Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout! Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
16911Visninger
AA

9. Torn

Marks vækkeur ringer. Jeg har knap fået 2 timers søvn i nat, og det samme gælder Mark. Jeg kunne ikke sove. Så i stedet lå jeg og snøftede i et godt stykke tid. Og så kunne Mark heller ikke sove. Og det var først, da Mark begyndte at ae mig, jeg endelig slappede lidt af. Det gjorde mig tryg. 

"Mark?" siger jeg træt. "Er du vågen?"

"Nej." mumler han, og slukker vækkeuret. "Fuck, jeg orker ikke skole!" Jeg nikker, og sætter mig op, mens jeg retter en smule på mit hår. Jeg kigger hen mod spejlet på væggen, og væmmes ved mig selv. Jeg ser hæslig ud. "Jeg tager ikke derhen i dag." siger jeg. "Jeg har brug for at være alene."

"Pjækkerøv." mumler Mark og kigger på mig. Jeg giver ham et forsigtigt dask, og rejser mig op, mens han griner. Jeg har sovet i mit tøj, så jeg behøver bare at gå hjem. "Skal jeg følge dig?" Jeg ryster på hovedet. "Det er ikke så langt, jeg klarer det nok." mumler jeg. "Hav en god dag i skolen." Jeg smiler svagt til ham, og skynder mig ud. Hans hoveddør smækker bag mig, mens jeg løber ude på vejen. Mine ben er trætte og føles geléagtige. Folk stirrer på mig, mens jeg løber. Måske er det pga. mit uglede hår. Måske er det pga. af den udtværede makeup. Måske er det pga. mit beskidte tøj. Eller måske er det pga. tårerne der triller ned af mine kinder.

Jeg opdagede ikke engang selv, at de var der, men da jeg skulle stoppe for rødt, var der et lille barn, som pegede på mig, og spurgte sin mor om, hvorfor jeg var ked af det. Jeg gispede kort, og løb bare videre. Man skulle tro, at jeg var hjemme nu, når man tænker på, at jeg løber, men det går åbenbart ikke særlig hurtigt. Det føles som evigheder. Jeg stopper op, og gisper efter vejret. Jeg er ikke i særlig god form. Jeg bøjer mig ind over mig selv, og placerer mine hænder på mine knæ. Min idrætslærer siger altid, at det er den værste stilling at stå i, hvis man skal have vejret igen, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hun kan heller ikke lide mig. Hun er så stram, det er helt vildt. Og så kan hun ikke lide, at jeg ikke går i bad. Men det får hun mig altså ikke til. Jeg har heller ikke rigtig brug for det, eftersom jeg ikke laver idræt. Og jeg skal aldrig vise min krop for pigerne i min klasse. Selv uden mine sår, så ville de pege og grine af mig, og presse min selvtillid endnu mere ned.

Hvis det da er muligt. Jeg fik lidt mere selvtillid, efter jeg mødte Harry, men her for tiden, er det bare gået nedad igen. Jeg begynder at gå igen. Jeg går. Langsomt. Jeg har nemlig sidesting. Jeg går imod busstoppestedet, som jeg plejer at stå på ved, og til min skræk, står der to piger fra min klasse. "Wow! Se hvad katten har slæbt med ind!" griner den ene. "Har det været en vild nat Bella?" Den anden pige slår hende på skulderen. "Som om! Bella kan da ikke score nogen! Hun blev sikkert afvist, og derfor ser hun så hærget ud!" Jeg går ligeså stille forbi dem, og prøver at lukke deres kommentarer ude. "Ad! Du stinker! Du har måske været sammen med en dreng, som lugter!" griner hende den anden pige. En dreng der stinker? Tjah, jeg har været sammen med Harry og Niall, men de dufter begge fantastisk, så jeg ved ikke, hvor lugten kommer fra.

"De ville sikkert være et kønt par, hvis altså Bella ikke har mast ham under alt sit fedt!" råber hende den første efter mig, da jeg er kommet lidt længere forbi dem. Ignorer dem Bella. Bare ignorer dem... "Ha ha, hun har sikkert været en rigtig hjerteknuser i nat!"

Jeg stopper brat op, og ser Harrys ødelagte ansigt foran mig. Jeg holder mig for munden, da jeg ikke vil begynde at græde foran dem! Og med et, bliver min sorg omdannet til vrede. Hvor vovede de at sige sådan? Hvorfor ville de gøre mig mere ulykkelig, end jeg var i forvejen?! Og så popper en tanke op i mit hoved. En ting, som jeg altid har haft lyst til at gøre. Jeg smiler kort, men vender mig så om. Med hurtige og beslutsomme skridt går jeg hen imod hende, som lige sagde noget. Hun kigger på mig, som om jeg er et dyr, der burde blive sat i bur. Og det vil hun sikkert også synes efter det her.

Jeg knytter min næve, og slår hende lige i ansigtet. Hendes hvide pelsfrakke får en enkelt bloddråbe på sig, og jeg bliver næsten stolt over at have slået så kraftigt. Hun skriger, og falder til jorden, mens hende den anden sætter sig ved hende. Jeg begynder at grine lidt for mig selv, mens jeg stirrer ud i ingenting, og mærker suset gå gennem min krop. Det føltes godt. Rigtig godt.

"Hvad fuck har du gang i?! Fucking psykopat!" skriger hende jeg ikke slog. Jeg giver hende et uværdigt blik, og vender mig så om for at løbe. Jep, jeg løber igen, for jeg har lige fået en masse energi! Jublende løber jeg det sidste stykke vej, og bremser lidt op foran min dør. Jeg banker på, da jeg har glemt mine nøgler, og jeg ved, at min mor må være stået op nu. Hun åbner døren, og mit smil forsvinder straks ved lyden af hendes spørgsmål. "Bella? Hvad laver du her?" Jeg kigger lidt ned af mig selv, og smiler sygt. Et sygt, falskt smil.

"Jeg kan bare ikke tage i skole i dag!"

***

Min mor sidder med mig i sofaen. Jeg har fortalt hende alt, hvad der skete i går/nat. "Jamen lille skat dog." siger hun, og krammer mig kort. "Det var da noget værre noget."
"Så det er okay, at jeg bliver hjemme i dag?" mumler jeg. "Selvfølgelig, men jeg er altså nødt til at gå, så du er nødt til at være alene." svarer hun. Jeg nikker, og tygger lidt på mit ærme. Dårlig vane.

"Men jeg synes, at du burde smutte i seng. Du er helt kold." siger hun, og varmer min hånd en smule. "Jeg skal først have et bad." siger jeg. "Jeg har ikke været i bad siden i fredags." Ad. Men altså, det sker jo nogle gange. Min mor nikker, og rejser sig. "Jeg går nu. Vi ses i eftermiddag." Jeg nikker og smiler venligt til hende.

***

Jeg står ude på badeværelset, og kigger mig selv i spejlet. De seneste par dage har jeg bare hadet den pige. Den pige, som stirrer ondt tilbage på mig. Hun er grim. Hun er fed. Hun er dum. Hun er forkert.

Jeg kigger hurtigt væk, og bryder øjenkontakten med hende. Jeg vil ikke se mere på hende. Jeg ville ønske, at hun ville gå væk. Og det gør hun også nogle gange. Men så pludselig. Når man mindst venter det. Så dukker hun op. Lige når man går forbi spejlet, så er hun der pludselig. Står der. Låser ens blik med hendes. Gør ingenting. Kun at ødelægge ens selvværd. Hun minder dig om, at du ikke er perfekt. Og hendes facade brydes aldrig. Når jeg selv bryder sammen, føles det som om, hun bliver stående og kigger på mig. Overvåger mig. Hun vil altid være der.

Jeg må stoppe med de her tanker! Jeg tager mine bukser af, og smider dem i vasketøjskurven, efterfulgt af min trøje. Jeg mærker noget koldt mod min hals. Noget, som jeg ikke har lagt mærke til før. Min hånd glider hen over det, og strammer grebet. Den finder vej ned til det lille ved hæng, og den løfter det op, så mine øjne kan se det.

Min halskæde. Den som Harry gav mig. Samme dag, som alt det her rod startede. Lyset reflekterer sig i det lille guldvedhæng. Jeg kigger på det. Skal jeg tage det af? Selvom det er mindre end en uge gammelt, så bærer det masser af minder for mig. Men jeg havde helt glemt, at jeg havde det. Jeg stiller mig foran spejlet igen for at se, hvordan halskæden ser ud på mig. Den er flot. Ægte guld. Jeg åbner den, og ser den fine skrift. Baby you light up my world like nobody else. Et manisk smil breder sig på mine læber, og mine ben knækker sammen under mig. En følelse af skyld rammer mig hårdt i hjertet. Hvad har jeg dog gjort?!

Harry betyder alt for mig! Han er det eneste, som betyder noget for mig! Og han elskede mig! Elskede. I datid! For det kan han umulig gøre mere. Jeg har ødelagt alt! Noget siger mig, at jeg knuste Harrys hjerte, da jeg gik i nat. Hans ansigtsudtryk sagde det hele! 

Jeg tager det sidste af mit tøj af, og kravler ned i badekaret. Så tænder jeg for bruseren, som hænger højere oppe. Og jeg lader det varme vand ramme min nøgne krop. Det blander sig med tårerne som løber ned af mine kinder. Og lyden af vandet der strømmer ud, overdøver mine høje hulk af smerte, som forlader min mund. Jeg skammer mig sådan. Jeg skammer mig over, hvordan jeg har behandlet Harry, og jeg skammer mig over, at jeg ikke har nogen intentioner om at ændre den. Jeg sidder med halskæden knuget mod mit bryst. Mod mit hjerte.

 

Harrys synsvinkel

Jeg har det af helvedes til. I går var totalt spild af tid. Og jeg har lyst til at glemme det hele. Det hele. Alt om i sommers, og alt om Bella. Jeg slår mig selv ved tanken. Selvfølgelig vil jeg ikke glemme Bella! Hun er noget af det bedste, der er sket for mig. Men samtidig også noget af det, som har voldt mig mest smerte. 

"Hvad laver du?"

Jeg kigger op fra gulvet, som mine øjne havde været limet til, og kigger på Zayn, som sidder i en stol overfor mig. Niall havde ringet til drengene, fordi han troede, at de måske kunne give mig nogle idéer, til hvad jeg skulle gøre, eller måske bare muntre mig op. Jeg ville ikke sige, at jeg græd mig selv i søvn i nat, men jeg var ret trist, og der flød nok en tåre eller to.

"Slår mig selv." svarer jeg koldt og kigger væk igen. "Åh... okay så." siger Zayn og klør sig i nakken. "Hvorfor Harry?" spørger Niall sjovt, men det hjælper ikke rigtigt på mit humør. "Jeg fik en ubehagelig tanke, som jeg ikke ville tænke på..." Niall nikker, og kigger hjælpeløst på de andre. Jeg sukker. De vil bare hjælpe, men det virker bare falskt, og det virker bare slet ikke i det hele taget...

"Er der noget, du har lyst til?" spørger Liam imødekommende. Jeg ryster på hovedet. "Nej. I hvert fald ikke noget, som kan gå i opfyldelse." "Du vil være sammen med Bella?" Jeg kigger på ham med triste øjne, og nikker. Tanken om hende gør mig vild, og jeg ville ønske, at jeg ikke havde dummet mig. Et gab forlader mine læber. "Gå ind og sov Haz." siger Louis. Jeg ryster på hovedet, men Louis har allerede rejst sig, og taget fat i min arm. "Kom nu man, ellers dør du af søvnmangel." Ufrivilligt går jeg med til at tage mig en lur. "Prøv at få sovet en smule, du har det måske bedre, når du vågner." siger Louis. Jeg lægger mig i Nialls seng uden at svare, og falder hurtigt i søvn.

***

Jeg vågner lige så stille. Det første jeg gør, er at kigge på mit ur, og jeg havde faktisk sovet hele dagen næsten. Det var i hvert fald også mørkt udenfor. Men jeg er stadig ret træt. Jeg føler mig bare smadret. De her dage, har virkelig taget hårdt på mig. Jeg kan høre drengene snakke ude i stuen. "Sover Harry stadig?" spørger Zayn. "Jeg kan lige tjekke." hører jeg Liam sige, og af en eller anden grund, lægger jeg mig straks til rette igen, og kniber øjnene sammen. Og så blandede jeg lige det med en falsk snorken, så skulle de nok tro mig.

Liam åbner døren og kigger på mig, men lukker den hurtigt igen. "Ja, det ligner det." "Hvad skal vi gøre med ham?" spørger Zayn. Jeg rejser mig op, og lister hen til døren. "Hvad mener du?" spørger Niall. "Jeg mener, vi kan jo ikke tage ham med nogen steder, hvis han er så deprimeret... så hvad gør vi for eksempel, når vi skal interviewes på torsdag?"

Jeg knytter hænderne. Det irriter mig, at det er det eneste, de tænker på! Jeg har det ad helvedes til, og så tænker de kun på One Direction! Hurtigt tager jeg fat i døren og stormer ud. "Fuck dig!" råber jeg aggressivt af Zayn, som straks ser forskrækket ud. "Harry!" siger han, mens jeg går hen imod ham. "Hvordan kan du være så egoistisk! Jeg lider, og du tænker kun på, om jeg kan komme i tv på torsdag!" råber jeg.

"Harry det var ikke sådan, jeg mente det!" svarer han. "Åh ja?! Hvordan så?!" Louis tager fat i min arm. "Harry slap af!" råber han. "Måske mente han også bare, hvad vi gør med dig generelt! Se, hvor aggressiv du er blevet!" Jeg kigger på ham, og falder lidt ned. De har ret. I går slog jeg Niall, og jeg var også tæt på at overfalde Zayn her. "Vi kan bare ikke have den her Harry med os!" siger han bestemt, og får mig sat ned på sofaen. "Og vi har heller ikke lyst til, at den her Harry overhovedet findes." Jeg nikker.

"Vi må finde på noget Harry. Vi ønsker alle, at du og Bella skal være sammen igen." siger Liam roligt, og sætter sig ved siden af mig. "Men drenge, måske skulle jeg bare lade hende være." siger jeg. "Giver du virkelig op?" spørger Niall. Jeg kigger over på ham, og han står lænet op af væggen med armene krydset. "Det ligner ikke dig Hazza." Han lægger hovedet på skrå og smiler til mig, men min stemme bliver bare mere fortvivlet. "Men Niall, du hørte hende! Hun har brug for at tænke..." siger jeg og kigger ned.

"Præcis Harry!" siger han. Mit blik ryger straks op på ham igen. "Giv hende noget at tænke over!" "Hvad mener du?" spørger jeg. Louis ryster på hovedet. "Harry kvinder er komplicerede! Nogle gange siger de en ting, men mener noget andet." Jeg smiler en smule.

"Min pointe er. Hvis en pige var oppe og skændes med en dreng, og det handlede om, at hun var i tvivl, om han virkelig holdt af hende, tror du så ikke hendes valg bliver lettere, hvis han bare lader hende være imens?" siger Louis. Mine øjne lyser op.

"Hvis du vil vise Bella, at du bekymrer dig om hende, så tager du hen til hende! Du viser, hvor meget du vil gøre for hende! Og denne gang, tager du ikke et nej for et nej!" Han prikker mig i brystet. Jeg kigger på de andre drenge. "Så... I synes, at jeg skal tage hen til hende?"

"Selvfølgelig skal du det!" siger Zayn "Jeg tror, at hendes tanker bliver drejet hen på noget, som du gerne vil have dem drejet hen på!" Jeg smiler håbefuldt. "Okay!" siger jeg begejstret.

"Åh men Harry, vent med at tage derhen til i morgen. Piger kan ikke lide, når man forstyrrer deres skønhedssøvn." siger Louis. "Det er utroligt så mange guldkorn om piger, vi får her til aften!" griner Niall.

 

Nothings fine I'm torn

I'm all out of faith

This is how I feel

I'm cold and I am shamed

Lying naked on the floor- Torn, Natalie Imbruglia

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og her var så endnu et kapitel! Hvad synes i om det?

Og hvad tror i helt præcis Harry gør? Og hvordan tror i, at Bella vil reagere? Vil hun endelig tilgive ham?

Jeg er så glad for mine dejlige læsere, og det har været dejligt at se jeres kommentarer igen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...