Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout!
Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
17422Visninger
AA

17. Some Nights

Blod. Den blodrøde farve løber ned af min arm, efter jeg forsigtigt har presset knivens eg mod min hud. Jeg ånder noget luft ind mellem tænderne, for at fjerne smerten en smule. Der bliver banket på badeværelsesdøren, og jeg skynder mig at skylle blodet væk. "Bella, Harry er her nu." siger min mor. Jeg tørrer mig i et håndklæde, og ruller ærmet på min skjorte ned.

Der er gået over en uge siden, at jeg kom på hospitalet. Min mor ankom forskrækket og bekymret senere på dagen, og hentede mig med hjem, hvilket jeg var taknemlig for. Jeg havde virkelig brug for at slappe af, hvilket også er grunden til, at det er første gang siden min tur på hospitalet, at jeg er sammen med Harry igen. Vi havde selvfølgelig skrevet sammen og den slags. Jeg håbede sådan, at jeg ikke ville falde tilbage i den  åndssvage vane, men sandheden er, at det er jeg.

Den mindste lille ting, får min verden til at bryde sammen her for siden, og det gør, at endnu et smertefuldt minde bliver skåret ned i min hud. Forleden skrev jeg for eksempel med Harry, og spurgte, hvad han lavede. Han svarede, at han bare var hjemme hos en ven, og drikke en øl. Instinktivt blev jeg bare kold indeni. Harry skrev hurtig tilbage, at der ikke skete noget, og at jeg skulle stole på ham. Og jeg skrev tilbage, at selvfølgelig stolede jeg på ham. Og bagefter løb jeg ud på badeværelset, og skar i mig selv. Indtil videre har jeg dog kun 3 sår, men det føles som 30...

Så det går ikke for godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er nervøs for at møde Harry i dag. Nervøs for så mange ting, bl.a. om han vil opdage mine nye rifter. Jeg må bare slappe af, og opføre mig præcis, som jeg plejer.

Jeg åbner døren til badeværelset, og går ind på mit værelse for hurtigt at tage mine sko og min jakke på, hvorefter jeg løber ud i stuen, hvor Harry står, og snakker lidt med min mor. Hans blik lander på mig, og der breder sig et smil på hans læber, som jeg kan andet end at gengælde. "Hey Baby," siger han, og lægger armene om mig, da jeg går hen til ham.

***

"Vent Harry, hvor er vi på vej hen?" spørger jeg, da jeg lige pludselig indser, at vi ikke går i retning mod Harrys lejlighed. "Hen til Zayn," svarer Harry, og klemmer min hånd i hans lidt mere.

"Hvorfor er vi det?"

Harry rømmer sig kort. "Drengene... drengene vil gerne se, hvordan du har det." siger han. Jeg kigger lidt ned af mig selv. De behøver virkelig ikke at bekymre sig så meget om mig. Og hele denne her episode, vil jeg bare gerne lægge bag mig. Men jeg forstår dem vel også godt lidt.

***

Harry banker på døren til Zayns sted, og lidt efter åbner Zayn. "Hey venner," siger Zayn. Harry går ind, og jeg følger efter ham, men det sekund jeg træder ind af døren, bliver jeg overfaldet, hvilket gør, at jeg udstøder et kort skrig. Jeg blev ikke sådan rigtigt overfaldet, men overfaldet af kram.

"Bella!" råber Niall og Liam i munden på hinanden, stadig med deres arme rundt om mig. "Er du okay?! Vi hørte om-" Jeg afbryder Liam. "Om at jeg kom på hospitalet? Ja, jeg har det fint nu." forklarer jeg og smiler svagt. Selvfølgelig havde de hørt om det, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med det. Måske ville jeg egentlig have, at så få mennesker som muligt skulle vide det. Men så igen, det har jo været rundt omkring i medierne, der er bare ingen, der ved, hvorfor jeg kom på hospitalet.

Jeg tager mine sko af, og stiller dem i gangen. Jeg har aldrig været i Zayns hjem før, men her er da ganske flot. Det er jo et hus det her, han bor ikke i lejlighed. Efter min smag, er der måske lidt for meget plads, men hey, det må han selv om, drengen har jo råd. "Er Perrie her ikke?" spørger Harry, og hænger min jakke op på knagen for mig. Zayn ryster på hovedet. "Nej, hun skulle gå tidligt i morges," siger Zayn, og går ind mod stuen. Jeg følger efter ham, og Louis sidder derinde.

"Hej Bella, er du kommet ovenpå igen?" spørger han. Jeg nikker. "Ja ja, det var jo ikke så alvorligt!" svarer jeg, og vifter med hånden. "Så skal vi ikke bare lade det ligge?"

Louis nikker forstående, hvorefter de andre drenge også kommer ind. Harry sætter sig i en stol, og trækker mig med ned, så jeg sidder på hans skød. "Woah, Harry!" skriger jeg lavt, da jeg fik et chok. Han griner lidt, og lægger armene om mig, så jeg ikke kan rejse mig op. Så jeg affinder mig egentlig bare med det. De andre drenge ruller lidt med øjnene, men det er jeg egentlig lidt ligeglad med.

"Har du været i skole i den sidste uges tid?" spørger Liam mig om. Jeg nikker halvt. "Altså jeg var ikke i skole mandag eller tirsdag, men resten af ugen." svarer jeg. "Var der nogen som... spurgte ind til det?" spørger han.

Jeg regner med, at 'det' må være episoden i fredags. Jeg skulle have sagt det med at lade det ligge, da de alle var i rummet...

"Kun min bedste ven, og ham snakkede jeg så bare med... hør, jeg sagde det også til Louis før, jeg har ikke så meget lyst til at snakke om det, kan vi lade det ligge?" spørger jeg en smule irriteret. "Selvfølgelig, lad os skifte emne!" siger Harry hurtigt, og strammer grebet om mig. "Gæt hvad?"

"Hvad?" spørger jeg, og smiler til ham. "Vi, altså drengene og jeg, er blevet inviteret til det der Royal Variety Performance, og vi må godt tage en ven eller date med. Care to join me?" spørger Harry, og smiler flirtende til mig. Jeg smiler tilbage. "Virkelig?!" spørger jeg forbavset. Det er jo en kæmpe ting! Især for dem, og tænk, at Harry vil have mig med?! Det er helt utroligt, men... endnu en gang, så er der noget, der holder mig tilbage. Jeg tror, at Harry kan se utrygheden i mine øjne, så han tager fat i min hånd.

"Bella, det er altså en ret fin event, der kommer ikke til at være nogen, som bliver fulde." hvisker han meget lavt, så det kun er mig, som hører det. Jeg smiler taknemmeligt til ham. "Jeg vil rigtig gerne med! Hvornår er det?"

"På mandag... altså næste mandag."

Jeg giver et lille hop. "På mandag?! Der er jo kun 8 dage til! Jeg skal jo have fundet noget at tage på!" siger jeg panisk. Jeg mener, det er et royalt bal, hvor bl.a. dronningen er! Så kan jeg ikke bare troppe op i noget gammelt tøj. Og jeg ejer ikke én eneste kjole. Gad vide, om jeg overhovedet har råd, hvis det skal være en fin kjole...

"Så... skal vi på shoppingtur, eller hvad er det, du siger?" spørger Harry. "Nej ikke i dag, og ikke med dig!" svarer jeg. Harry spærrer forbavset øjnene op, så de andre drenge griner lidt. "Jamen, det skal jo være en overraskelse for dig! Første gang, du får set mig i en kjole, så skal der også være den rette stemning!" siger jeg, og blinker.

"Skal jeg så gå med dig?" tilbyder Niall. Jeg vender hovedet mod ham, og smiler. "Men så er du også nødt til at stå model, det ved du godt ikke?" fortsætter han. "Pis også..." mumler jeg, og griner kort. "Men det bliver hyggeligt! Men har du forstand på kjoler?" spørger jeg skeptisk. Niall ryster på hovedet. "Nope! Men hvor svært kan det være! Det er jo bare, om den skal have stropper, eller ikke stropper, eller lange ærmer og bla bla bla!"

Jeg smiler lidt, og klør mig på overarmen, hvorefter det slår mig. Mine sår. Jeg er nødt til at skjule dem på en eller anden måde. Hvilket vil sige, at jeg for eksempel ikke, kan have stropløse kjoler, eller kjoler med stropper for den sags skyld. Altså er der nu rigtig mange kjoler, som jeg ikke kan have på... og hvordan forklarer jeg Niall det?

Jeg kunne jo altid... fortælle ham det? Nej. Jeg gør det ikke! Det var svært nok at indrømme overfor ham første gang, og han bliver sikkert bare vred eller skuffet, hvis han finder ud af det. Men hvis jeg skulle fortælle det til nogen, så blev det sikkert ham. Eller Liam. De var det første der fik det at vide dengang, så jeg stoler nok mest på dem. Altså på en anden måde, end den måde som jeg stoler på Harry på!

Men faktum er, at jeg ikke kan gå ud og shoppe med Niall, eller Liam for den sags skyld. Men jeg vil heller ikke ud alene, så vil jeg ligne en loner...

...

Mark! Jeg kan hive Mark med! Ja, ja det skulle nok fungerer! Han vil heller ikke belære mig om noget, hvis jeg fortæller ham, at jeg har skåret i mig selv. Jo lidt vil han, men intet i forhold til Niall eller Liam! De er også 3/4 år ældre end mig, så de tror sikkert, at de har ret til at belære mig. Nope!

"Så hvornår kan du?" spørger Niall, og hiver mig tilbage til virkeligheden. "Vi har en ret travl uge, så jeg kan kun på tirsdag," "Åh pis, det er den eneste dag, hvor jeg kan!" lyver jeg, og prøver at lyde ærgret. "Naaw, nedern!" siger Niall. Jeg nikker. "Men det går nok, jeg tager bare... Mark med i stedet!"

Aw yeah, planen går som smurt.

***

Jeg fortryder, at jeg sagde til Harry, at han ikke behøvede at køre os i dag, for jeg er virkelig smadret, og kunne virkelig godt trænge til at ligge ned lige nu. "Er du træt?" spørger Harry og knuger min hånd, mens vi går videre ned af gaden. Gadelygterne lyser vejen op, og giver et mildt skær. Jeg nikker. "Det var udmattende at se de andre igen," svarer jeg, og lukker øjnene. "Men det var også dejligt." Jeg gaber kort. Klokken er kun lidt i 22, men jeg føler mig helt smadret.

"Er du sikker på, at du kan gå resten af vejen?" spørger Harry, da jeg næsten falder, fordi mine ben falder sammen. "Ja ja! Der er jo ikke så langt!" forsikrer jeg ham om, stadig med lukkede øjne, så jeg næsten går ind i en lygtepæl- Harry når dog at rive mig til sig, og dermed 'redde' mig.

"Okay, that's it! Hop op!" siger han, og bukker sig lidt forover. Jeg ser lidt forvirret på ham, indtil det går op for mig, hvad han har tænkt sig. "Nej Harry! Det gør jeg ikke! Jeg er ikke et lille barn!" Harry kigger på mig. "Men du er min trætte kæreste, kom nu, hop op! Vi kommer sikkert hurtigere hjem." siger han seriøst. Til sidst overgiver jeg mig, og kravler op på hans ryg, hvorefter han får godt fat om mine lår, og begynder at gå. Jeg hviler mit hoved på hans skulder, og falder en smule i søvn, men jeg formår dog at holde mig vågen.

"Jeg er ikke for tung vel?" spørger jeg træt. Harry kigger dumt på mig, og ryster på hovedet. "Tag dig sammen," mumler han så. "Du har jo intet fedt på kroppen!" Jeg rynker på næsen. "Og hvad kalder du så måske det her?" spørger jeg, og slår mig på brystet. Eller rettere brysterne. Harry griner. "Nå ja, hvordan kunne jeg glemme dem..." mumler han.

Jeg smiler. "Ja, det undrer også mig."

Ikke længe efter er vi ved mit hus. "Vil du ikke med ind?" spørger jeg tøvende. Jeg tror aldrig, at Harry har sovet hos mig. Bortset fra dengang, hvor han troppede op foran min dør, men det var i mit gamle hjem. Harry vender hovedet halvt mod mig, og smiler. "Meget gerne." svarer han. Jeg giver ham et blidt kys lige nede under øret, både fordi det er der, jeg kan nå lige nu, og han kan også meget godt lide det.

Harry sætter mig ned, og jeg låser døren op. Det første jeg ser, er min mor, som sidder i stuen. "Hej mor," mumler jeg, og spørger hende bagefter, om det er okay, at Harry bliver og sover. Hun nikker. "Selvfølgelig," siger hun smilende. "Tak, og sov godt!" siger jeg, og hiver Harry med ind på mit værelse.

"Jeg har faktisk aldrig været på dit værelse!" siger han forundret, og kigger rundt. "Det er større end dit gamle!" Jeg nikker tilfredst. "Men sengen er den samme." siger jeg. Harry smiler skævt. "Det gør ikke noget, så skal vi bare ligge lidt tæt." Jeg fniser kort.

"Jeg skal lige på toilettet, er straks tilbage!" forsikrer jeg ham om, og tager fat i mit nattøj, hvorefter jeg går ud på toilettet. Jeg børster mine tænder og den slags, og skifter til mit nattøj. Jeg har selvfølgelig sørget for, at det har lange ærmer, så mine rifter ikke er synlige. Jeg får en dårlig smag i munden. Jeg bliver ved med at skjule det for Harry. Måske skulle jeg lade være, og bare fortælle ham sandheden.

Jeg beslutter mig ved at gå ud fra toilettet, og ind på værelset, uden at sige noget. Harry ligger i min seng- stadig fuldt påklædt, og laver noget med sin telefon. "Harry, jeg skal altså i seng nu, jeg er helt smadret, og jeg skal i skole i morgen!" siger jeg, og sætter mig på sengen. "Ja?" svarer han bare, og smiler drilskt.

"Så kan du ligeså godt også gå i seng, tag dit tøj af!" Jeg holder mig diskret for munden, flov over, hvor desperat det lød. "Ivrig hva?" griner Harry. "Så må du jo selv tage det af mig, hvis du er så ivrig."

Mine øjne udvider sig ved hans ord, mens jeg rødmer svagt. Jeg er så blufærdig nogle gange, at det er hæsligt. Jeg stirrer panikslagen ud i luften, mens jeg pludselig mærker Harrys blik på mig. "Åh du godeste Bella, slap af." siger han næsten bekymret, og tager min hånd. Han sætter sig op, og lægger stille sine arme om mig. "Bare slap af," mumler han. "Du behøver ikke gå i panik over, at jeg vil have, at du klæder mig af."

Jeg griner kort ind i hans hals. Jeg føler mig jo næsten beæret. Forsigtig tager jeg fat i bunden af hans T-shirt, og hiver lidt op i den. Harry griner lavt, og smiler til mig. Jeg bider mig i læben, da jeg strejfer hans mave under stoffet, og hiver det derefter helt af. Harry smiler, og planter et kys på mine læber, så sommerfuglene blafrer rundt i min mave. Mine hænder finder vej til hans bukser, og jeg fumler en smule med hans bælte, inden jeg endelig får det op. Med en smule hjælp fra Harry kommer hans bukser af.

Jeg kigger kort ned af ham, og møder hans øjne igen. Jeg trækker vejret dybt, mens mit hjerte banker hårdt mod mit bryst. Jeg giver Harry et sidste, langt kys inden jeg lægger mig ned under dynen. Harry lægger sig sig helt tæt på mig, min ryg mod hans front. Han kysser mig lidenskabeligt på halsen, og jeg strækker den, for at han kan få lettere adgang. Han suger lidt, og jeg får sikkert et mærke af det der. Harry vender mig langsomt rundt, og begynder at køre en hånd ind under min trøje, men jeg stopper ham.

Jeg synker nervøst, og ryster på hovedet, uden at kigge Harry i øjnene. "Undskyld," mumler jeg. Jeg må være en irriterende kæreste. Jeg bliver ved med at udskyde det, og det må drive ham til vanvid.

Harry ryster på hovedet. "Du behøver ikke at undskylde," mumler han, og tager min hånd i sin. "Jeg venter, til du er klar." Jeg kigger frustreret på ham. "Jamen Harry, jeg ved ikke, hvor lang tid, der kan gå! Bliver du ikke træt af at vente?!"

Harry smiler beroligende til mig. "Du er værd at vente på." Jeg sukker. "Hvordan ved du det?" spørger jeg usikkert. Harry løfter mit hoved, så jeg ser ind i hans grønne øjne. "Det ved jeg bare. Du er jo dig."

***

Jeg vågner ved lyden af mit vækkeur, og prøver at rejse mig, men Harrys arm rundt om mig, tynger mig ned. Jeg smiler, og får ufrivilligt vredet mig ud af hans greb, hvorefter jeg skynder mig at skifte tøj, før han rigtigt vågner. Jeg tager en løs T-shirt på, som dækker det meste af mine overarme, men for en sikkerheds skyld, må jeg hellere tage en trøje ud over. Jeg spotter Harrys hoodie ligge på en stol, og jeg tager den op. Jeg bemærker hurtigt den velkendte duft af Harry, som hænger i stoffet. Jeg tager den på, og den er alt for stor, men også virkelig behagelig.

"Stjæler du mit tøj?" spørger Harry ovre fra sengen. Jeg vender mig hurtigt fra spejlet, og kigger på ham. "Jeg låner den... please? Den er virkelig rar," siger jeg og sniffer hurtigt til den. "Og den dufter af dig." Harry smiler og sætter sig op, så hans bare overkrop kan ses. De mange fjollede tatoveringer stirrer tilbage på mig, og selvom de er åndssvage, så har de en mening for Harry, og det er jo hans krop. Og når han er så god til at respektere min krop, så skal jeg gøre det samme.

"Selvfølgelig må du låne den, du ser sexet ud." siger han, og hiver dynen af sig. Jeg rynker forvirret panden. "Sexet? I denne her?" spørger jeg, da den nok skjuler alle former for... former.

"Nå ja, du ser sexet ud i det meste." svarer han, og giver mig et kort kys, og kører sine fingre end langs min hals. "Nu har du to ting på din hals, som viser, at du er min," siger han flirtende, og tager kort fat i halskæden, og presser bagefter blidt på det sugemærke han lavede i går. Jeg smiler forlegent, og dækker mærket med min hånd.

"Jeg skal forresten fortælle dig noget, som jeg ikke fik sagt i går," siger Harry, og hans tonefald er pludselig en del mere alvorligt. "Om ca. to uger, så skal drengene og jeg til USA." Jeg stivner overrasket. "Nå?" siger jeg koldt. "I hvor lang tid?"

Harry bider sig kort i læben. "To uger," Det giver et kort stik i hjertet. Mest fordi jeg er nervøs. Der kan ske rigtig mange ting, når de er i udlandet. Jeg frygter bare det værste, hvad nu hvis der er tusinder af piger, som kaster sig over ham? Selvfølgelig er der det, men jeg mener folk, som vil stjæle ham fra mig, det vil de fleste fans ikke... håber jeg da. Jeg kender ikke så meget til den fandom, men de virker da meget søde. Der var jo hende på twitter, som jeg fik Harry til at følge, fordi hun støttede os to så meget, det var rart.

"Hey Bella?" spørger Harry, og får min opmærksomhed. "Vi når at få snakket alt det her igennem. Som at du ikke må tro på rygter og den slags. Indtil videre, så skal du bare være rolig." Jeg smiler ved hans beroligende ord, og nikker. Det hele skal nok gå, hvis jeg bare stoler på Harry... og det skal jeg så bare gøre denne her gang.
 

***

"Hey Mark, vi skal shoppe i morgen!" siger jeg, da jeg fanger ham henne ved busstoppestedet efter skole. Ja skolen var slut. "Nej det skal vi ikke!" grynter han. "Please please please Mark! Jeg beder dig! Det er ultra vigtigt!" tigger jeg. Han hæver et øjenbryn.

"Hvorfor er det vigtigt?" spørger han. "Harry har inviteret mig med til Royal Variety Performance, og jeg er nødt til at have en kjole!" forklarer jeg. Mark spærrer øjnene op. "Royal Variety Performance?! Er du sindssyg, hvorfor sagde du ikke det med det samme?! Vi finder den bedste kjole til dig, jaaa!" hviner han, og tager mine hænder. Nogle gange spekulerer jeg på, om Mark er straight, for han kan virkelig være tøset nogle gange. Måske er han bi, eller også er han bare lidt metroseksuel?

"Men der er en lille detalje, som begrænser udvalget i kjoler." siger jeg alvorligt. Mark kigger forvirret på mig. "Hvad er det?" spørger han, idet bussen holder ind ved stoppestedet. "Lad os tage hjem til dig." svarer jeg.

***

Jeg hiver den hoodie, som jeg havde lånt af Harry af. Indenunder har jeg en løs T-shirt på, og jeg ruller forsigtigt ærmet på den højre arm op. Mark kigger chokeret på de 3 rifter, som sidder på min overarm, næsten skulderen.

"Åh nej Bella," siger han, og låser døren til sit værelse, hvorefter han går hen, og rører forsigtigt ved min arm. "Nu igen?" Jeg nikker skamfuldt. "Jeg ved ikke, hvordan det pludselig startede igen, men det gjorde det," mumler jeg. Mark tager en dyb indånding.

"Jeg gætter på, at du ingenting har sagt til Harry?"

Jeg ryster på hovedet, og ruller ærmet ned igen. "Nej, jeg kan ikke få mig selv til det." svarer jeg. Mark nikker skeptisk. "Du er den eneste, som ved det." fortsætter jeg, og kigger ham i øjnene. "Og jeg stoler på, at du ikke siger det til Harry!"

"Selvfølgelig ikke. Hvis du altså har det under kontrol. Lov mig, at du vil prøve at stoppe." beder han. "Jeg lover det." svarer jeg, og smiler. "Jeg har bare brug for en ven, som støtter mig en smule."

"Det er klart... men hvis du nogensinde føler, at du har brug for at skære i dig selv, så ring til mig, så kommer jeg hen til dig." siger Mark alvorligt. Jeg smiler taknemmeligt til ham.

***

Jeg kom hjem i går, og så sagde min mor, at Harry havde lagt en gave. Hvilket så åbenbart var en kæmpe check, så jeg kunne få lige den kjole, jeg ville have. Jeg ringede straks, og skældte ham nærmest ud, fordi han ikke skulle forkæle mig sådan, men han insisterede på, at jeg tog pengene, og jeg overgav mig da også til sidst. Derfor er mig og Mark lige nu på shopping mission, og nu er pengene da intet problem.

Efter et stykke tid, fandt vi endelig nogle acceptable kjoler, og Mark proppede mig ind i et prøverum, så jeg kunne prøve dem. "Det var heldigt, at Harry ville finansiere kjolen, ellers havde vi haft et lidt stramt budget!" siger Mark ude fra den anden side af døren. Jeg bakser lidt med at få kjolen på. "Ja, jeg har i hvert fald ikke mange penge." siger jeg, og træder ud, og drejer lidt rundt for Mark.

Det var en ret stram, lidt kort, lyseblå kjole med ærmer der gik til midt på armen. "Den er meget fin," siger Mark lidt utilfreds. "Men den passer ikke rigtig til lejligheden vel?" fortsætter jeg, og Mark er enig, Jeg går ind i prøverummet igen, og finder den næste kjole frem.

"Men de lider ikke af pengenød de drenge!" råber jeg inde fra prøverummet. "De skal til USA om et par uger." "Virkelig?! Hvorhenne?" spørger Mark. Jeg rynker panden en smule. Harry havde godt sagt det, da jeg sidst snakkede med ham meeen... "New York eller Los Angeles tror jeg." siger jeg tøvende, og træder ud iført en ny kjole.

Den består af en slags T-shirt indenunder en stropløs kjole. "Jeg kan meget godt lide den," mumler jeg, og sætter hænderne i siden. Mark kniber øjnene en smule sammen. "Bortset fra blomstermønstret," mumler jeg bagefter. "Præcis! Det var det, der var i vejen med den!" udbryder Mark. Jeg griner, og går ind igen.

"Hvor længe skal de så være væk?" spørger Mark. Jeg sukker. "To uger," svarer jeg. "Nurh, kan du ikke undvære din Harry i så lang tid?" driller Mark. Jeg vil skule til ham, men døren mellem os, forhindrer mig i det. "Hmpf! Du ved ikke, hvordan det er! Du har aldrig haft en kæreste, som skulle 100 millioner kilometer væk fra dig! Så føles to uger som lang tid!" svarer jeg.

"100 millioner kilometer?" spørger Mark drillende. "Okay, måske lidt en overdrivelse, men du ved, hvad jeg mener!" 'vrisser' jeg, og jeg træder ud. Mark kigger opmærksomt på mig, med store øjne. "... hvad synes du om kjolen?" spørger jeg, og drejer rundt, så skørtet svinger flot i luften. En mørkeblå kjole, lang kjole. Den strammes ind ved taljen, og buer ud i et tyndt skørt. Ærmerne dækker mine overarme perfekt, og har en u-udskæring, som lige præcis ikke er for nedringet. Stoffet er fint og glat, og lægger sig pænt. Jeg tror, den er hjemme.

"Helt klart den!" mumler jeg, og kigger mig i spejlet. Mark nikker, og rejser sig op fra sin lille taburet. Jeg vender mig mod ham. "Tror du, Harry vil kunne lide den?" spørger jeg. "Jeg tror, han vil elske den!" svarer Mark. Jeg smiler bredt, og piller lidt ved min halskæde. En vane jeg har, når jeg snakker om- eller tænker på Harry. Mark fokuserer på min hals.

"Jeg kan se, at Harry har givet dig endnu en gave ved halsen?" griner han, og prikker til mit sugemærke. Jeg rødmer kraftigt, og tager mig til halsen, hvorefter jeg drejer rundt, og går ind i prøverummet, for at tage mit normale tøj på igen. "Ha ha Bella, du er så nuttet!"

Jeg ryster flovt på hovedet. Hvorfor skal han også kommentere det, han ved, hvor flov jeg bliver over sådan noget. Jeg skifter hurtigt, og går ud igen. Mark kigger sleskt på mig. "Såe Bells..." kvidrer han. Jeg har en dårlig fornemmelse lige nu. "Hvor langt er du og Harry nået?"

Jeg måber kort, og dækker mit ansigt med mine hænder. Hvordan kunne han dog spørge om sådan noget! "Er du seriøs?!" hviner jeg. "Ja kom nu, jeg er nysgerrig!" svarer han begejstret. Jeg ser helt forkert ud i hovedet. Hvad fanden skal jeg svare. "Vi erhm... ikke noget seksuelt endnu." svarer jeg endelig. Jeg skulle nærmest kæmpe mig gennem ordene. Mark ser nærmest skuffet ud, hvilket resulterer i, at jeg slå til ham.

"Hey, jeg var bare skuffet på dine vegne!" forsvarer han sig hurtigt. Ja sikkert, hvad er det for noget lort at lukke ud. Hvordan kan han være skuffet på mine vegne. "Er det så også derfor, du er nervøs for, at de tager til USA?" spørger han. "Hvor ved du fra, at jeg er nervøs?" spørger jeg koldt igen. "Bella, jeg kender dig, jeg kunne høre det på dit tonefald."

"Åh... hvorfor skulle det, at jeg ikke har... lavet noget med Harry, gøre mig mere nervøs?" spørger jeg hurtigt. Har jeg grund til at være nervøs?! Jeg kigger indtrængende på Mark. "Jeg tænkte bare, så har Harry ikke fået noget overhovedet i et stykke tid, og så kunne det være, du var bange for, at han ville erstatte dig i USA. Du er jo sådan en pessimist, så jeg troede bare, at du havde tænkt over det." siger Mark, og smiler til mig, men hans smil falmer, da han ser mit skræmte ansigtsudtryk.

Det havde jeg slet ikke tænkt over! Tårerne presser sig på, og jeg prøver at vifte dem væk. Nu er jeg da først nervøs! Mark har ret! Jeg har diskuteret det her med mig selv før. Harry er jo en dreng, og de er sådan nogle sexfikserede idioter (sorry), så selvom Harry siger, at han kan vente, så tror jeg ham ikke!

"Bells, det var ment som en joke, selvfølgelig gør han ikke det mod dig!" forsikrer Mark mig om. Jeg kigger på ham. "Men men, drenge- og sex, og USA og piger og, og-" stammer jeg. Mark tager fat i mine skuldre, og ryster mig blidt. "Tag dig sammen! Ja, han er en dreng, det betyder ikke, at han vil kneppe alt der kan gå!" Jeg spærrer forarget øjnene op. 

"Harry elsker dig, du må aldrig tro andet, og slet ikke, at han kunne finde på, at være dig utro!" Marks ord trænger ligeså stille ind, og jeg smiler lidt falskt til ham. Han har mig nogenlunde overbevist, men måske skulle jeg være på den sikre side...

***

Jeg banker hårdt på Harrys dør, og lidt efter lukker han op. "Bella? Hvorfor er du her nu?" spørger han, og træder væk fra døren. Jeg ryster nervøst på hovedet. "Jeg ville bare lige sige hej, da jeg lige var i nærheden! Og jeg har glemt mine nøgler, og min mor er ikke hjemme før 17." lyver jeg, og smider jakken. Harry lukker døren i, og idet sekund han vender sig rundt, overfalder jeg ham med et kys. Han spærrer øjnene helt op i starten, og lukker dem så.

Kysset er voldsomt, og jeg river lidt i Harrys tøj. Usikkerheden bygges op indeni mig, men det her er noget, jeg er nødt til at gøre, hvis jeg vil beholde ham. Det er jeg overbevist om. Harry mumler mod mine læber, "Bella, hva-" begynder ham, men jeg lader ham ikke tale færdig, før jeg presser vores læber sammen igen. Jeg begynder at gå ind mod stuen, og til mit held lander jeg endelig på sofaen, stadig med Harrys læber låst mod mine. Jeg begynder at hive op i Harrys trøje, men han er stærkere end mig, og trækker sig fra mig. "BELLA!" siger han forpustet.

Jeg kigger med store øjne på ham. "Hvad har du gang i?!" spørger han forvirret. Jeg kigger dumt ned af mig selv. "Jeg... jeg ville gerne..." Jeg afslutter min sætning med et suk. Det her er åndssvagt. Jeg kigger op mod Harry, som smiler lidt overrasket. "Du ville gerne..." gentager han lavt. Jeg nikker.

"H-har du ikke lyst?" stammer jeg, og snøfter kort. Harry løfter mit hoved. "Bella, jeg ville elske at have sex med dig men..." han tager en dyb indånding. "Du skal ikke føle dig tvunget, bare fordi jeg har lyst. Du skal også selv have lyst. Ellers kommer du heller ikke til at nyde det."

Jeg kigger ned, og lader Harrys ord sive ind. Selvfølgelig. Hvorfor er jeg så dum! Tænk, at jeg var parat til at være hoppet i seng med ham, fordi jeg er paranoid, og altid tror det værste... det er jo absurd.

"Vent til du er klar, baby." Harrys ord skærer i mig. "Hvornår ved jeg, at jeg er klar?" spørger jeg med en lille stemme. Harry griner kort. "Tro mig. Du ved det, når du ved det." Jeg lægger armene om Harry. Jeg er virkelig heldig at have sådan en perfekt kæreste som Harry.

***

Jeg tog hjem efter klokken 17, og jeg troede, at jeg var glad, men der var bare noget, som virkede forkert, og der var en lille gnist af ulykkelighed indeni mig. Derfor ligger jeg nu, klokken 12 om natten, og kan ikke sove, for alt jeg tænker på, er den kniv, som ligger gemt ude på badeværelset. Jeg er nødt til at være stærk, jeg kan, nej jeg ikke bruge den! Det her er en stor krig! I dag har været en stor krig med mig selv. 

Jeg griber ud efter min telefon, og ringer Mark op. "Hallo?" mumler han træt. "Hjælp mig," hvisker jeg, og krummer mig sammen i sengen. "Bella?" Han lyder lidt mere vågen nu. Jeg er på randen til at græde. Jeg er så fortvivlet lige nu, jeg kan slet ikke finde ro. "Den kalder på mig, kniven."

"Shh, Bella, det skal nok gå." trøster Mark. Jeg smiler lidt. Jeg kan ikke klare det her alene. Og Harry er så fantastisk, at jeg ikke vil pine mig selv længere. Det fortjener han ikke. Men jeg kan ikke gøre oprør mod kniven alene. Jeg ville egentlig ønske, at jeg slet ikke skulle igennem de her åndssvage diskussioner med mig selv, men den eneste måde at ændre det selv på, er meget drastisk. Og det vil jeg ikke. "Jeg er her." mumler Mark.

 

Well, some nights I wish that this all would end

'Cause I could use some friends for a change.
--
What do I stand for? What do I stand for?

Most nights I don't know... - Some Nights, Fun

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld at der er gået lidt tid, jeg har haft meget travlt! Jeg har haft terminsprøver i dit og dat, men idet mindste har det ikke været uden fortjeneste, at jeg ikke har skrevet, for jeg fik nemlig 12 i min dansk terminsprøve! Og så er der sket andre gode ting med det, så jeg blev så glad, og fik lyst og tid til at skrive kapitlet færdigt!

Desværre synes jge ikke selv, at det blev så godt, men det vil jeg lade jer om at bestemme. Og undskyld, hvis der er fejl, jeg har ikke tid til at rette det, for jeg skal læse en hel bog til i morgen... Så nyd kapitlet mine smukke læsere!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...