Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout! Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
17110Visninger
AA

18. Troublemaker

"Takket være dig, var jeg ved at gøre noget rigtig dumt!" vrisser jeg af Mark, onsdag morgen. "Hvad har jeg gjort?" spørger han uskyldigt. "Sad jeg måske ikke oppe til klokken 2 i nat, for at sørge for, at du faldt i søvn?!"

Jeg nikker taknemmeligt. Det var jo ret sødt af ham. "Jo, men pga. al din snak om Harry, og at han ville finde en eller anden bedre end mig, så var jeg nær..." Jeg stopper midt i min sætning. Det er så... akavet at tale med Mark om den slags. Eller det synes jeg i hvert fald. "Jeg havde nær hoppet i seng med ham." mumler, mens vi står ved busstoppestedet. Alene, heldigvis.

"Du er så dum Bella... men hvad, stoppede du sig selv?" spørger Mark, og kigger ned på mig. Jeg ryster på hovedet og spidser munden. "Nej det... det gjorde Harry. Fordi han godt kunne mærke, at jeg ikke var klar." forklarer jeg pinligt.

"Sikken en gentleman. Men jeg sagde jo også, at du skulle vente, til du var klar! Og hvis jeg ikke gjorde, så var det fordi, jeg tænkte det." siger Mark bedrevidende. Jeg nikker bare af hans svar. Jeg skal bare prøve at skubbe alle andres meninger ude, og for en gangs skyld tænke på mig selv. Harry siger, at man ved, hvornår man er klar. Det ved man bare. Så på et eller andet tidspunkt, så må jeg vel føle mig klar. Jeg ville bare ønske, at jeg fik den følelse snart... suk, jeg kan da også bare finde problemer i alting! Jeg er nærmest et stor problem.

 

Mandag

"Du sover hos Harry ikke også?" driller min mor lidt. Jeg smiler, og nikker. "Det bliver nemlig ret sent, men jeg skal nok tage i skole alligevel!" forsikrer jeg hende om. Hun griner, og lægger armene om mig, mens jeg står foran spejlet i entréen. "Du er blevet så stor. Og det værste ved det er, at jeg ikke har været hos dig, og oplevet, hvordan du har ændret dig." siger hun lidt trist. Vi havde aldrig rigtig snakket om det. Jeg valgte bare at lade være med at tænke på tiden med min far, og så bare lade som om, at jeg altid havde været hos min mor.

"Det gør ikke noget. Du er her jo nu." mumler jeg, og kigger ned. Min mor nikker, og slipper mig, da det ringer på døren. "Mor dig!" siger hun, inden jeg åbner døren. "Det skal jeg nok." svarer jeg, og tager en jakke rundt om mig, og åbner døren. Harry står udenfor, og jeg træder forsigtig ud, og lukker døren, mens han betragter mig.

"Wow," siger han med en forbløffet klang i stemmen, mens han giver mig elevator blikket. "Kan du lide den?" spørger jeg, og hentyder til kjolen. Jeg drejer langsomt rundt, og lader den blafre lidt i vinden. "Du ser fantastisk ud!" svarer han, og tager min hånd. Jeg kigger på ham. "Du ser også meget godt ud i sådan en smoking." griner jeg lavt, og lader mine øjne møde hans. Det bliver til et hurtigt kys på munden, inden vi tager af sted.

***

Alle drengene kom tilbage, efter at have efterladt mig ved bordet. Men kunne man bebrejde dem? De skulle møde dronningen! Det er alligevel ret vildt. "Oh my god." mumler Niall chokeret mens han sætter sig ned. "Var det vildt?" spørger jeg, mens de andre sætter sig omkring bordet. "Helt surrealistisk! Vi var så akavede alle sammen!" siger Zayn, og læner sig tilbage i sin stol. Jeg kigger over mod Harry, som ser ud som om, han ikke rigtig har opfattet, hvad der lige skete.

"Hvornår skal i på scenen?" spørger jeg, da jeg godt ved, at de også skal optræde her. Med Little Things. Det er virkelig en smuk sang, jeg har slet ikke ord for det. "Snart, har du det okay med at sidde her alene igen?" spørger Harry lidt undskyldende. Jeg nikker. Jeg er bare overrasket over, at jeg er alene. De andre kunne åbenbart ikke få nogen 'date' med. Altså jeg mener, at deres 'date' måske bare ikke kunne komme, men jeg havde det fint. Det er jo ikke fordi, jeg bliver overfaldet.

Lidt efter går drengene, da de skal gøre sig klar på scenen. Jeg venter spændt, og endelig bliver de præsenteret. eg læner mig ind over bordet, og kigger hen mod scenen, som jeg ikke er frygtelig langt fra. Den velkendte melodi spiller, og publikums jubel dør lige så stille hen.

Jeg opsluger så meget af sangen som mulig. Det er nok en af deres bedste sange. Mest fordi, man kan relatere til den. Jeg, personligt, har det som om, at den pige, der bliver beskrevet er mig. Men hvilken pige har det ikke sådan? Det er sådan, at næsten alle piger har det, mindst en gang i deres liv. Og når ens idoler (eller venner og kæreste) så sidder og synger, om ens usikkerheder, som om, det var noget smukt, så bliver man varm indeni.

Jeg lukker øjnene, under hele første vers og omkvæd, og åbner dem først ved Harrys del. Endnu en gang har hans sang en mærkelig effekt på mig. Den gør mig rolig, men samtidig banker mit hjerte virkelig hurtigt. Jeg tager kort fat i min halskæde, mens jeg overvejer situationen. Det er min kæreste, min Harry, som sidder deroppe, foran flere tusinde mennesker, og synger om, at 'du' er perfekt. Det er jo utroligt.

Før jeg ved af det, er sangen omme. Men jeg er virkelig glad for, at jeg fik oplevet det live. Det er noget helt specielt. Jeg klapper ivrigt med publikum, og smiler op til dem. Jeg får hurtig øjenkontakt med Harry, inden de alle sammen bukker. De er jo fantastiske...

***

Jeg flår mine sko af, det sekund vi går ind i Harry og Louis' lejlighed. Jeg ånder lettet op, for de højhælede var som et skofængsel! "Jeg er så træt," mumler jeg, og dratter næsten om på gulvet, før Louis griber mig, mens Harry lukker døren. "Tag dig af din kvinde, Styles!" griner Louis. Harry tager hurtigt fat i mig. Jeg tror efterhånden, at i har lagt mærke til, at når jeg først bliver træt, så er jeg næsten umulig at få til at gøre noget.

"Jeg får hende i seng, vi ses i morgen Louis!" griner Harry, og trækker mig lidt hen af gulvet. "Godnat," mumler jeg utydeligt til Louis, hvilket får ham til at grine kort. "Sov godt Bella, du har vidst brug for det!"

Lidt efter mærker jeg den bløde seng under mig. "Tag dit tøj af Baby, det ser for kompliceret ud til, at jeg kan finde ud af det." siger Harry, og kaster mig den sædvanlige trøje, som jeg plejer at sove i. Jeg sætter mig op, og vender mig væk fra ham, mens jeg får min kjole af. Jeg står med min højre skulder mod Harry, så han ser mig fra siden. Mens jeg fumler lidt med at få trøjen til ikke at vende på vrangen, kan jeg mærke Harrys blik på mig. Jeg klipser min Bh op, og tager trøjen over hovedet, for derefter at hive Bh'en af indenunder. Harry kigger stadig hen imod mig, med et blik, som jeg ikke rigtig kan tyde. "Hvad er der Harry?" spørger jeg lidt skræmt.

Harry går langsomt hen imod mig, og det går først op for mig nu, at hans blik slet ikke er på mig, men noget bagved mig. Jeg kigger bag mig, og kigger direkte ind i et spejl. Og så går det op for mig. Mine sår er på min venstre arm, og det er det, som Harry har kunne se i spejlet. Jeg holder mig for munden, mens jeg ser ham i spejlet gå tættere og tættere på mig. Til sidst står han lige bag mig, og hiver langsomt op i det ene ærme.

Jeg kniber øjnene sammen. Nu er det for sent at fortælle ham det, før han finder ud af det. For nu har han fundet ud af det. Alt indeni mig river sig fra hinanden. Harry er tavs, mens han står og kigger på min arm. Og jeg ville ønske, at han bare ville sige noget. Bare et eller andet, for denne her stilhed er ulidelig!

"... Hvornår begyndte du på det igen?" spørger han langsomt, og koldt. Jeg spærrer tårerne inde. "... siden jeg var på hospitalet." hulker jeg, og min mission om ikke at græde mislykkes. "Undskyld," hvisker jeg. Harry sukker og går væk fra mig.

"Er det min skyld?" spørger han pludselig, med en anelse tristhed i stemmen. "... Er det noget, jeg har gjort?" fortsætter han. Jeg vender mig hurtigt om, og kigger på ham. "Nej Harry, det er ikke din skyld! Det er det ikke!" forsikrer jeg ham om. 

"Hvorfor gør du det så?!" vrisser han tilbage. Jeg tager mig skræmt til brystet. "H-hvad mener du?" spørger jeg spinkelt. "Hvis det ikke er noget, jeg har gjort, hvorfor gør du det så?! Skader dig selv! Du ved, at når det gør ondt på dig, så gør det også ondt på mig!" råber han trist, og ser såret på mig.

Jeg gisper kort. "Undsk-" "Jeg vil ikke høre på undskyldninger, jeg vil bare høre, at det ikke sker igen!" siger han højt, og afbryder mig. "Kan du sige det? Kan du love mig det?" Hans stemme skærer dybt ind i hjertet på mig. Han er såret, og jeg forstår ham. Jeg er også skuffet over mig selv.

Harry går hen imod mig, da jeg ikke svarer, og bare holder øjenkontakt med gulvet. "Lov mig det," hvisker han, og lægger armene om mig. "Lov mig det Bella. Jeg vil ikke have, at du piner dig selv på den måde. Du behøver ikke forklare, du behøver ikke undskylde, du behøver bare at stoppe."

Jeg hulker ind mod Harrys bryst, og nikker desperat. "Jeg ved det godt... Jeg skal nok stoppe Harry, det var aldrig min mening at såre dig!" hvisker jeg. Harry trækker mig med hen på sengen, mens hans arme stadig ligger om mig. "Men må jeg forklare alligevel?" spørger jeg tøvende. Harry nikker.

Jeg forklarer ham, hvordan det startede. Alt det med billederne, og jeg fik skyldfølelse, og var nødt til at komme ud med mine følelser. Senere blev det, hver gang jeg blev trist og frustreret. Eller nervøs. Jeg fortæller også om, hvor nervøs jeg er for den åndssvage USA tur. "Du har intet at være nervøs for Bella... Jeg kunne aldrig drømme om at såre dig på nogen tænkelig måde." mumler Harry beskyttende.

"Men du må godt drikke Harry. Jeg holder mig bare lidt fra sociale medier, så jeg ikke ser billeder af det." smågriner jeg, selvom det faktisk er ret seriøst. Harry giver mig et kys i håret. Han tog det her meget pænere, end jeg havde troet. Og det overrasker mig virkelig. Han blev ikke rasende, han blev bare trist. Men han slappede af, og derfor skal jeg stoppe nu! Jeg kan ikke byde Harry det her mere. Det ville være direkte ondskabsfuldt.

"Det er også bare den dumme knivs skyld," mumler jeg lavt, men at dømme efter Harrys ansigtsudtryk så hørte han det. "Fordi... jeg troede, at jeg var færdig med det pis, men det er som om, den kalder på mig nogle gange, og vil trække mig tilbage." Jeg har altid givet noget af skylden til min kniv. Altid. Det er jo lidt åndssvagt, men jeg føler ligesom, at den er den onde mastermind bag alt det her, og jeg er bare personen, som udfører opgaverne.

"Bare giv kniven skylden Bella, jeg er ligeglad, hvis skyld det er. Bare stop det." griner Harry. Jeg er nødt til at holde mit løfte nu. Der er ingen anden mulighed, hvis jeg vil undgå at såre Harry. Jeg har også tit prøvet at overbevise mig selv om, at jeg bare burde stoppe, men det er ikke så let. Hvilket egentlig er underligt. For selvom det skader mig selv, og alle omkring mig, så er der jo noget tilfredsstillende i det, som gør, at jeg bliver ved. Harry må synes jeg er et stor rod. Utroligt, at han blev forelsket i mig, og ikke bare skred sin vej. Men så fantastisk er han jo

Mine tårer tørrer lige så stille ud, mens jeg sidder knuget ind mod Harry. Og til sidst falder de i, og jeg falder i søvn.

***

Jeg hopper som altid ud af bussen, og påbegynder min lille gåtur hen imod Harrys sted. Månen skinner ned fra den mørke himmel, og lyser min blege hud op. Jeg kigger op mod den, og de flere millioner af stjerner, som funkler klart i natten. Man siger, at den første stjerne man ser eller lægger mærke til, er en person, som man har kendt, men som nu er død, der kigger ned på en. Sjovt nok, så kender jeg ingen, som er død, så jeg har aldrig fået noget ud af det.

Jeg stikker hænderne i mine jakkelommer, og ånder. Det er så koldt, at man kan se dampen fra min ånde. Jeg håber virkelig, at der er varmere hjemme hos Harry.

I dag er nok min sidste mulighed for at se Harry, inden drengenes tur til USA, så jeg glæder mig virkelig. Jeg har ikke set ham siden, den aften hvor han opdagede mine sår. Og siden da, har jeg heller ikke rørt kniven. Men der er selvfølgelig ikke gået så lang tid, da det jo kun er lørdag lige nu. Da jeg når hen til døren ved Harrys lejlighed, står han til min overraskelse ved den. ”Harry hvorfor er du hernede?” spørger jeg forundret, og går tættere på ham.

”Så kunne jeg bedre holde øje med, hvornår du ankom.” svarer han genert, hvilket undrer mig en smule. ”Nu er jeg jo væk i to uger, så jeg synes, at vi skal udnytte al den tid vi har. Derfor er Louis heller ikke hjemme, vi er alene.” siger han, og trækker mig ind til et kram, mens han åbner døren.

”I aften skal være perfekt.” hvisker han kærligt i mit øre.

Jeg kigger op mod ham med mine grå øjne, mens vi går hen imod elevatoren. Harry har armen rundt om mig hele tiden, og tager den først til sig, da han skal åbne døren til hans hjem. ”Er du klar? Jeg har forberedt noget specielt.” siger han, og smiler forventningsfuldt til mig. Jeg kigger bare forvirret på ham, og det får ham til at åbne døren op, og trække mig blidt ind. Gangen er helt mørk, men jeg ænser et lys inde fra stuen. Jeg vender mig mod Harry. ”Harry, hvad-” ”Shh! Gå videre.” siger han begejstret og afbryder mig dermed.

Han skubber lige så stille til mig, så jeg går videre, og får derfor ikke engang mit overtøj af, udover mine sko. Jeg kigger undrende på Harry, men vender hovedet, så jeg kigger ligeud, og da jeg endelig er i stuen, måber jeg.  

Hele stuen er lyst op af en hel masse stearinlys, som giver et varmt skær. Der må være mindst 50 lys. ”Åh du godeste Harry! Har du gjort alt det her?!” spørger jeg forbløffet, og lægger en hånd over min mund. Harry lægger armene om mit liv bagfra, og bøjer sig for at lægge sin kind mod min. ”Mhm,” mumler han, og placerer et kys på min kind.

”Det tog mig lang tid at tænde de lys.” griner han svagt ind i mit ører, og det sender kuldegysninger igennem hele min krop. Mit hjerte banker hårdt mod mit bryst, og selvom jeg er smigret, så vil jeg gerne vide, hvorfor Harry har gjort så meget ud af i aften.

Harry hiver forsigtigt min jakke ned over mine skuldre, og smider den over en stol. ”Kom,” siger han med sin ru stemme, og tager min hånd for at føre mig hen til sofaen. ”Grunden til, at jeg har gjort alt det her, er ganske simpel.” Jeg sætter mig ned, efterfulgt af Harry, som stadig har fat i min hånd, mens han kigger seriøst på mig. ”Når drengene og jeg skal til New York,” begynder han, og synker højlydt, som om han er nervøs.

”Så kommer der uden tvivl til at være rygter. Det kan være alt fra, at vi er blevet overfaldet af egern, til at vi er døde.” Jeg spærrer overrasket øjnene op. ”Men der kan også være rygter om, at jeg er sammen med andre piger.” mumler han trist, så det giver et stik i hjertet på mig.

”Men hvis der gør det… så må du love, at du stoler på mig. Jeg kunne aldrig finde på at gøre det imod dig, og jeg vil ikke være sammen med andre end dig! Du må love, at du ikke tror på rygterne, og du må love, at du ikke lader dem gå dig på.” Han kører sin hånd længere op af min arm, og stryger sin tommelfinger hen over en af mine rifter. Et hint til, at jeg ikke må skære mere i mig selv. Hans øjne hviler på riften, og flytter sig ikke, mens han taler.

”Jeg elsker dig så højt Bella, jeg hader, at du bliver så påvirket af alt det her, og det var aldrig min mening at hive dig tilbage i den dårlige vane.” Mine øjne løber i vand ved hans ord, da jeg aldrig har hørt nogen tale så oprigtigt til mig. Et skud af skyldfølelse rammer mig dog også, da jeg godt kan se, at det er åndssvagt, at skære i sig selv, når man har sådan en perfekt kæreste som Harry, som virkelig bekymrer sig om en. Jeg har lyst til at afbryde ham, og sige, at det ikke er hans skyld, men jeg har det som om, jeg er blevet stum.

Endelig kigger han op, og jeg får øjenkontakt med hans blanke øjne. ”Jeg elsker dig.” gentager han, og kigger mig dybt i øjnene, mens jeg kan se, at han kæmper for ikke at græde. Jeg derimod lader tårerne få frit løb, og snøfter, mens jeg tager min ene hånd op til hans kind. Harry klemmer kort øjnene sammen, og en tåre triller dermed ned af hans kind, men jeg børster den hurtigt væk med min tommelfinger. ”Jeg elsker også dig Harry.” snøfter jeg, og smiler til ham. Et smil breder sig på hans læber.

”Og du skal ikke undskylde. Det burde være mig der gjorde det, eftersom jeg gør min perfekte kæreste nervøs.” siger jeg, og lægger min pande mod hans. Hans smil bliver større, så hans hvide perletænder kommer til syne. ”Jeg elsker dig.” hvisker han igen, og lader sine læber mode mine i et fantastisk kys. Han placerer sine hænder på mine kinder, og løfter dermed mit hoved en smule, så min hals strækker sig.

Jeg lægger mine hænder på hans skuldre, mens jeg automatisk rykker lidt tættere på ham. Han flytter sine hænder ned til min hofte, og trækker mig endnu tættere på ham, så jeg ender med at sidde på hans skød, med et ben på hver sin side af ham. Jeg trækker desperat vejret ind gennem næsen, så jeg ikke behøver afbryde kysset, og imens tænker jeg på, hvor meget Harry betyder for mig.

Alt det, som han har gjort for mig, er fantastisk, og mine følelser er ubeskrivelige. Jeg ved kun, at jeg føler, at jeg svæver rundt på en lille lyserød sky, hvor kun mig og Harry er. Ligesom at vi i dette øjeblik er alene i lejligheden.

Jeg gnider mine hofter mod hans, og han lader sine hænder glide en smule længere op. Han stønner blidt mod mine læber, mens kysset bliver mere intenst og voldsomt. ”Harry,” stønner jeg kort, hvorefter han presser sin mund mod min igen. Jeg trækker mine læber væk fra hans, og kigger ham seriøst i øjnene. Jeg føler noget, som jeg længe har villet føle...

”Jeg er klar.”

Harry kigger op på mig, med store øjne. Der er en smule lyst at finde i dem, da han har ventet længe på disse ord. ”Er du sikker?” spørger han forpustet, og kigger forventningsfuld på mig, hvorefter han tørrer sine øjne kort. Jeg nikker blidt, og kysser ham en enkelt gang. ”Ja. Jeg er helt sikker.” svarer jeg, og prøver at lyde selvsikker, men sandheden er, at min stemme ryster en smule. Et smil kryber hen over Harrys ansigt, inden han tager godt fat om mine lår, og løfter mig fra sofaen. Jeg giver ham utallige små kys rundt omkring i ansigtet, mens han går.

Inden længe føler jeg noget blødt under mig, da Harry lægger mig blidt på sengen. Blodet pumper rundt i min krop, mens hjertet slår hårdt mod mit bryst. Jeg er parat, men stadig nervøs. Harry kysser mig intenst på munden, og bevæger så sine kys ned langs min hals. Jeg strækker halsen, da jeg mærker hans varme læber mod den, og jeg giver et svagt, næsten lydløst, støn fra mig.

Harry tager fat i bunden af min trøje, og hiver den stille over mit hoved, hvorefter han smider den på gulvet. Jeg gør det samme med hans trøje, og det afslører hans veltrænede mave, som mine hænder vandrer hen af. Både Harrys og mine vejrtrækninger er dybe, og næsten synkroniserede.

Harrys hænder finder vej til mine bukser, og han knapper dem op, hvorefter han lige så stiller hiver dem ned langs mine ben, så jeg kun ligger i undertøj. Han kysser mig på munden, og lader vores tunger lege med hinanden, men han selv knapper sine bukser op, og får dem af.

Ikke lang tid efter sniger hans hænder sig om bag min ryg, og de løfter mig en smule fra sengen, så min Bh kan klipses op. Harry kigger på mig, som om han skal have tilladelse for at tage den af, og idet jeg sender ham et nik, klipser han den op, så let som ingenting. Jeg lader ham køre stropperne ned, og hive Bh’en af mig, hvorefter jeg lægger mine arme op over mit hoved.

Jeg stønner blidt, mens Harry placerer våde kys på min krop. De bevæger sig ned langs min hals, ned til mine bryster, og videre ned til min mave, indtil han når kanten af mine trusser.

En hvis nervøsitet stiger indeni mig. Ikke nok med, at Harry lige nu har frit udsyn til min næsten nøgne krop, med ar over det hele, nej snart så skal jeg ligge helt blottet foran ham. Jeg er bange for, hvordan han vil reagere. Indtil videre har han set næsten det hele, men der er et sted, han ikke har set, og det skal han til nu.

Jeg når ikke at sige noget, før jeg mærker, at han trækker ned i mine trusser, og ikke lang tid efter kan jeg slet ikke føle dem på min krop længere. Jeg lukker øjnene, da jeg er bange for han reaktion, og jeg har ikke lyst til at se den. ”Åbn øjnene baby,” siger han blidt, og jeg tvinger mine øjne åbne, så de ser ham sidde med et kærligt smil. ”Du er smuk. Over det hele.” siger han, og kysser mig blidt på inderlårene. Jeg stønner svagt, og han flytter sit ansigt helt tæt på mit, hvorefter han kysser mig forsigtigt.

Hans hånd forbliver dernede, og han begynder ikke længe efter at tegne små cirkler på indersiden af mine lår. Hans hånd glidere længere og længere op af mine lår, hvilket får varmen til at stige indeni mig. ”Harry,” hvisker jeg forpustet, jo mere han rører ved mig. Langsomt putter han to fingre op i mig. Jeg udstøder en skinger lyd, da jeg ikke var forberedt på det.

”Harry?” siger jeg lettere forpustet, med en smule forvirring i stemmen. Han kysser mig forsigtigt på kravebenene. ”Jeg vil bare forberede dig en lille smule på, hvad der kommer.” mumler han hæst, og kører sine fingre ind og ud af mig i langsomme bevægelser. Jeg klynker, og vrider mig lidt under ham. Ud af øjenkrogen ser jeg et skævt smil på hans læber.

”Du ved ikke, hvor mange gange jeg har drømt om at se dig sådan her,” hvisker han, og nusser min ene hofte med hans frie hånd, mens hans bevægelser med sin anden hånd ligeså stille begynder at stoppe. Jeg åbner øjnene, og møder straks Harrys lystfulde men stadig kærlige blik. Han har ventet på det her øjeblik, jeg har ventet på det her øjeblik, og nu er det øjeblik inden for rækkevidde. Faktisk er det meget tæt på.

Der er kun en ting, som mangler at blive fjernet nu, og det er Harrys boxershorts. Nu jeg tænker over det, så er jeg faktisk mere nervøs over det! Men Harry trækker ikke tiden ud, og han får dem lige så stille af. Jeg lader kort mit blik vandre ned af hans krop, men kigger straks ligeud igen, da jeg når til hans underdel. En rød farve breder sig i mit ansigt, hvilket får Harry til at smile smørret, og grine lavt.

”Ingen grund til at være genert baby, du skal nok vænne dig til synet.” hvisker han med sin ru stemme lige ud for mit øre.

Han lægger sig helt tæt på mig, og kigger mig dybt i øjnene, mens vi trækker vejret dybt. ”Er du klar?” spørger han alvorligt. Jeg lukker kort øjnene i, men åbner dem så for at se ind i Harrys grønne øjne, hvorefter jeg nikker. Et lettere nervøst smil kryber hen over både mine og Harrys læber. ”Sig til, hvis jeg skal stoppe.” mumler han lige inden, han langsomt trænger op i mig, og en smerte skyder gennem mit underliv. Jeg stønner lydløst mens min mund formes som et ’o’, og jeg kniber hårdt øjnene sammen. Av for satan!

Harry bliver inde i mig i et lille stykke tid, inden jeg vikler mine ben rundt om ham, hvorefter jeg giver ham et lille nik, som tegn til, at han skal fortsætte. Harry ånder tungt ud, og begynder at bevæge sig ind og ud i langsomme bevægelser. Jeg borer mine negle ned i hans ryg, og spænder i hele kroppen, hvilket kun resulterer i mere smerte fra min side.

”Bella, du er nødt til at slappe af, ellers så bliver det aldrig godt.” mumler Harry bekymret. Jeg ignorerer ham ubevidst. Harry kører en hånd hen over mine bryster, og rører lidt ved dem, mens han prøver at berolige mig. Hans hånd kører hen over mine kraveben, og strejfer min halskæde, som jeg selvfølgelig ikke har taget af.

 ”Du må ikke spænde, så gør det bare mere ondt.” hvisker han, og placerer et kys på min kæbe. Jeg tager en dyb indånding, og slapper så meget af, som jeg overhovedet kan. Jeg stønner en smule af smerte lidt endnu, men efter lidt tid, bliver det af nydelse.

Harry presser sine læber mod mine, og stønner en smule, mens hans ene hånd finder min, og fletter vores fingre sammen. Det hele virker perfekt.

Og så skete det. Jeg er ikke længere jomfru. Sig hvad i vil, men jeg er lykkelig lige nu. Ikke fordi jeg ’endelig’ har haft sex, men fordi det var med Harry. At miste sin mødom er noget specielt, og derfor skal den tages af en speciel. Og hvis der er noget, som Harry er, så er det speciel. Og selvom det gjorde fandens ondt i starten, så jeg hellere ville have menstruationssmerter, så føltes det bare rigtig alligevel.

 

Why does it feel so good but hurt so bad
Oh oh oh...

My mind keeps saying
Run as fast as you can

I say I'm done but then you pull me back
Oh oh oh...

I swear you're giving me a heart attack
Troublemaker! -Troublemaker, Olly Murs

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Som jeg skrev, så regnede jeg med at skrive endnu et kapitel i dag, og det fik jeg gjort! Og wey hey, hvad synes i om det? Hvad synes i om, at Bella lod Harry tage hendes mødom? Og tror i, at han har givet hende en god grund til at stoppe med at cutte? Og hvad tror i, der sker, når Harry og de andre nu tager til New York?

Jeg elsker jer alle for vildt, og jeg er så taknemmelig for, at I læser! Og alle jeres kommentarer giver mig lyst til at skrive mere :)))) Tusinde tak til jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...