Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout!
Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
17702Visninger
AA

24. Try

Jeg vågner op med en dunkende hovedpine. Min hals gør ondt, mine fødder gør ondt, mine øjne gør ondt og mit hoved gør ondt. Alt gør ondt, og jeg tror aldrig, at jeg har haft det så ubehageligt som nu. Udmattet griber jeg ud efter min mobil på natbordet ved siden af mig. Jeg er typen, som er nødt til at vide, hvad klokken er, i det sekund jeg vågner. Min mobil lyser kraftigt, og jeg klemmer øjnene lidt sammen. Jeg lader mine øjne glide ned over skærmen, og de små tal og bogstaver læses højt i mit hoved.

09:53, mandag 10/12/2012

… mandag?! Er det mandag?! Jeg går i panik indeni. Jeg skal jo være i skole! Jeg sætter mig lidt stresset op i sengen. Der ligger ingen ved siden af mig, hvilket forvirrer mig, for jeg er sikker på, at Harry lå her i går, da jeg faldt i søvn. Døren til soveværelset går op, og Harry træder ind, med en kop i hånden.

”Hey sleepy,” mumler han, og lukker døren efter sig. Jeg skal til at gå ud af sengen, da han holder en hånd oppe. ”Bliv i sengen,” siger han. ”Men, jeg skal da i skole?” konstaterer jeg, men Harry ryster på hovedet. ”Tag en fridag, det tror jeg, at du har brug for.”

 Han går varsomt hen til mig, og sætter sig på en stol ved siden af sengen. ”Det kan godt være,” mumler jeg hæst, og gnubber mine tindinger. Mit hoved gør så ondt. Jeg føler mig så svimmel. ”Tømmermænd, tænker jeg?” siger Harry, og kigger på mig. Jeg kigger tilbage. Han sidder allerede fuldt påklædt, i modsætning til mig, som faktisk bare har sovet i min sweater. Det er alligevel så koldt her for tiden, og jeg var helt færdig, da vi kom hjem i går, så jeg gad ikke skifte tøj.

”Det er meget muligt, jeg ved det ikke, jeg er ikke sikker på, hvordan det føles.” svarer jeg, og trækker mine ben op under mig. Harry smiler halvt, og rækker mig koppen. ”Hvad er det?” spørger jeg udmattet og skeptisk. ”Bare te,” svarer han roligt. Jeg omfavner forsigtigt koppen med mine hænder, og mærker varmen gennem koppen, mens den lune damp stiger op fra teen, og varmer mit ansigt en anelse. Jeg kigger ned på mit grumsede og slørede spejlbillede i teen, lidt usikker på, om jeg tør drikke den. ”Det hjælper,” siger Harry. Jeg skal til at ryste på hovedet og stille teen fra mig, da Harry snakker videre.

”Stol på mig.”

Jeg tror ikke engang, at han tænkte over hans ordvalg, men det borede sig direkte ind i mig, og uden tøven, tager jeg et lille sip af teen. Jeg giver et kort smil fra mig. ”Den smager godt,” hvisker jeg, og kigger ned. ”Hvorfor har du det ikke ligeså hæsligt, som mig” spørger jeg efter lidt tids stilhed. Harry smiler til mig. ”For det første, så drak jeg ikke det der svarede til over 10 genstande i går!” siger han, og ryster på hovedet. Jeg kigger lidt flovt ned i min te. Jeg tænkte sgu ikke så meget i går.

”For det andet, så har jeg prøvet det før, jeg kan klare det lidt bedre,” siger han. Jeg nikker, og tager endnu en tår af min te. Det føles rart, jeg har stadig hovedpine, men det forsvinder en lille bitte smule pga. teen. Jeg lader min venstre hånd slippe koppen, da jeg kommer til at spænde i den, og det gør, at jeg får mere ondt i mit håndled end nødvendigt. Jeg ryster kort min hånd for at løsne lidt op, og det får Harry til at se skyldigt på mig. Jeg kigger bare tavst på ham, og ryster langsomt på hovedet.

”Gør det ondt?” spørger han. ”En smule,” svarer jeg ærligt, og kigger ned på mit håndled. Der er kommet en form for blåt mærke, men det var ikke så slemt endda. Jeg har prøvet det, der var meget værre! ”Men det går over,” fortsætter jeg, og lægger min hånd ned, men Harry tager hurtigt fat i den. ”Je… jeg er virkelig ked af det,” mumler Harry oprigtigt, og aer blidt min hånd. ”Men jeg lover dig… det kommer aldrig til at ske igen!” Han kigger op på mig, og møder mine øjne med sine.

”Du må aldrig nogensinde komme til skade igen.” siger han alvorligt, og jeg kan godt se, hvor han vil hen med det her. ”Jeg lover, at jeg aldrig vil skade dig igen… så vil du ikke også love mig, at du aldrig vil skade dig selv igen?” spørger han skrøbeligt. Jeg synker brat. ”Lov mig det,” fortsætter Harry, og jeg tager min hånd til mig, og stiller teen på bordet. Skamfuldt vender jeg ryggen mod Harry.

”… Hvad nu, hvis jeg ikke kan?” hvisker jeg svagt, og lægger mig ned under dynen. Fordi jeg prøver at lade være med at græde, begynder jeg i stedet at ryste en del. Pludselig mærker jeg Harrys ånde tæt på mit ansigt, og lidt efter er hans arme om mig. ”Det kan du godt,” siger han overbevist. ”Hvis du bliver ulykkelig, hvis du får lyst til at skade dig selv, så kom til mig Bella. Vi snakker om det. Jeg dømmer dig ikke, jeg vil bare gøre alt for, at du ikke kommer til skade.”

Jeg lukker øjnene, og putter mig lidt ind til Harry. Trygheden spreder sig i mig, da jeg kan mærke hans hjerte banke. ”Jeg vil prøve Harry. Jeg vil virkelig prøve. Men jeg vil ikke love noget, som jeg kan have svært ved at overholde.” Vi ligger i en lidt anspændt stilhed i omkring 10 minutter, inden jeg endnu en gang åbner munden. ”Jeg er virkelig ked af, at jeg har løjet overfor dig Harry, og jeg er ked af, at jeg ikke stolede på dig, men… jeg har åbenbart manglende tillid til alle.” mumler jeg trist. Harry strammer grebet om mig.

”Det ved jeg… eller, det ved jeg nu.” siger han. ”Og jeg vil for resten gerne indrømme, at det nok var lidt dumt af mig at stikke af i går, men jeg kunne bare ikke holde dig ud… tag det ikke ilde op.” Jeg griner meget kort, og snøfter så halvt. ”Nej, jeg forstår dig, jeg var umulig.” mumler jeg, og smiler svagt.

”Ja du var, og en anden gang Bella, så lad være med at drikke dig fuld, når du er sur. Det kommer der ikke gode ting ud af.” klukker Harry. Jeg ryster på hovedet af mig selv. Jeg er ret latterlig, er jeg ikke? ”Jeg tror ikke, at jeg skal være fuld foreløbig.” mumler jeg. ”Jeg ved ikke, hvorfor alle vil være det, jeg fandt det rigtig ubehageligt.”

Harry tager en dyb indånding. ”Fordi hjernen slår lidt fra.” siger han pludseligt. ”Som regel så glemmer man bare ens bekymringer og den slags, og man behøver ikke at tænke så meget over tingene.” Han mumler ind mod min hals, hvilket sender kuldegysninger gennem min krop. ”Prøv bare at se på dig i går Bella. Var det klogt at tage hen og besøge din far? Nej. Var det gennemtænkt? Overhovedet ikke. Du tænkte ikke over det. Og måske var det egentlig ret godt, at du gjorde det.”

Jeg vender mig om, så jeg kan se Harrys ansigt. ”Tror du, det var godt?” spørger jeg forvirret. Harry nikker svagt. ”Jeg hørte alt det, du sagde derinde, og du sagde selv, at du følte, at han hjemsøgte dig. Måske havde du ret. Du havde for mange følelser, som du ikke var kommet ud med, og alt det med din far var ligesom… ikke afsluttet, og jeg tror, det påvirkede dig rigtig meget.”

Det er så præcist det, Harry siger. Det var jo præcis sådan, jeg havde det i går. Og måske har Harry ret, måske var det faktisk godt, at jeg drak mig fuld, så jeg ikke tænkte over konsekvenserne. Og for at være ærlig, så kan jeg heller ikke se nogen konsekvenser indtil videre. Min far er bag tremmer, jeg er i sikkerhed og langt væk fra ham. Åh vent, jeg blev jo næsten kvalt i går, det var nok en konsekvens, jeg ikke havde taget højde for. Men der var jo politi lige udenfor, og nu var Harry der jo også i går, så jeg ville næppe blive dræbt.

”Jeg håber bare, at det hele er slut nu.” mumler jeg, og lukker øjnene lidt i. Harry aer mig over håret. ”Også mig, baby.” mumler han tilbage, og giver mig et kys i panden. Forsigtigt åbner jeg øjnene igen, og kigger på ham. Mit blik glider langsomt forbi hans læber, og lander så på hans øjne, som jeg kigger dybt i, inden jeg strækker min hals en smule, og lader mine læber møde hans. Det føles som evigheder siden, jeg sidst mærkede hans læber. Efter kysset kigger jeg ham i øjnene igen, og putter mig lidt tættere ind til ham. Min vejrtrækning er tung. Så mange ting kører rundt inde i mit hoved, og det gør ondt. Jeg tænker for meget, og mit hoved har det i forvejen ikke så godt.

”Er du okay?” spørger Harry pludseligt, og først nu lægger jeg mærke til, at jeg har haft et smertefuldt ansigtsudtryk det sidste stykke tid. Jeg sukker. ”Nej. Mit hoved er ved at sprænges, det gør ondt, det gør hele min krop faktisk.” indrømmer jeg. Harry sætter sig og, og hiver mig med. ”Du har brug for at slappe af.” siger han bestemt. ”Skal jeg lave dig et varmt bad eller noget i den stil? Ville det hjælpe?” Jeg smiler taknemmeligt til ham. ”Det tror jeg faktisk, ville være perfekt. Gider du virkelig det?” spørger jeg tilbage, og Harry giver mig et lille smil, inden han giver mig et let kys på munden. ”Selvfølgelig. Bare vent her i 10 minutter.” siger han, og jeg nikker, hvorefter han rejser sig, og går ud af værelset.

Jeg sidder tilbage i sengen, helt lettet ved tanken om, at jeg kunne få mig et ordentligt bad. Det er faktisk længe siden, jeg har haft et afslappende bad. Jeg har brug for det. I dag skal jeg ikke andet end at slappe af, og være sammen med Harry. Jeg har brug for at være sammen med Harry. Dagen i går, som skulle have været den dag, hvor vi hyggede os for første gang i lang tid, blev ødelagt en smule, så nu kunne i dag måske erstatte den en smule.

Før jeg ved af det, stikker Harry hovedet ind i værelset, og nikker som tegn til, at jeg skal følge med. Jeg hiver dynen af mig, og mærker den kolde luft omkring mig. Det får gåsehuden til at sprede sig på min krop, så jeg følger hurtigt efter Harry ud på badeværelset. Det store badekar er fyldt helt op, og et enkelt duftlys er tændt, hvilket får mig til at smile. ”Hvis jeg havde haft noget skumbad eller nogle rosenblade, så kunne det være lidt finere, men det her var, hvad jeg kunne ordne på 10 minutter.” klukker Harry, og lægger armene om mig bagfra. Jeg ryster langsomt på hovedet. ”Det er helt perfekt det her. Tak Harry.” siger jeg taknemmeligt, og lukker kort øjnene i. Dampen i rummet gør det en del varmere, og en del mere afslappende. Jeg vikler mig ud af Harry arme, og begynder lige så stille at tage min trøje af, ved at hive min arm ud af det ene ærme.

”Nåeh, ja, jeg, jeg går ud igen.” mumler Harry lidt diffust, men jeg når at gribe fat i ham, inden han når døren. ”Vent,” siger jeg hurtigt. ”Jeg… jeg vil ikke være alene. Vil du ikke blive herude?” Jeg bider mig nervøst i læben, usikker omkring hans svar. Til mit held, smiler Harry kort, og rømmer sig, inden han nikker. Jeg slipper langsomt hans arm, og hiver resten af min sweater af, og lægger den på vasketøjskurven. Jeg kan føle Harrys blik på min krop, som kun er iført undertøj. Jeg kigger mig over skulderen, og ser ganske rigtigt Harry stå og observere mig. ”Harry?” siger jeg med en forsigtig stemme. ”Vil du åbne min Bh for mig? Jeg er lidt øm i skuldrene.” Det er jo lidt bullshit, det indrømmer jeg, for hvordan skulle jeg være blevet øm i skuldrene? Harry sætter heldigvis ikke spørgsmålstegn ved min anmodning om hjælp. I stedet slikker han sig kort om læberne, og træder tættere på mig. Jeg kan føle hans ånde i min nakke, hvorefter min Bh løsner sig omkring mig. Forsigtigt tager jeg den af, og lægger den fra mig.

Jeg tager en dyb indånding, inden jeg tager fat i kanten af mine trusser, og hiver ned i dem, stadig med ryggen til Harry. Jeg lader dem falde til jorden, og træder langsomt ud af dem. Jeg kan nærmest mærke, hvordan Harrys øjne sluger min nøgne krop, og det får mig til at ryste kort. Langsomt vender jeg mig om, og kigger på Harry, som kigger ned af mig. Min vejrtrækning er dyb, og jeg prøver at bevare roen, mens Harry kigger på mig. Jeg bider mig kort i læben, og går varsomt hen imod badekarret. Jeg starter med at dyppe en fod i det varme vand, og temperaturen er perfekt, men min krop skal lige vende sig til det, så det går meget langsomt med at få sat mig ned i vandet. Men da det endelig lykkedes, så er det virkelig afslappende. Et tilfredst støn forlader mine læber, mens jeg lægger hovedet tilbage, og gør mit hår vådt.

”Er det rart?” spørger Harry lidt anspændt, og sætter sig ned lige ved siden af karret. Jeg kigger på ham, og nikker. ”Rigtig rart.” svarer jeg afslappet. Harry synker lidt højlydt, og roder sig lidt i håret. ”Havde du ondt i skuldrene?” spørger han langsomt. Jeg retter mig lidt op i karret. ”En smule… hvorfor?” lyver jeg, bare for at se, hvor det her vil føre hen. ”Jeg tænkte på, at jeg kunne give dig en massage.” siger Harry kærligt. Jeg spærrer øjnene op. ”Oh? Jeg har faktisk aldrig fået massage før.” siger jeg, og Harry vender mig straks, så jeg sidder med ryggen til ham. ”Så bliver det her din første gang,” mumler han hæst, hvorefter hans hænder gnubber min hud omkring skuldrene. Nu har jeg ganske vist aldrig fået massage før, men han er i hvert fald god til det! Det resulterer i hvert fald i, at jeg stønner lidt lydløst.

”Sidder du ikke ubekvemt?” spørger jeg efter kort tid, da Harry jo sidder på badeværelsesgulvet i en lidt akavet stilling, og masserer mig. Han trækker kort på skuldrene. ”Jeg kan ikke sidde meget anderledes, kan jeg?” griner han lavt, hvilket får mig til at bide mig selv i læben. ”Du… du kunne altid gå i. I vandet altså.” foreslår jeg nervøst, og fumler lidt med mine hænder. Harrys bevægelser stivner kort, og jeg vender hovedet for at se ham. Jeg håber inderligt, at Harry ikke vil lave en dårlig joke om, at jeg var ivrig eller sådan noget. Han ved, hvor utilpas jeg er omkring alt sådan noget her, og det, at jeg overhovedet spørger, om han ville i bad med mig, er ekstremt grænseoverskridende for mig! ”… det kan jeg vel godt, hvis det er helt okay med dig.” siger han seriøst, og jeg giver ham et beslutsomt nik, hvorefter han trækker sig fra mig, og rejser sig op for at tage sit tøj af. Jeg kigger ikke på ham, mens han gør det. Jeg tør ikke. Jeg ænser kun, at han tager sin T-shirt af, og så vælger jeg at kigge væk, da en rød farve allerede er spredt i mit ansigt nu. Men jeg kan høre hans bevægelser. Jeg kan høre, hvordan han spænder sit bælte op, og hvordan hans tøj falder til jorden.

Da jeg pludselig mærker en krop helt tæt på min, kniber jeg øjnene helt sammen. Harry sætter sig ved siden af mig i vandet, og stryger forsigtig en tot af mit hår væk fra mit ansigt. Jeg samler mod til mig, og åbner øjnene. Mit blik lander på Harry ved siden af mig, og får mit hjerte til at banke hurtigere. ”Skal jeg fortsætte med massagen, baby?” spørger han blidt. Jeg tager en dyb indånding, og nikker, hvorefter jeg vender ryggen til ham. Endnu en gang griber Harrys hænder fat i mine skuldre, og giver mig en afslappende fornemmelse.

Harrys ben, som jo er en del længere en mine, ligger næsten rundt om mig, og lidt skræmt rykker jeg en smule tilbage, og dermed tættere på ham. Jeg har mine hænder mellem mine ben, så jeg kan dække mig selv en smule. Men i de næste par minutter rykker jeg tættere og tættere på Harry, meget lidt af gangen, indtil han pludselig griner kort. ”Jeg kan ikke blive ved med at massere dig, hvis du kommer for tæt på.” mumler han, og jeg nikker forstående. ”Det er okay. Du kan godt stoppe.” siger jeg. Harrys hænder falder ned fra mine skuldre, og lægger sig i stedet rundt om mit liv. Jeg gisper kort, da han lige så stille hiver mig tilbage, så jeg sidder helt tæt op ad ham. Hans bryst er blidt presset mod min ryg, og han samler alt mit hår på den ene side af mit hoved. Forsigtigt læner han sig ansigt lidt frem, og suger svagt på min hals. Jeg lukker øjnene i nydelse, og bider tænderne sammen.

Harrys synsvinkel

Hun gør mig vanvittig. Jeg hverken kan eller vil koncentrere mig om andet end hende. Mine hænder foldes rundt om livet på hende, mens jeg stadig kysser hende blidt på halsen. Min ene hånd kan mærke en rift på hendes mave, og da jeg blidt kører min tommelfinger hen over den, giver det et sæt i hende. Hun falder dog hurtigt ned igen, men krummer sig lidt sammen. Jeg bevæger mine kys ned langs hendes hals, og ned på hendes skuldre, inden jeg bevæger dem op igen, så mine læber møder hendes kind. Hun giver et sukkende støn fra sig, og det får mig til at smile en smule.

Jeg har på en måde lyst til at glemme alt det, der skete i går, men det kan jeg ikke. Jeg må ikke. I stedet skal jeg være der for Bella. Ingen af os havde opført os klogt i går, men jeg håber, at Bella vil begynde at få det bedre efter at have snakket med sin far. Jeg håber, at hendes følelser ikke tager for meget plads indeni i hende længere. Det er jo der problemet ligger. Hun bygger for mange ubehagelige følelser op, og så er hun nødt til at slippe dem fri på en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvorfor det hjælper at skære i sig selv, men det gør det åbenbart. Men det er ikke det, hun skal gøre længere, hvis hun har brug for at komme af med sine følelser. Det er det, jeg er her for. Jeg vil bare ikke have, at hun kommer mere til skade.

Min hånd glider roligt længere og længere op, og ’omfavner’ hendes ene bryst, hvilket giver et lille sæt i hende. Hendes hud er virkelig blød. Hun lægger sit hoved tilbage, så det hviler på min skulder, og jeg kigger på hendes ansigt. Hun lukker øjnene i, og virker en smule stakåndet. Jeg klemmer forsigtigt hendes bryst, og ser, hvordan hendes læber skiller sig fra hinanden, men der kommer ikke en rigtig lyd ud. Jeg smiler lidt for mig selv, stadig en smule i tvivl om jeg kan lide at se hende sådan her. Hun virker bare så sårbar. Og det har jeg et eller andet sted altid godt kunne lide, men lige nu er jeg ikke sikker på, at det er godt, at hun virker sårbar.

Min ene hånd forbliver om hendes bryst, mens den anden lige så stille glider ned mod hendes underliv. Jeg når dog ikke særlig langt, da Bellas hænder pludselig griber fat om mit håndled. Hun presser læberne sammen, og slår øjnene op for derefter at kigge på mig. Hendes øjne ser en smule urolige ud, og hun ryster langsomt på hovedet. ”Hvorfor?” spørger jeg hende lidt undrende. Hun ånder svagt ud. ”D-du får jo ikke noget ud af det…” mumler hun.

Jeg smiler roligt til hende. ”Det er dig, som har brug for at tage den lidt med ro. Så bare slap af,” siger jeg, og giver hende et kys på kinden. ”Luk øjnene, og slap af.” Bella kigger lidt nervøst på mig, men lukker så øjnene i, og slipper grebet om mit håndled. Min hånd forsætter længere ned, og Bella synker højlydt. Et højt gisp forlader hendes mund, da mine fingre forsigtigt rører hendes køn. Hun tager hurtigt fat i min anden hånd, og fletter sine fingre ind i mine, mens hun knuger den hårdt. ”Shh, der sker ikke noget,” hvisker jeg beroligende. Bellas vejrtrækning er næsten ude af kontrol, men jo mere jeg prøver at berolige hende, jo mere normal bliver den. Men på grund af de bevægelser mine fingre laver, er hendes vejrtrækning stadig meget tydelig.

Langsomt stikker jeg en af mine fingre op i hende, hvilket får hende til at stønne skingert. Hendes hånd klemmer min endnu hårdere, mens små forpustede støn forlader hendes mund. Jeg lukker langsomt øjnene i, og prøver at kontrollere mine egne lyster en smule. ”Harry…” hvisker Bella helt stakåndet, og jeg giver en svagt knurre-agtig lyd fra mig.

Mine øjne farer op, da jeg pludselig hører nogen trække ned i håndtaget på døren herind til. ”Shh!” siger jeg, og stopper mine bevægelser. Bella åbner forsigtigt øjnene op. Det banker pludseligt på døren. ”Harry? Er du derinde?” spørger Louis. Jeg synker en klump. ”… J-jaaa?” svarer jeg lidt usikkert. ”Så skynd dig at blive færdig, jeg skal på toilettet.” siger Louis udmattet. Bella kigger panisk på mig, og jeg kigger fortabt tilbage på hende.  Vi rejser os begge hurtigt op, og Bella stiger hurtigt ud af badet, mens jeg hiver proppen op.

”To sekunder!” råber jeg stresset, og vikler hurtigt et håndklæde rundt om Bella. Hun sætter det ordentligt og tager fat i sin tøjbunke, hvorefter hun laver en kort grimasse. ”Hvad er der?” hvisker jeg. ”Min sweater stinker af alkohol og røg og svedige, klamme mennesker!” fortæller hun, og smider med afsky sin sweater i vasketøjskurven. Jeg griner kort af hende, hvorefter jeg vikler et håndklæde rundt om livet på mig selv. ”Skal jeg prøve at få Louis væk fra døren, så du kan smutte ind i soveværelset?” spørger jeg lavt. Bella ser lidt skeptisk ud, men nikker så. Hun stiller sig tæt op ad væggen, og jeg samler min tøjbunke, som ligger på gulvet, op, og vender straks rundt for at åbne døren.

”Åh, du var i bad,” siger Louis overrasket, og prøver at mase sig forbi mig, men jeg spærrer hurtigt udgangen. ”Ehm, vent lige med at gå derind.” siger jeg hurtigt, og det får Louis til at løfte et øjenbryn. ”Hvorfor? Jeg skal pisse Harry, lad mig nu komme ind!” Personligt vil jeg være ligeglad med, om Louis ved, at Bella og jeg har været i bad sammen, men jeg har på fornemmelsen, at Bella ikke vil bryde sig om det.  

Pludselig sukker Bella højlydt, og maser sig irriteret forbi mig. Både mig og Louis kigger chokeret på hende, mens hun går forbi, og går hen imod mit værelse. Døren smækkes i, og straks kigger Louis på mig med et sleskt smil. ”Aaaah, nu forstår jeg,” griner han. ”Man hyggede sig rigtig nok i badet!”

”Hold nu kæft,” griner jeg.

”Afbrød jeg jer?” spørger Louis, og hæver nysgerrigt et øjenbryn. Jeg ruller kort med øjnene. ”Ærligt talt: ja.” svarer jeg. Louis fniser kort. ”Damn, jeg beklager!” Han lyder ikke oprigtig ked af det, men det er også lige meget. ”Det okay, jeg kan altid gå ind og få det afsluttet om lidt.” siger jeg, og kigger lystfuldt hen imod døren til soveværelset. ”Så skal du vist skynde dig rigtig meget, drengene er her om 10 minutter.” siger Louis, og går forbi mig, og ind på badeværelset, hvorefter han smækker døren i bag mig.

”Hvad?! Det kan jeg sgu da ikke nå!” udbryder jeg skingert. ”Surt show!” råber Louis inde fra badeværelset, og jeg stamper en smule skuffet i jorden, og lægger armene over kors. Jeg tager en dyb indånding og affinder mig med situationen. ”For resten Louis, hvis du fortæller de andre drenge om det her, så er du død!” siger jeg højt, og sparker kort til døren. Louis mumler et ’okay’, og jeg går straks hen imod mit værelse. Jeg åbner døren, og Bella er allerede i fuld gang med at klæde sig på. Hun har de samme nylonstrømper, som i går, på, og så ser jeg, at hun har stjålet en af mine skjorter, hvilket får mig til at smile.

”Den klæder dig,” siger jeg, og lukker døren efter mig. Bella kigger op, og smiler sødt til mig. ”Det er også godt, at du er klædt på, de andre kommer om 10.” fortæller jeg, og hendes øjne udvider sig hurtigt. ”10 minutter?!” spørger hun. Jeg kigger lidt dumt på hende. ”Nej Bella, 10 timer, det er derfor, at det er godt, at du er klædt på.” svarer jeg, så hun ser fornærmet på mig. ”Det var en konstatering, ikke et spørgsmål!” siger hun, og lægger armene over kors. Jeg giver et kort grin fra mig, og begynder så at tage mit tøj på.

”Hvorfor gik du bare så åbenlyst ud fra badeværelset, jeg troede ikke, du kunne lide, når folk ved, at vi har lavet et eller andet?” siger jeg undrende, og Bella sukker kort. ”Han havde sikkert fundet ud af det alligevel, jeg gad bare ikke bruge unødig tid, hvis han opdagede os alligevel.” siger hun, og krydser benene. ”Desuden, så er det vel ikke så slemt igen. Så længe han ikke fortæller de andre drenge det også!” Jeg griner af hende. ”Bare rolig, jeg bad ham om at lade være. Det eneste de vil kunne regne ud, det er, at du har været i bad, eftersom dit hår er vådt. Det er mit ikke, så de regner det næppe ud.” siger jeg henkastet, og Bella tager opgivende en tot af sit våde hår mellem fingrene.   

Jeg hader at tørre mit hår, så jeg er ret lykkelig for, at mit hår ikke blev vådt ude i badet. Man kan ikke sige det samme om Bella, og hun går da også rundt og brokker sig lidt over det, mens hun prøver at tørre det med håndklædet.

”Du ved, jeg har en hårtørrer?” siger jeg opfordrende, men hun ryster bare på hovedet. ”Nej tak, jeg kan ikke lide dem.” svarer hun.

Jeg, vent hvad? Hvordan kan man ikke lide hårtørrere? Det er varm dejlig luft, der tørrer ens hår hurtigt! Det forstår jeg ikke, og jeg når heller ikke at spørge ind til det, før jeg hører det ringe på. Jeg kigger kort på Bella, inden vi begge går ud af værelset, og ind i stuen. Jeg når lige at se Louis gå ud i gangen, sikkert for at åbne døren, og derfor sætter jeg mig på sofaen. Bella sætter sig på gulvet ved siden af, og sukker lidt. En masse stemmer fylder tomheden i lejligheden, og straks efter dukker alle de andre drenge op i stuen.

”Hvordan har I det?” spørger Liam ligefremt, da han ser os, og han går hen og sætter sig ved siden af mig. Bella presser kort læberne sammen. ”Jeg har det fint nok, selvom jeg også har hovedpine.” ”Tømmermænd?” spørger Niall nysgerrigt, og Bella nikker lidt flovt. ”Men det hører vel med, når man drikker sig fuld.” siger hun, og lægger armene om sig selv.

”Ikke altid, det kommer an på, hvor fuld man bliver.” siger Niall, og Bella smiler halvt, hvorefter hun kigger ned i gulvet. ”Må jeg…” begynder hun forsigtigt, stadig med blikket hæftet fast på gulvet. ”Må jeg spørge, hvorfor I kom?”

”Hvad mener du?” spørger Liam.

”Hvorfor kom I herhen?” spørger Bella lidt mere præcist. Liam klør sig kort i håret. ”Vi var bekymrede for dig.”

”Det er meget muligt, men det er ikke den mest væsentlige grund til, at I er her.” siger hun, og kigger seriøst op på de andre drenge. ”Hvad vil I vide?”

Drengene udveksler kort blikke, inden Zayn tager en dyb indånding. ”Vi vil gerne vide, hvad der foregår.” siger han seriøst. ”Alt vi ved, er, at dig og Harry var oppe og skændes, og vi vil gerne vide, hvorfor, og om hvad, for det virkede meget dramatisk. Og meget alvorligt.”

Jeg kigger ned på Bella, men jeg kan ikke se hendes ansigtsudtryk. Forsigtigt lægger jeg en hånd på hendes skulder. ”Vil du fortælle dem det?” hvisker jeg spørgende, og der går en kort rysten gennem Bellas krop. ”H-helt fra starten?” mumler hun. Jeg sukker kort. ”Det er nok en god idé,”

Bella begynder at skælve en smule. ”Bare prøv Bella. Det kan du godt. Der sker ikke noget ved det.” forsikrer jeg hende om, og efter kort tid, tager hun en dyb indånding.

”I ved alle sammen, at jeg plejede at skære i mig selv, ikke også?” starter hun, og kigger langsomt op. ”Jo,” lyder det fra Louis, inden Bella fortsætter. ”Okay, men det stoppede jeg med efter den aften, hvor I kom mig til undsætning… og så troede jeg, at alt var godt. Men så for en måneds tid siden, da jeg var på hospitalet så… så-” Hendes sætning bliver stoppet af hendes eget gisp, og jeg sætter mig hurtigt ned på gulvet ved siden af hende. Hun dækker sit ansigt med sine hænder, og er allerede ved at græde.

”Shh, tag det roligt,” hvisker jeg beroligende, og aer hende ned af ryggen. Hun tager tre dybe vejrtrækninger, og begynder så småt at snakke igen. ”… -så begyndte jeg igen.” siger hun tørt. Drengene kigger trist på hende, og Niall går langsomt hen, og sætter sig på den anden side af hende. ”… hvorfor fortalte du mig ikke det?” spørger han lavt. Bella ryster på hovedet. ”Jeg ved det ikke, jeg var bange!” græder hun. ”Jeg var bange for, at I ville blive sure, eller skuffede! Derfor fortalte jeg det heller ikke til Harry, men det var dumt gjort. For han opdagede det, og blev sur over, at jeg havde holdt det skjult!”

Hun har svært ved at fuldføre sine sætninger med hendes grådkvalte stemme. Jeg hader at se hende sådan her. Jeg hader at se hende trist, og lige nu sidder hun, og snakker om, hvordan jeg gjorde hende ked af det. Det var heller ikke meningen, men jeg blev vred over, at hun ikke havde fortalt det, og jeg var trist over, at hun var begyndt igen.

”S-så da jeg så, hvor ked af det han blev over det, så lovede jeg, at jeg ville stoppe… og jeg prøvede hårdt! Jeg prøvede virkelig!” siger hun trist. ”Men så tog i til New York, og så kom de åndssvage rygter om Tarry eller Haylor, eller hvad fuck det lorte ship kaldes!” Bella slår arrigt sin hånd ned i gulvet, og for et kort øjeblik ser hun rasende ud. ”Og det lignede, at beviserne var ægte, og jeg kunne ikke komme igennem til jer, og jeg var bare bange for, at jeg havde mistet Harry! Selvom han havde sagt, at jeg skulle stole på ham… og så skete det igen. Og i går fandt Harry ud af, at jeg havde gjort det igen, og han blev bare sur, trist, vred over, at jeg ikke stolede på ham, og blev ved med at lyve.”

De andre drenge kigger chokeret på Bella, mens hun forklarer situationen. ”Og så fandt jeg bare ud af, at min far var kilden til, at alting kiksede for mig, så jeg var nødt til at få nogle følelser ud, og det kunne jeg kun få ved at råbe af ham, så det var derfor, at jeg tog hen til ham.” tilføjer hun til slut, og tager en dyb indånding. Jeg klemmer hendes hånd, og giver hende et stolt smil. Jeg er stolt af hende, og at hun tør sidde og fortælle de andre drenge det her. Det er flot af hende.

”Det var ikke så lidt, der var galt.” siger Zayn, og går også hen, og sætter sig på hug foran Bella. ”Efter min mening, så burde du have snakket med os, eller i hvert fald Harry, så snart det gik galt. Men samtidig, så kan jeg godt se, at det her er hårdt for dig. Bare husk, at vi altså altid vil være her og hjælpe dig, hvis det er.” siger han roligt, og kigger Bella i øjnene. Hun bider sig i læben, og kniber øjnene kort sammen, inden hun nikker forstående.

”Det ved jeg. Det var dumt af mig ikke at stole på jer. Men det gør jeg nu. Kan I tilgive mig for det her?” spørger hun, og kigger tårevædet på os alle sammen. Liam synker også ned på gulvet, og sætter sig ved siden af Zayn. ”Selvfølgelig. Du har haft nogle indre dæmoner, som du skulle kæmpe med, det er ikke let. Især ikke, når man kun er 15 år.” siger han, og smiler varmt til Bella.

”Men Bella?” lyder det fra Louis, og han går hen, og joiner os ved at sætte sig omkring Bella. ”Må jeg spørge, hvorfor du behøvede at drikke dig så fuld i går? Jeg mener, hvad tænkte du på?!” griner han, og det får at svagt smil til at krybe frem på Bellas læber. ”Hvis jeg skal være ærlig, så tænkte jeg slet ikke klart i går. Hverken med eller uden alkohol i blodet.” fniser hun flovt, og kort efter triller en enkelt tåre ned af hendes kind. Hun tørrer den hurtigt væk. ”Undskyld! Jeg er bare så overvældet af det hele, og jeg… jeg er bare nervøs for, at det hele ramler sammen.” snøfter hun.

Jeg smiler, og giver hende et kort kys på kinden. ”Det hele skal nok ordne sig, baby,” mumler jeg lavt. ”Selvfølgelig ordner det sig!” tilføjer Niall opmuntrende, og smiler inden han fortsætter med en optimistisk stemme.

”Hvad skulle kunne gå galt nu?”

 

But just because it burns

Doesn't mean you're gonna die

You've gotta get up and try, and try, and try- Try, Pink

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld, at det tog lidt længere tid end forventet, men nu er det næste kapitel her! Hvad siger I til det? Og hvad tror I, at der sker nu? Er alt nu bare perfekt? Eller er der fare på færde, og i så fald, hvad for noget?

Jeg er OVERLYKKELIG over, at der er 50 mennesker, som har sat Good Enough på deres favorit liste, det er helt vildt for mig! Hvad kan jeg mere sige, jeg elsker jer for vildt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...