Luk op for et liv - One Shot

En dansk stil, som jeg har lavet i det her skoleår.

4Likes
2Kommentarer
628Visninger
AA

1. Dianna Annabella Jensen

 

Den lille viser stod på 11 og den store på 12. Det vil sige at klokken er 11 om formiddagen.  Mig og min familie er lige ankommet til vores ’lånte’ sommerhus på Sjælland. Vi kommer selv fra Midtjylland og bor i den ’lille’ by Viborg.

Min ’kedelige’ familie består af. En mor der kun kan tænke på arbejde, en far der er en utro idiot, men mor er for opsat på hendes arbejde, at hun ikke har opdaget en dut. En irriterende lillebror Janus på 7 år, der ikke kan holde sin bøtte. Så er der min ’okay’ tvillingsøster Allison på 17 år. Det eneste hun tænker på er at blive berømt, men med hvad? Det aner ingen! Og så er der mig, Angelina, men fortrækker Angel. Jeg er 17 år ligesom min tvilling – jubi.

Det første jeg altid gør, når vi kommer et nyt sted hen. Det er at udforske området og huset. Normalt vil jeg tjekke området udenfor først, men en indre stemme sagde, at jeg burde tjekke huset først. Så jeg valgte, at følge min indre stemme og tjekke huset ud, som det første.

Lågen op til loftet var tung og knirkede meget, da jeg løftede op i den. Man kunne kun beskrive loftet med et ord. Støvet. Der lå et tykt lag støv over alt. Loftet har nok ikke været i brug i mange år. Jeg kravlede helt op af stigen og lukkede lågen efter mig.

Efter fem minutters efterforskning, fandt jeg en blå kuffert, bag en stor lænestol. Jeg havde trukket kufferten frem og lagt den midt på gulvet. Jeg havde hentet en læselampe og et tæppe, jeg kunne sidde på og et til tæppe, jeg kunne have over mig, da det var en smule koldt.

Forsigtigt løftede jeg op i låget på kufferten, forsigtigt lagde jeg låget ned, på den anden side af kufferten. Indholdet var ikke så støvet, som resten af loftet var. Det så tværtimod helt rent ud. Der lå et billedalbum, med billeder fra 1970’erne også nogle fra 1980’erne. Der var ikke bare et album, der var også tøj, smykker der lignede ægte guld og sølv. Wow. I bunden af kufferten, lå der en bog, men ikke hvilken som helst bog, nej nemlig en dagbog fra 1970- 1980’erne. Jeg tog min hånd ned i kufferten og tog bogen op.

Dagbogens indbind var sort, en guld plade, der sidder næsten oppe i toppen og i midten på bogen. På pladen står der et navn graveret ind. ’Dianna Annabella Jensen’ Så det er en pige dagbog, det bliver nok spændende at læse den. Jeg slog forsigtigt op på første side, siderne var godt og grundigt slidte.

 

Dato: 21 august 1975

Kære Dagbog

Du er helt ny, og jeg har lige fået dig af min mor. Det er den bedste gave, jeg nogensinde har fået. Og jeg får rimelig mange gaver, da min familie er en af de rige familier. Dem ser man altså ikke særlig tit i Danmark. I hvert fald ikke i denne tid vi har lige nu. Men min far har et godt arbejde, som dommer. Han dømmer alle de onde og dårlig mænd og drenge.

Nå jeg må hellere fortæller lidt om mig selv, jeg hedder Dianna og jeg er 15 år og arbejder ikke, da vi har penge nok, men jeg går i skole.

Min familie består af mig, min mor, min far og en lillesøster på 10 år. Hun går stadig i skole ligesom mig. Jeg gider ikke ligefrem fortælle så meget om min familie, da det ikke er så spændende, som andre ting i mit liv er. F.eks. så er min personlighed, og hvordan jeg er mere spændende, end min kedelige rige familie. Jeg synes nogle gange at min familie er for perfekt. Min mor er læge og min far er en af de bedst tjente dommere i Danmark.

Min lillesøster spiller perfekt på klaver og min mor er en god læge, med en god løn. Og så er der mig, mig der ikke kan finde ud af andet, end at være en punker. Ja, jeg er punker, jeg render ikke rundt i fine kjoler med håret sat op i to rottehaler eller to søde fletninger. Nej, jeg har nemlig sort hår, der er sat op i hanekam og hullet tøj. Min mor hader det, det samme gør min far.

Så hvis folk siger at mit liv er perfekt, bliver jeg sur, for det synes jeg ikke. Jeg synes det er kedeligt og det passer ikke til mig og det kommer det heller aldrig til.

Jeg er godt nok glad for dig dagbog, jeg kan skriver alle min tanker og meninger i dig. Det er den første gave min mor har givet mig, jeg er blevet så glad for. Du betyder alt lille dagbog og det vil du altid gøre.

Kærlig hilsen Dianna, pigen der ikke er perfekt og vil aldrig ønske det. Pigen der elsker at være anerledes end andre!

Jeg lukkede bogen, det var den fire første sider af bogen, den er fantastisk og spændende, for Dianna har det lige som mig. Jeg er selv fra en rigmands familie og det hader jeg for alt skal bare være så fandens perfekt. Jeg hader det og det vil jeg altid gør, ligesom Dianna.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...