Never let u go

Christine er en 15 årig pige, hvis liv pludselig bliver vendt på hovedet og tilbage. Da hendes 3 nærmeste venner, og hendes kæreste, bliver udsat for mord. Christine ved virkelig ikke hvad hun skal gøre, men efter flere måneder, sker der endelig noget..

0Likes
0Kommentarer
172Visninger
AA

1. Det første tegn

Det var tidligt om morgenen. Christine lå stadig og sov - drømte om sin kæreste, Mads. Hun tænkte meget på ham, han var en af de eneste hun virkelig elskede, udover tre af hendes nærmeste venner - Julie, Michael og Kristine. Hun elskede dem virkelig. Michael var altid så nem at snakke med - og Christine kunne fortælle ham alt. Kristine kunne være lidt genert, og hun var ikke altid den nemmeste at snakke med, men Christine følte alligevel på en måde at de passede godt sammen. Julie var simpelhen så god til at skrive sange, og hun havde en helt igennem fantastisk stemme. De var alle så forskellige, Christine elskede at spille guitar.                Uret ringede. Christine åbnede øjnene, og kiggede rundt i sit værelse - alt var det samme, det samme som hver eneste dag. Hun tog sin telefon. Mads havde ringet. Hun smed sin telefon i den varme dyne - det var virkelig varmt. Hun gik ud i køkkenet - hun var alene hjemme. Hun kiggede rundt, der var lyst. Hun kiggede på bordet, hendes mor havde allerede lavet morgenmad. Hun tog tallerkenen, og gik ovenpå, op til sit værelse. Hun havde god tid før skolen begyndte. Da hun havde spist, gik hun ud i badet. Hun kiggede sig selv i spejlet, kiggede på hendes ansigt, hendes hår, alt. Hun gik ud under bruseren, vandet var koldt. Det var dejligt. Efter det, sætter hun sig på sengen. Hun glæder sig til at komme hen i skolen - til at se alle hendes venner. Mads gik ikke på skolen, han gik på en anden skole i nærheden, men de så hinanden vær dag. Hun gik ned til busstoppestedet. Hun satte sig på den varme bænk, og kiggede på hendes telefon. Bussen burde komme om lidt. Da hun slukkede telefonen og lod den glide langsomt ned i lommen, kom bussen. Hun gik ned bagerst, og satte sig ved Julie. Julie sagde hej med det samme, og virkede ret spændt. Hun hev sin iPod frem, og gav Christine hørebøfferne i ørene. Hun satte en ny sang på, hun havde brugt et par uger på den. Julie havde snakket meget om den, og om hvor meget hun arbejdede på den. Christine lyttede. Det var en kærlighedsang. Om når dem man holder af pludselig forandrer sig. Julie storsmilede - hun kunne se at Christine var vild med den. Bussen stoppede hårdt op, hørebøfferne røg ud. Der trådte mange ind i bussen - Julie og Christine boede længere væk fra skolen end de fleste andre, så de stod tit på før dem. Kristine kom. Hun virkede trist - Kristines mor og far havde mange problemer derhjemme, og ingen havde været hjemme hos hende. Michael kom også, han var glad som altid. De sad og snakkede - Christine sad og tænkte, tænkte over hvornår mon hun ville se Mads  igen. Bussen stoppede igen, de steg ud. Timen begyndte snart. Christine og Michael skulle til time - de havde tidligt fri idag. Da de fik fri, tog Christine hjem. Hun kom op og skændes med sin mor som sædvanlig, over småting som hvorfor hun ikke havde ryddet op på sit værelse. Hun endte som sædvanlig også med at løbe væk - langt væk. Hun tog fat i sin cykel, og skyndte sig væk, hun vidste præcis hvor. Det sted hvor hun plejede at mødes med Mads efter skole - ved det første sted de mødtes. Det var en lille å ved siden af en isbod, hvor de plejede at sidde på stenene ude ved vandet, om sommeren. Hun ringede til Mads. Mads tog den ikke - Christine blev bekymret. Hun kunne høre noget - Martin kørte mod hende på sin smarte motorcykel. Martin var hendes gamle barndomsven, hun snakkede ikke så meget med ham mere, men de betød meget for hinanden. Det var som om de var gledet fra hinanden, men alligevel var de stadig så tætte. Martin fortalte, at der var drama i byen, på byens tankstation. - Michael og hans storebror var involverede.  Martin tilbød at køre hende derind, Christine sagde selvfølgelig ja. Hjertet dunkede i brystet på hende, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hvad hvis nogen var kommet til skade? Døde? Hvad ville der ske? Da de kommer derhen var det forsent - Michael lå på jorden, Magnus stod lidt derfra. Han rystede, han var helt rød om øjnene. Christine fik øje på tre drenge - den ene stod med en stor, skarp, takket køkkenkniv i hånden. Christine løb hen til Michael, og faldt på knæ ved siden af ham. Han trækkede vejret - han hviskede til hende, at han ville klare sig, og at hun skulle passe på de andre. Hun krammede ham længe. Hun vendte ham forsigtigt om, og kan se den lange flæk i hans rygsøjle - blodet fossede ud, det var forfærdeligt at se på. Christine fældede en tåre - og bevægede sig langsomt væk. Hun kiggede hen på Magnus - han så helt forkert ud i hovedet. Hun kiggede hen på drengene - bag ved dem stod Michaels bil. Foran den stod en anden. Hun kunne regne ud at det måtte være en af drengenes biler. Hun løb væk - hjem, hjem til sin seng, hvor hun kunne lægge og tænke over tingene. Hun endte med at sidde og skrive med Julie - Julie kendte Christine godt nok til at vide, at hun ikke ville snakke om det. Det fik Christine i lidt bedre humør, men hun var knust, og det kunne ingen lave om på. Men Julie var nok den der forstod hende bedst. Hun kiggede ud af vinduet - det var blevet mørkt. Hun skrev godnat til Julie, og faldt i søvn, ret hurtigt. Hun ville bare sove - sove, og fortælle sig selv at det hele var en drøm. Hun vidste godt selv at det ikke ville ske - men hun prøvede. Hun lukkede langsomt øjnene og begravede hovedet i puden - imorgen ville blive en ny dag, hun ville sikkert blive stillet en masse spørgsmål. Hendes mor stod i døråbningen - Christine sov. Hun lukkede døren langsomt igen, imens hun hviskede at hun elsker hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...