har spildt. Men hvad sker der når en fra one direction pludselig opdager hvad Mynthe bliver udsat for?

30Likes
29Kommentarer
2129Visninger
AA

2. Just another day

 

Jeg kyssede min lille bror på panden før jeg gik mod arbejde, jeg hadede det men det var det eneste jeg kunne få da jeg ikke var fyldt atten endnu. Jeg sparkede irriteret til en sten, nogen gange ville jeg bare dø, den eneste grund til at jeg stadig var i live var min lillebror. Hans smukke uskyldige brune øjne der kiggede op på en, hans tryllebundne latter.

Jeg kom frem til det store hus og gik indenfor, jeg kørte op med elevatoren som stoppede på øverste etage. Jeg gik ind og for at melde min ankomst, men inde ved min chef stod de såkaldte one direction. Jeg gik over og spurgte om han ville havde noget kaffe som sædvanligt, og som sædvanligt svarede han ja.

Jeg gik ud af elevatoren, selvfølgelig var de så smarte at havde kaffe maskinen på nederste etage, det var som om den bare stod dernede for at drille mig. Jeg havde også prøvet at spørge den om den ville være så venlig og lette sin røv og komme op på øverste etage, men den ignorerede mig bare så jeg rakte tunge af den og gik fornærmet væk fra den, og ja jeg ved godt at man er skør i hovedet når man snakker med en kaffemaskine.

Jeg var så opslugt af mine tanker at jeg ikke opdagede at jeg var på vej ind i en af dem fra one direktion før jeg spildte kaffe ud over ham.

"Mynthe kan du så komme herover nu" råbte min chef som var ildrød i hovedet, og øjne der lynede. Jeg undskyldt straks til ham jeg havde spildt kaffe udover, og gik over til min chef. Han gav mig en lussing, jeg tog forbavset min hånd op til kinden, det hele svimlede for mig, og jeg faldt længere og længere ned i mørket indtil jeg ramte det hårde gulv.

 

§

 

Niall´s p.o.v.

 

Jeg kiggede forfærdet fra vores manager til pigen som hed Mynthe der var faldet sammen på gulvet. Hendes sorte hår stod som en kontrast til hendes blege hud, hendes øjne var lukkede, hun havde et stort rødt mærke på kinden der han havde slået hende.

"undskyld mig" sagde han kvalmende sukkersødt og rev hende op på benene og gav hende en lussing mere, så hun åbnede øjnene og kiggede rædselsladet rundt. Han hev hende med ind i et rum, hvor han lukkede døren efter sig. Man kunne høre hende skrige og så et bump som nok var hende der var faldet sammen.

Det var dråben jeg rev døren op og der lå Mynthe, helt forslået. Jeg kiggede ondt hen på vores manager, han skulle havde hævn, hvorfor vidste jeg ikke, men han skulle lide, som Mynthe led. Han skulle havde en lærestreg, jeg skulle til at slå ham i hovedet da, Harry holdte mig. Jeg prøvede at skubbe ham væk men han var for stærk.

Da jeg var dampet lidt ned gav Harry slip på mig og jeg faldt ned på knæ ved siden af Mynthe. Jeg tog mine arme om hendes livløse krop og trak hende indtil mig og rejste mig op. Hun vejede ingenting helt klart undervægtig.

Vi gik ud af bygningen og ned til min nye bil, jeg satte forsigtigt Mynthe ind på bagsædet, så hun sad ved siden af Liam. Jeg satte mig foran og drønede hjem.

Da vi kom hjem til mig tog jeg forsigtigt hendes tøj af, til hun bar lå i undertøj. et gisp undslap mine læber da jeg så hendes mave, den var dekorerede med blå og gule mærke og nogle af dem var gamle mens andre var nye.

Jeg fandt hurtigt en af mine t-shirts og gav hende den på. jeg lagde dynen over hende og gik ind i stuen til de andre drenge. Jeg satte mig på sofaen ved sien af Harry.

"kan man godt lide hende" sagde Louis og piftede, jeg kiggede forlegent ned i gulvet, og nikkede kort.

 

§

 

Mynthe´s p.o.v.

 

Jeg åbnede øjene og kiggede forvirret rundt, jeg kendte ikke det her sted jeg havde ikke været her før. Min lillebror, han lå nok og græd, jeg løb ud af døren og kom ind i en stue hvor fem drenge fra one direction sad. Jeg stoppede kort op men kom så i tanke om min lillebror og løb hen mod døren. Men inden jeg nåede derhen tog et par arme fat om mig.

"slip mig" hvæsede jeg hysterisk og prøvede at komme fri for grebet

"av" klynkede jeg da armene blev strammere, og de holdt lige der hvor alle min blå mærker sad. Ham der holdt om mig løsnede straks grebet og det udnyttede jeg. Jeg rev mig fri og spurtede ud af døren. Jeg kom ud på gaden stoppede så op jeg vidste overhovedet ikke hvor jeg var, hvilken retning skulle jeg løbe i og ville det overhovedet betale sig.

Et par arme tog om mig og løftede mig op, jeg kæmpede ikke imod denne her gang. Jeg blev tryg af at være i hans arme hvorfor ante jeg ikke, han ville nok bare slå mig som alle de andre. Han løftede mig op til den lejlighed jeg var stukket af fra og satte mig i sofan og der brød jeg sammen. Min lillebror lå alene og græd, mens jeg sad i en varm stue. Jeg opdagede a jeg kun sad i en T-shirt men det gjorde bare det hele værre.

"hvad er der" spurgte ham som havde båret mig op "vi gør dig ikke noget"

"mi.. min lillebror" fik jeg fremstammet men det var svært med tårene løbene ned af kinderne.

"hvad er der med ham?" spurgte en anden, jeg stoppede pludselig med at græde her sad jeg og græd overfor fem fremmede.

"det er okay jeg klarer mig, men vil nogen fortælle mig hvor jeg er?" sagdde jeg og prøvede og holde gråden ude fra min stemme.

De præsenterede sig for mig, selvom det jo egentlig ikke var det jeg havde bedt dem om. 

"øh.. jeg er desværre nødt til at gå min lillebror venter på mig, tak for hjælpen" jeg rejste mig op men blev skubbet tilbage igen af Louis.

"fortæl adressen så kan vi hente ham for du skal ingen steder, Niall skal lære sin prinssese at kende." Niall rødmede og kiggede forlegent ned i jorden jeg sendte ham et stort smil, for det var jo bare for at drille. Han skulle ikke blive forlegen over at Louis drillede med at han var forelsket i mig.

_________________________________________________________________________________

 

Undskylder stavefejl fik ikke lige rettet det igennem

Så er det første kapitel publiceret, jeg ved godt det ikke var det bedste, men skal nok tage mig sammen og hvis i kan lide den så like venligst.

Hvad tror i der sker når Louis opdager hvordan hun bor? Eller forhindrer hun ham i at se det ved at give en forkert adresse? Skriv gerne en kommentar med hvad i tror der sker eller kritik :)

 

 

 

 

                                                       

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...