Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout! Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
16914Visninger
AA

11. Still The One

Harrys synsvinkel

"Wow Harry," siger Louis og folder hænderne. "Det var virkelig... virkelig dumt gjort." Jeg rejser mig ivrigt op fra sofaen. "Ja tak! Det ved jeg godt!" vrisser jeg. "Det her er jeres skyld!" Zayn tager hænderne op foran sig. "Woah woah woah! Du kan umuligt skyde skylden på os!"

Jeg kigger over på ham. "Det var jer, som sagde, at jeg skulle tage hen til hende!" "Ja, vi sagde, du skulle tage hen til hende, og få hende til at føle sig ønsket, ikke afvise hende igen!" råber Zayn vredt tilbage til mig. "Ja Harry, det var dig selv, som var så dum at skubbe hende væk." siger Niall og stikker hænderne i lommen. "Hvis du bare havde kysset hende foran de der fotografer, så havde hun følt sig speciel og god nok."

"Det var dig selv, der kvajede dig. " siger Liam. Jeg forstår dem godt. Desværre. De har jo ret, det var mig selv, som ødelagde det. Jeg tænkte mig ikke om. Jeg kvajede mig big time.

"Hvad skal jeg så gøre nu?" spørger jeg skrøbeligt. "For at være ærlig Harry, så er jeg ikke sikker på, om der er så meget, du kan gøre nu." svarer Louis. Jeg kigger fortabt på ham. "Jamen, der må da være noget!" "Harry jeg tror desværre, at du har forspildt dine chancer hos Bella. Jeg tror desværre, at hun prøver at komme videre nu."

Nej. Nej det må ikke være sandt! Jeg kan ikke opgive hende! Hun betyder for meget for mig. Jeg går fortvivlet hen og læner mig op ad væggen. "Måske... passer dig og Bella bare ikke sammen?" mumler Zayn undskyldende. Hans ord er som en stikken i brystet. Min mave snører sig sammen. Jeg ryster på hovedet. "Hold MUND!" råber jeg højt og vender mig om. Jeg vil ikke høre det! Det er ikke sandt! "Harry jeg prøver bare at sige, at-" "TI STILLE!" Jeg slår mine arme ud, og skubber til den reol ved siden af mig. Mine øjne lyner, mens jeg kigger på Zayn. 

"Slap nu af!" siger han højt og kigger på mig. "Slappe af?! Hvordan ville du have det, hvis nogen sagde, at du og pigen du elsker ikke passer sammen?!" Han tager sig til hovedet, og skal til at råbe noget tilbage, da Liam afbryder ham. "Bare stop Zayn, du gør det bare værre!" Liam kigger på mig.

"og Harry jeg foreslår, at du tager et bad, så du kan køle lidt ned! Vi skal være i studiet om en time." siger Liam. Jeg kigger undrende på ham. "Hvad skal vi der, jeg troede, at vi skulle interviewes?" siger jeg.

"Ja men vi fik med nød og næppe rykket det til i morgen aften. Vi vidste ikke, hvor længe du havde tænkt dig at belejre hendes hus! Så for at være på den sikre side, rykkede vi det." siger Louis

"Men i aftalte stadig, at vi skulle i studiet?" spørger jeg flabet. "Det har vi lige aftalt! Vi skal hen og skrive en af sangene til albummet færdig, så kom nu!" Jeg sukker, da jeg ikke orker at arbejde nu, og går ud på badeværelset for at tage det bad.

***

Det er åbenbart kun Liam, Louis og mig som skulle hen og skrive på sangen. Hvorfor havde de valgt netop i dag? Jeg magtede det virkelig ikke...

"Godt så," siger Liam og bider lidt i enden af sin blyant. "Savan er tydeligvis forsinket pga. trafikken ligesom de andre, så jeg foreslår, at vi prøver at fortsætte selv!" Louis nikker, og jeg gør det samme, bare for at deltage en smule. "Hvad med at vi prøver at lave omkvædet først? Så kan vi også komme videre derfra, så vi ved, hvad versene skal dreje omkring." foreslår Louis. "Skal vi gøre ligesom sidst, og sætte os hver for sig og brainstorme?"

"Det synes jeg, hvad med dig Harry?" Jeg trækker sløvt på skuldrene. "Det kan vi godt."

Liam og Louis går begge to ud af rummet, og jeg bliver siddende. Et blankt papir stirrer op på mig og afspejler min fantasi lige nu. Jeg er helt blank. Jeg ved, hvad sangen skal handle om, men som om jeg kan koncentrere mig om at skrive sange lige nu. Jeg føler mig så dum. Hvordan kunne jeg lade Bella gå? Jeg tager papiret og blyanten i hånden og sætter mig til rette. Brainstorm siger de? Jeg skribler nogle ord ned på papiret.

"I was so stupid for letting you go" skriver jeg, og vipper blyanten mellem mine fingre. Ja det er det, som jeg kan komme på lige nu. For jeg var dum. Hvorfor lod jeg hende gå, når jeg ved, at jeg elsker hende. Hun er helt speciel. Og selvom det lyder dumt, så er hun altså den eneste ene.

"But I know, that you're still the one" Ordene fra Louis kører rundt i mit hoved. Han tror, at Bella er ved at komme videre. Hvordan det, der er kun gået en halv dag!? Men selv hvis hun var kommet videre, så ville jeg ikke give op. Aldrig. Det burde hun også vide.

"You might have moved on, but I will never give up" Og så er jeg tømt for ord. Gad vide hvad drengene vil sige til det her? Døren til rummet går op, og Savan kommer ind. "Hej." mumler jeg. "Undskyld forsinkelsen, er du den eneste, som er her?" spørger han. Jeg ryster på hovedet. "Nej, de andre sidder bare, og prøver at skrive sangtekster ned. Vi brainstormer til at starte med." Han nikker og kigger på mit papir. "Må jeg se, hvad du har skrevet?" Jeg kigger lidt ned, og skærer en grimasse. "Jeg ved ikke, det er bare sådan, det jeg kom til at tænke på." Jeg rækker ham papiret, og han læser det imens en stilhed spreder sig.

"Harry, det er ret godt! Med lidt ændringer og lidt ekstra, så kan der komme en god sang ud af det her!" Jeg smiler svagt. Nå der er da sket en god ting i dag.

 

Nialls synsvinkel

"Tror du det går godt i studiet?" spørger jeg Zayn, som sidder med sin mobil i hænderne. "Sikkert fint. Gad vide, Harry kan koncentrere sig om at skrive?" "Godt spørgsmål."

Jeg kigger ud af vinduet. Det er begyndt at regne. Wow, det er bare virkelig ikke en god dag i dag. "Mener du virkelig, at Harry og Bella ikke passer sammen?" ryger det ud af min mund. Zayn kigger irriteret på mig, nok fordi han ikke gider tale om det. "Jeg siger bare, at det burde ikke være så besværligt. Måske er de bare for forskellige? Så derfor tror jeg måske bare ikke, at de passer sammen..." svarer han.

"Virkelig? Jeg synes, de passer perfekt sammen!" siger jeg. "Jeg mener, hvornår har vi sidst set Harry så glad og forelsket? Det er lang tid siden. Og jeg tror aldrig, at jeg har set ham kæmpe så hårdt for noget."

"Det er meget fint Niall, men hvad med Bella? Hvad føler hun? Det skal jo være gensidigt." protesterer Zayn. "Du er så pessimistisk. Selvfølgelig er Bellas følelser gensidige! Du har ikke set hende i lang tid, så selvfølgelig ved du det ikke, men hun bliver jo kun så såret, fordi Harry virkelig betyder noget for hende! Jeg er sikker på, at de er skæbnebestemt for hinanden." siger jeg og kigger ud i ingenting.

"Det kan godt være, at jeg er en pessimist Niall, men du er en håbløs romantiker, du er!" siger Zayn og griner af mig. "Sådan en rigtig tøse-romantiker!" "Åh hold op!" svarer jeg og smiler. "Undskyld, sårede jeg dine følelser? Begynder du at græde?"

"Zayn! Så følsom er jeg heller ikke!" Zayn kigger skeptisk på mig. "Niall må jeg minde dig om, at du græd, da vi så Find Nemo?" Jeg kigger op mod loftet. Nå jah, det er en sørgelig film! "Det er ikke pointen! Det kan godt være, at Harry dummede sig, men han kan få det fikset!"

"Er du i sikker? Han har ikke så meget tid, at du ved det?" siger Zayn.

"Hvad mener du?" spørger jeg. "Medierne har set Harry ude foran Bellas hus ik? Og de har set ham jagte hende hen til busstoppestedet, korrekt? Derfor vil han/vi uden tvivl blive spurgt om de episoder i morgen, når vi skal interviewes! Hvis Harry benægter alt der, så er løbet kørt."

"Du har ret." mumler jeg. Jeg har ikke lyst til, at Harry og Bellas forhold skal slutte. "Vi må få dem til at snakke sammen." Zayn lægger sin telefon fra sig. "Niall, hvor godt gik det sidst, du blandede dig?" Jeg synker en klump, som sad i min hals. Han har ret, det gik rigtig dårligt sidst, jeg prøvede at få dem til at snakke sammen. "Jeg er ligeglad, kom Zayn, vi tager hen på hendes skole!" siger jeg ivrigt og rejser mig fra stolen. Zayn kigger udmattende på mig. "Ej, jeg orker det ikke!" siger han.

"Jo kom!" siger jeg og hiver ham op fra sin stol. "Har hun ikke stadig time, klokken er ikke engang 11..." brokker Zayn sig. "Så må vi hive hende ud af hendes klasse, kom nu bare med!"

***

"Okay, mange tak!" siger jeg og går ud fra kontoret. Hvis vi ikke havde spurgt, hvor hun var lige nu, så kunne vi være gået rundt i evigheder!  "Klasselokale 29 eh? lad os komme af sted!" Zayn trasker efter mig, da jeg prøver at finde vej. "Niall, hvad har du tænkt dig? Bare at hive hende ud fra hendes time?! Og hvad vil du så? Du kan ikke tvinge hende til at snakke med Harry i dag, det tror jeg ikke, at hun holder til!" forklarer Zayn. "Du har fat i noget..." siger jeg langsomt, mens vi går. "Men jeg vil også bare gerne snakke med hende, så lad os nu bare hente hende!"

Bellas synsvinkel

Snøft. Jep jeg snøfter højt. Mine øjne er helt opsvulmede, og min hals brænder. Har jeg nævnt, at jeg hader at græde? Især foran andre? Ja, ja det har jeg vidst. Men jeg hader det virkelig, hvad skal det overhovedet gøre godt for?! Et par piger sidder bag mig og hvisker en hel del. Hele dagen i skolen har været en stor hvisken. Der er aldrig blevet hvisket så meget om mig. Jeg har aldrig fået sendt så mange blikke. Jeg har aldrig følt mig så overvåget.

Jeg hader at være centrum af opmærksomheden. Selv nu, hvor jeg bare sidder og skriver noter her til biologi, føler jeg, at alle følger min mindste bevægelse. "Godt så! Gå i grupper på 4, og lave opgave 10, 11 og 14! Skynd jer!" siger min lærer. Jeg stivner fuldstændigt. Grupper. Jeg hader hader hader gruppeopgaver! Det er det værste! Men jeg kan vel ligeså godt finde dem, jeg plejer at være sammen med i biologi. Dvs. dem som er til overs. Før jeg når at rejse mig, står der tre piger omkring mit bord. En af dem er Ella. Hun er en bitch. Hun er sådan ligesom skolens dronning, og hun hader mig af en eller anden grund. "Jeg vil lige minde dig om noget!" hvæser hun. "Du skal ikke føle, at du er bedre end andre, bare fordi Harry Styles stod og ventede på bussen sammen med dig!" Hvad? Okay, hvis det er det, du tror, der skete, så okay...

"Du havde garanteret bare bestukket ham med et eller andet, for at det skulle se ud som om, i var venner!" "Hvad skulle jeg bestikke ham med?" spørger jeg. "Han har jo alt. Penge, biler, piger, han har ikke noget, som jeg kunne give ham." Ella bider tænderne sammen. "Hold dog op Ella!" siger en af de andre piger. "Det er da tydeligt, at hun har solgt sig selv til ham for at få penge!" Jeg spærrer øjnene op. "Sikkert fordi hun ingen penge har!" fnyser hun. Ella nikker hånligt.

"Helt sikkert! Hun tiggede og bad sikkert, og det var den eneste grund til, at han gik med til det!" griner hun. "Hvorfor skulle han så vente på bussen sammen med mig?" spørger jeg skrøbeligt. Ella læner sig ind over bordet, og kigger mig i øjnene. "For at du ikke skulle sladre! Det virkede som en ret dramatisk scene!" Mit blod fryser til is, bare hun stirrer på mig med hendes kolde blå øjne.

"Og jeg forstår godt, hvis han ikke vil have, at nogen får det at vide! Lad os indse det! Du er ikke god nok til Harry Styles!" Tårerne indeni mig bevæger sig op i min øjenkrog, og jeg kæmper desperat for at holde dem inde. Jeg bider mig anstrengt i læben. Der er flere som siger det, måske er der noget om snakken! Måske er jeg bare ikke god nok til Harry Styles! Jeg er god nok til Harry, den almindelig dreng, som jeg lærte at kende hen over sommeren. Men jeg er ikke god nok til Harry Styles, det berømte medlem af One Direction, som nedlægger kvinder på stribe!

"Begynder du at græde?" griner Ella. Jeg kniber øjnene sammen, og prøver at ryste på hovedet. Hvorfor bliver jeg altid udsat for det her?! Hvorfor må jeg ikke bare leve et fredeligt liv?! Hvorfor skal mine usikkerheder og svagheder blive bragt op hele tiden?!

Jeg hulker lydløst, og ønsker inderligt, at der ville komme nogen og tage mig væk fra det her sted! Og lige som jeg ønsker det, hører jeg døren gå op. Der opstår fuldstændig stilhed i klassen. Jeg åbner øjnene og ser Ellas chokerede ansigtsudtryk. Undrende vender jeg hovedet i retning af døren, og stivner. "Vi er i gang med undervisning her!" siger min lærer skrapt, og Niall tager en hånd op foran sig. "Undskyld, vi skal hente Bella?" siger han, og kigger rundt, indtil hans øjne møder mine. Han nikker til Zayn og sammen går de hen imod mig.

"Hv- hvad laver i her?" stammer jeg forvirret. "Vi skal snakke med dig, kom med." siger Niall venligt. Jeg ryster på hovedet. Ja jeg vil gerne væk herfra, men jeg vil ikke være sammen med dem! "Bella, kom nu." siger Zayn blidt. Han kigger beroligende på mig, og tager fat i min hånd, da han ser tårerne i mine øjne. "Undskyld, men hvem er i, hvis jeg må spørge?" siger min lærer oprevet og går hen imod os. "Ehm..." begynder Niall "Zayn her, er hendes bror." Han peger på Zayn, som kigger på Niall med et latterligt blik, altså et som siger: ...HVAD?!

Zayn?! Min bror?! Han ligner mig nada! Not at all! Hvad fanden er der galt med med Niall. "Jeg mener, jeg er hendes bror." siger Niall hurtigt og kigger nervøst på min lærer. Det passer lidt bedre... "Bella har da ingen søskende." siger min lærer skeptisk. "Åh, hvad, du ved måske alt om hende?" siger Zayn, og hiver mig op og stå. "Pak dine ting sammen." mumler han. Jeg lægger mine bøger i min taske, og får dræberblikket fra Ella. "Men altså, vi tager Bella med, for... et nært familiemedlem er døende, og et af hendes sidste ønsker var at se Bella. Man er nødt til at overholde sådan noget!" forklarer Zayn. Ligeså snart min taske er lynet, hiver Niall fat i mine skuldre og skubber mig ud mod døren. "Jep! Farvel!" råber han efter min lærer, som sammen med resten af klassen står og glor målløst på mig. Idet mindste kommer jeg ud herfra...

***

Jeg siger ikke et ord i taxaen på hjemvejen. Jeg er forvirret. Hvorfor dukkede Zayn og Niall pludselig op i min klasse?! Det er underligt! Dybt sært. Hvad vil de snakke om? Taxachaufføren drejer ind til siden, og Niall giver ham nogle penge. Zayn tager mig i hånden og hiver mig ud af taxaen. Jeg tygger en smule på spidsen af mit ærme, mens de trækker mig ind i bygningen til Nialls lejlighed. Jeg har aldrig følt mig så skrøbelig, jeg ved ikke, hvad der sker lige nu.

Vi kommer endelig ind i lejligheden, og jeg sætter mig i Nialls sofa. Jeg føler mig en smule ukomfortabel, for at være ærlig... Zayn og Niall snakker lidt frem og tilbage, blandt andet om hvor åndssvag Niall var henne i min skole, og den slags. De snakker i lang tid, mens jeg bare sidder her og stirrer på dem... Nialls telefon ringer, og han svarer. "Hallo?... åh hej, hvordan går det med sangskri- .... hvad? ... Hvad? Eh, ja... nej nej, det er intet problem! ... ha ha, hvad har du da tænkt dig? ... nå da! Bare rolig, det skal jeg nok sørge for! Yeah okay... ses senere!" Han lægger på. Hmm, er det normalt, at jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvem han snakkede med, og hvad de snakkede om?

"Hvem var det?" spørger Zayn, som om, han læste mine tanker, og spørger på vegne af mig. Aaw. Niall ryster på hovedet. "Nårh ehm... Det var bare Liam, som spurgte, om jeg ikke kunne købe en masse... mælk." Zayn skærer en grimasse. "Det var da underligt, hvad har han tænkt sig med det?" "Ja, det spurgte jeg også om, han sagde, at det var en overraskelse!" Niall smiler kækt og hans blå øjne lyser op. Det er meget sødt, men helt ærligt, så er der noget, som undrer mig.

"Drenge, hvorfor skulle jeg hives ud af biologi, for at se jer snakke?" spørger jeg forsigtigt. Jeg ved ikke, hvad der er med mig i dag, jeg har mistet alt mit temperament... så nu er jeg gået tilbage til at være generte, skrøbelige, forsigtige, bange, lille Bella.

"Undskyld," siger Niall og smiler til mig. Jeg smiler svagt igen. "Bella, jeg ville først spørge, om du ikke ville snakke med Harry, men det virker som om, du har haft en hård dag, så det dropper vi." Jeg spærrer øjnene op. Wow, det var... rart? Tror jeg? Jeg orker i hvert fald ikke at snakke med Harry i dag...

"Men vil du måske ikke snakke med ham i morgen? Han er virkelig ked af det..." Jeg piller lidt ved mine negle. "Det... det ved jeg ikke Niall. Jeg føler mig ikke rigtig oplagt til det." siger jeg lavt og kigger ned på mine hænder. "Nej det kan jeg godt forstå." svarer han.

"Okay Bella, jeg vil ikke lyde egoistisk," siger Zayn og kigger væk, inden han tager en dyb indånding og kigger på mig. "men vi skal interviewes i morgen, og Harry virker nærmest deprimeret, og det er ikke så godt. Det er live."

"Men... jeg vil ikke snakke med ham Zayn." siger jeg med lidt mere styrke i stemmen. "Okay..." siger han fortvivlet og kigger på Niall, som trækker på skuldrene. "Kan du så ikke bare komme og se os? I studiet altså." foreslår Niall. Jeg kigger overrasket over på ham. "Jeg tror, at Harry vil føle sig... hvad skal man sige, tryg. Han vil føle sig tryg, hvis du er der. Og så vil han sandsynligvis også være mere glad. Eller i hvert fald mindre trist."

Jeg overvejer i lang tid, om jeg skal sige ja. Har jeg lyst til at sidde blandt publikum og se på dem blive interviewet? For Harrys skyld? For at han ikke skal være trist... Jeg kigger på Niall. "Okay så..." Niall smiler lettet til mig. Han håbede virkelig, at jeg ville sige ja åbenbart.

"Tak Bella! Jeg er sikker på, at han bliver glad!" Jeg nikker stille. Det håber jeg vel også...

 

I was so stupid for letting you go
But I-I-I know you’re still the one

You might have moved on
But girl you should know

That I-I-I know you’re still the one
I-I-I know you’re still the one

I know it’s sayin’ too much
But I will never give up

I was so stupid for letting you go
But I-I-I know you’re still the one- Still The One, One Direction

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej folkens! Jep, jeg har et kapitel klar til jer, allerede dagen efter! Er jeg ikke sød<3 (Pfft)

Hvad tror i, der sker? Nu hvor Bella tager med i studiet, hvad tror i, der vil ske? Og tror i Niall har ret i, at Harry vil føle sig mere tryg, hvis Bella er der? Yeah, let me know!

(Btw 'Still The One' er jo en af deres nye sange, og no joke, Harry har faktisk været med til at skrive den, er det ikke lidt skægt? Det syntes jeg i hvert fald, at det var lol)

Og undskyld hvis der er stavefejl, jeg orkede ikke at rette kapitlet, klokken er 23:55 for gods sake! :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...