Good Enough- {1D}

OBS! Dette er 2'eren til Blackout!
Efter at Bella kom væk fra sin far, og flyttede ind hos sin mor, har alting været perfekt. Det er nu snart en måned siden, at Bella blev kærester med Harry, og Bella begynder at lære ulemperne ved at date en berømthed, og spørgsmålet er, om Bellas og Harrys forhold er stærkt nok. Desuden opdager hun også, hvordan tiden med hendes far har påvirket hende, og vil hun nogensinde kunne glemme alt om ham?

74Likes
240Kommentarer
17509Visninger
AA

15. Scream

Jeg hopper ud af bussen, og begynder at gå hen imod Harrys lejlighed. Jeg finder min mobil frem, og kigger på klokken. 17:26 så var han nok stadig hjemme. Festen var vidst først klokken 19.

Denne her uge var gået helt perfekt. Eller. Der var i hvert fald ikke sket noget forfærdeligt! Ella var stadig lidt ude efter mig, men det gjorde ikke rigtigt noget. For der var andre, som var begyndt at behandle mig som et normalt menneske! For eksempel var der en pige i min biologi time, som havde opført sig rigtig sødt overfor mig, og hun var faktisk bare virkelig sød. Så det var jo bare herligt!

Men jeg havde savnet Harry. Suk, jeg er virkelig hårdt ramt af Amors pil, eller hvad fuck man nu siger. Selvfølgelig havde jeg snakket med ham, men jeg savnede hans tilstedeværelse. Og nu kunne jeg snakke i evigheder om, hvordan jeg savnede hans arme rundt om mig, og hans duft og jeg ved snart ikke hvad! Så det stryger vi. For jeres skyld!

Der var åbent ind til opgangen, hvilket jeg var glad for, så jeg tog bare elevatoren, og fortsatte op til den etage, som jeg skulle af på. Jeg drejer ned af gangen, og havner foran Harrys dør, hvorefter jeg forsigtigt banker på. Jeg tripper en smule med mine støvler, og stikker hænderne i mine jakkelommer. Jeg ryster min hætte af mig i samme øjeblik, som døren går op, og Louis smiler til mig. "Hey Bella!" siger han. "Hey." svarer jeg, og går ind af døren, da han træder til siden. Jeg hører nogle stemmer inde fra stuen, og jeg skynder mig derfor at hænge min jakke op. Jeg går ind i stuen, og ser til min overraskelse, at alle drengene sidder derinde og... jeg ved ikke spiller et eller andet videospil. Eller. Alle bortset fra Harry, typisk ikke også? 

"Bella!" siger Liam og rejser sig op fra sofaen. Han går hen og lægger armene om mig, og jeg tager glædeligt imod hans kram. "Det føles som så lang tid siden, jeg så jer sidst!" siger jeg, mens Liam trækker sine arme til sig. "Det er jo fordi, du kun vil være sammen med Harreh nu!" siger Niall og holder blikket på fjernsynet. "Så har man ikke tid til mere?" Jeg kigger trist på ham. Åh nej, jeg ville ikke have, at de følte, at jeg havde glemt dem. "Undskyld, det var ikke meningen..." mumler jeg, og kigger ned.

"Bella jeg laver sjov!" siger Niall hurtigt. Jeg kigger ned på ham, med et lidt flovt ansigtsudtryk. "Troede du virkelig på det?!" griner han, og kigger på mig. "Du er tarvelig!" siger jeg 'surt', og lægger armene over kors. "Så er det da klart, at jeg hellere vil være sammen med Harry! Han er meget sødere!"

"Årh jeg tror nu mere, det er hans kys, som gør, at du hellere vil være sammen med ham!" griner Louis, som er kommet ind i stuen. Jeg vender hovedet mod ham. "H-hvad?" stammer jeg flovt. "Jeg driller dig Bella." siger han, og klapper mig på ryggen. Jeg sukker opgivende. De har altid drillet mig helt vildt de drenge!

"Hvor er Harry egentlig?" spørger jeg, og sætter mig mellem Liam og Zayn på sofaen. "Erhm, han skulle købe et eller andet," siger Louis. "Hvorfor er i andre her egentlig?" spørger jeg bagefter. "Niall og jeg skal til fest med Harry." svarer Liam. Jeg smiler stift, og synker en klump. Jeg er stadig okay utryg omkring den der fest, men jeg prøver virkelig at bevare roen. 

"Hvad med dig Zayn?" spørger jeg. "Jeg skal møde Perrie- min kæreste, i nærheden, så jeg ville hænge ud her imens." svarer han med et smil. Det vil altså sige, at Niall, Liam og Harry smutter til fest senere, og Zayn skal på date eller noget, så det bliver bare mig og Louis i aften. Nice.

"Hvad spiller i?" spørger jeg, og kigger på fjernsynet. Spillet er vidst på pause lige nu. "Fifa." siger Niall og tager joysticket igen. "Jeg var ved at banke Liam, indtil du kom." "Det var omvendt." indskyder Liam. "Hvad går det ud på?" spørger jeg, men fortryder det straks. "Ved du det ikke?" spørger Zayn. "Kom nu, du må da have hørt om det!"

Jeg ryster på hovedet. Jeg har ærlig talt ingen anelse. Men de forklarer mig, at det er et fodboldspil, og så hørte jeg ikke mere. "Vil du prøve?" spørger Zayn, og rækker mig sit joystick. Jeg kigger tøvende ned på det. "Jeg ved ikke, hvordan man spiller." svarer jeg. "Prøv nu bare!" siger Zayn, og sætter spillet i gang. "Vent vent! Hvem spiller jeg mod?!" spørger jeg panisk. "Du spiller mod Niall, bare rolig, han er ikke så god." siger Liam, hvilket får Niall til at bryde ud i et fornærmet 'hey'!

Spillet går i gang, og der er noget på skærmen som bevæger sig, men jeg aner ikke hvad. "Hvordan styrer jeg, hvordan styrer jeg?!" råber jeg fortvivlet, hvilket får Zayn til at grine en smule. "Prøv at se." siger han roligt, og lægger sine hænder oven på mine, mens han guider mig til, hvordan spillet fungerer.

***

"Nej!" råber jeg, da jeg endnu en gang har tabt. Jeg stinker til det lortespil! Jeg smider joysticket fra mig, og kigger surt på skærmen. "Så så." siger Louis, og samler joysticket op fra gulvet.

Døren ude i gangen smækker, og lidt efter kommer Harry ind i stuen. "Heey! Du er her allerede!" siger han, da han får øje på mig, og stiller den pose, han havde i hånden, på gulvet. Jeg nikker, og bliver helt varm indeni, da han lyser op i et smil. "Hvor længe har du været her?" spørger han. "Det ved jeg ikke helt, en halv time... plus minus. Hvad er klokken?"

Liam kigger på sit ur. "Den er... shit, den er allerede kvart over seks! Vi skal snart gå!" Min mave snører sig sammen. "Åh det er rigtigt. I skal... til jeres fest." siger jeg, og sender et lille smil mod Harry. Jeg rejser mig op. "Jeg går lige på toilettet." mumler jeg, og går ud i gangen og ud på badeværelset. Jeg lukker døren, og puster kraftigt ud. En underlig hulkeagtig lyd forlader min mund. "Shh Bella! Slap af! Der sker ikke noget!" hvisker jeg vredt til mig selv.

Det irriterer mig, at jeg ikke stoler nok på Harry. Han forsikrede mig om, at der ikke vil ske ske noget, men denne her uro bliver ved med at ligge i min mave. Jeg vifter kold luft på mig selv, mens jeg sætter mig på kanten af badekaret. "Slap af, slap af." hvisker jeg stadig ud imellem mine dybe vejrtrækninger. Det er for at tvinge tårerne inde. Jeg snøfter kort, og får ligeså stille styr på mig selv. Forsigtigt åbner jeg døren, og går ud, men jeg går ikke direkte ind i stuen.

"Hun har det ikke godt med det, har hun vel?" kunne jeg høre Zayn spørge. "Så vil du blive hjemme eller?" spørger Niall. Harry stønnede lavt. "Jeg er ikke sikker. Hun siger, at det er fint, og at hun stoler på mig, men hun virker så anspændt." Jeg bider mig i læben. Jeg er så nem at gennemskue, at det er pinligt.

"Hun skal sikkert bare vænne sig til det, Harry." siger Louis roligt. "Alt hun ved om alkohol er, at det førte til tæsk, og ubehagelige øjeblikke. Hun ved ikke, at det ikke behøver være sådan. Så jeg synes, at du skal tage til den fest. Af flere grunde. Så kan hun måske se, at der ikke er noget at bekymre sig over." "Det kan være." svarer Harry.

Jeg sukker lydløst. Nogle gange føler jeg mig bare som en byrde. Ligesom den aften, hvor jeg første gang mødte min mor, og jeg flygtede ind til dem. Den aften skulle de også ud og drikke, og de følte sig nærmest tvunget til at blive, og de hadede det. Heldigvis blev Liam hos mig, og de andre smuttede men alligevel.

Jeg lister tilbage til badeværelsesdøren, og åbner den højlydt, for derefter at smække den i. Med tydelige skridt går jeg ind i stuen igen. Harry vender straks hovedet efter mig, og jeg smiler til ham. "Hvad er der?" spørger jeg. Harry kigger undrende på mig. "Ikke noget, hvorfor tror du det?" svarer han. "Du kiggede bare underligt på mig." "Må jeg nu ikke kigge på dig længere?" griner han, og trækker mig hen til ham. "Jo, men du må ikke kigge underligt på mig!" siger jeg og smiler.

"Det gjorde jeg heller ikke!"

"Jo du gjorde!"

"Nej jeg gjorde ej!"

"Det gjorde du Harry." lyder det fra Niall. Harry kigger over på ham. "Luk." siger han. "To mod én, jeg vandt." siger jeg, og kigger lidt hoverende i Harrys øjne. Han hæver et øjenbryn og smiler skævt til mig. "Fint så. Her, du kan få en præmie!" siger han, og bukker sig ned mod mig, for at kysse mig.

"Det er vidst også det eneste, du kan nå Hazza, for vi skal gå nu." siger Liam. Harrys læber forlader mine, og han griner kort, mens han kigger beroligende på mig. "Okay," mumler han, og kysser mig en sidste gang.

***

"Er du sulten?" spørger Louis, lige efter Zayn er gået ud af døren. Han gik ca. 20 minutter efter de andre. Jeg nikker. "Mm." svarer jeg, og tager mig til maven. "Skal vi bestille noget, eller lave noget selv?" spørger Louis, og tager sin telefon frem. "Det kommer an på, hvor god du er til at lave mad, for jeg gider ikke!" siger jeg og sætter mig i sofaen med et bump. "Tjah, jeg er okay til at lave mad, men jeg tror heller ikke rigtig jeg orker. Det har været en travl uge."

Jeg puster kraftigt ud. "Ja det må du nok sige!" Louis sætter sig ved siden af mig. "Ja? Hvordan har din uge været hård?" spørger han. "Jo altså, i søndags skulle jeg møde Harrys mor og søster, hvilket var meget nervepirrende!" fortæller jeg. Louis begynder at grine. "Men hvordan gik det?"

"Det gik vidst mege-" "Vent, lad os bestille maden med det samme, og så snakke mens vi venter!" siger Louis, og afbryder mig dermed. Han taster et nummer på sin telefon. "Pizza?" spørger han. "Med glæde!" siger jeg sultent. Louis ringer op, bestiller to pizzaer, og lægger på igen. "Godt så!" siger han. Jeg nikker.

"Jamen jeg tror, det gik fint. Harry sagde, at de godt kunne lide mig, og det er jeg meget glad for." mumler jeg. "Hey, hvordan kan man ikke lide dig Bella?" siger Louis, og smiler til mig. Jeg trækker smigret på skuldrene. "Nå ja, jeg er blevet mobbet i 7 år, fordi folk ikke kunne lide mig." Louis' smil falmer lidt.

"Så i mandags tog jeg i skole for første gang, siden Harry 'erklærede' sin kærlighed til mig på landsdækkende tv. Og det var jeg ret nervøs omkring, eftersom der var én pige, som bare hadede mig. Og hun var så ekstra sur over, at jeg er kæreste med Harry, for han er hendes vildeste starcrush." Louis nikker interesseret, som tegn til, at jeg skal fortælle videre. Han ser faktisk virkelig nysgerrig ud, den lille gossip girl. xoxo.

"Og da hun begyndte at beskylde mig for alt muligt, så blev jeg bare vred, og svarede hende igen. Og hun har ikke rigtig talt til mig siden. Eller prøvet at få mig til at se dum ud eller sådan. Så resten af min uge er gået på at snakke med folk, som jeg aldrig har snakket med. På den måde kunne jeg måske få lidt mere end en ven."

"Aw Bella, du har jo også os!" siger Louis. Jeg kigger på ham og smiler. "Det er rigtigt. Det er jeg også meget taknemmelig for." Louis kigger ud i luften. "Jeg kan stadig huske, første gang vi mødte dig." Jeg smiler halvt. Jeg kan personligt ikke rigtig lide at tænke tilbage på det. "Vi sang for dig! Og du begyndte at græde, fordi vi roste dig!" griner Louis. Jeg tager mig til hovedet. "Det var hæsligt." siger jeg. "Det er bare utroligt, hvor meget du har ændret dig siden dengang." siger Louis forundret. "Synes du?" spørger jeg.

Han nikker. "Ja du er bare kommet lidt mere ud af din skal, og det har virkelig hjulpet dig. Nu griner du for eksempel, når du har lyst, mens vi nærmest skulle hive det ud af dig dengang!" Det husker jeg godt. Louis fandt på den idé, at vi skulle spille 'sandhed'. Det vil sige 'Sandhed og konsekvens'... bare uden konsekvens. Og det er vel rigtigt, hvad Louis siger. Jeg har ligesom fundet mig selv, eller hvad man nu skal sige. Og jeg har ændret min holdning meget.

Jeg troede for eksempel, at det var dumt at begynde at holde af nogen, for de ville bare forlade mig. Jeg troede, at folk jeg ikke kendte, var ondskabsfulde, og jeg ville bestemt ikke lære dem at kende! Og jeg jeg troede, at følelser kun var til for at blive blokeret, og ikke delt med andre. Men der er stadig noget indeni mig, som ikke har ændret sig.

***

Jeg ligger på sofaen og slappede af, mens Louis er gået ind på sit værelse for at snakke i telefon. Klokken nærmer sig elleve, og jeg kan godt mærke, at jeg er en smule træt. Men jeg vil gerne blive oppe. Jeg vil være vågen, når Harry kommer. For hvad var pointen med at komme herhen ellers? Louis' computer står på sofabordet. Den er tændt, for han sagde, at han nok skulle snakke i et stykke tid, så jeg måtte godt låne den, hvis jeg ville. Jeg skæver lidt til den. Der er noget, som jeg overvejer rigtig meget.

Jeg sætter mig op i sofaen, og kigger pauseskærmen. Noget siger mig, at det ville være en dårlig idé, men samtidig er jeg for nysgerrig. Jeg går ind på internettet og trykker på 'Twitter' ikonet. En dårlig fornemmelse lander i min mave. Jeg bør ikke kigge på twitter. Jeg er sikker på, at jeg vil fortryde det. 

Den er logget ind på Louis' profil. Med min finger bevæger jeg musen op i søgefeltet. Jeg ved, at der findes, det der hedder, update accounts, og jeg har i sinde at finde en. Forsigtig taster jeg 'One Direction update account' ind i søgefeltet, og trykker enter. Jeg går ind på den første, den bedste, for at se, hvad der står. Et kort sekund er jeg ved at smække computeren i, og smide den ud af vinduet, så jeg er langt væk fra twitter, men jeg kan ikke få mig selv til det. 

Jeg skimmer tweetsene igennem, og et sug går gennem min mave, da jeg for første gang ser ordene 'Harry' og 'drunk' i samme sætning. 'Lol at my last tweet, Harry, Niall and Liam is definately drunk!' . Jeg bider mig selv i underlæben, og prøver at bevare roen. Jeg kører en tak ned på siden, og trykker på det link der er til et billede. Et gisp forlader min mund sammen med et hulk da jeg ser det. Jeg kan knap nok beskrive, hvad jeg ser, jeg er helt uden ord.

Alt jeg ved er, at når jeg ser ind i enten Niall, Liam eller Harrys øjne, så kan jeg se, at de ikke er ædru. Og det piner mig. Jeg kigger længe på billedet. Hvorfor vil jeg gerne lide?! Jo længere jeg ser på det, jo længere frem kommer tårerne. Min hals snører sig sammen, og et kort øjeblik føler jeg, at jeg ikke kan trække vejret. Så meget for at holde tårerne inde. Mine øjne er helt blanke, det kan jeg mærke.

Stol på ham Bella, stol på ham! Bare fordi han er lidt småfuld, så betyder det jo ikke, at han er ubehagelig eller noget! Den eneste gang, jeg har oplevet Harry fuld, der var han helt væk, og det er klart, at jeg fandt det ubehageligt, men jeg ved ikke, hvordan han er nu, så jeg skal bare slappe helt af! Mine vejrtrækninger bliver hurtige og korte. Jeg kigger på billedet igen, og ser på Harrys øjne. Hans øjne har samme kvalitet som billedet. De er slørede, og jeg kan næsten ikke genkende dem.

Døren til Louis' værelse går op, og han kigger over på mig. "Hvad laver du?" spørger han, og går tættere på mig, men jeg svarer ikke. "Bella?" Jeg kniber øjnene sammen, og en enkelt tåre triller ned af min kind. Fanden tage det hele! Jeg kan ikke bevare roen! Min krop begynder at ryste. Rigtig kraftigt. "Bella?!" siger Louis igen, denne gang bekymret. Han tager fat i mine skuldre. Jeg reagerer ikke, tårerne flyder bare ud af mine øjne.

"Bella, hvad sker der?!" skriger Louis, og rusker blidt i mig. Jeg holder blikket på skærmen, og Louis kigger derhen, hvor han ser billedet. "Åh nej." mumler han, og kigger tilbage på mig. 

Louis' synsvinkel

Jeg rusker i hende igen. "Bella slap af! Der sker ikke noget!" siger jeg bestemt. Hendes blik er helt tomt. Jeg klapper hurtigt computeren i, og kigger alvorligt på hende. Det ligner, at hun er kommet tilbage, fra hvor end hun lige var. "Louis." hvisker hun hæst. "Jeg kan ikke."

"Hvad kan du ikke?" spørger jeg uroligt. "Slappe af. Bevare roen. Stole på ham." svarer hun stadig lavt og hæst. Hun ryster ikke ligeså meget som før, men hun skælver stadig. "Det er du nødt til Bella, du skal stole på Harry!" Hendes øjne bliver store. "Jeg kan ikke." siger hun tørt, og slikker sig om sine sprukne læber. "Jeg henter et glas vand, vent her!" siger jeg, og rejser mig for at løbe ud i køkkenet. Jeg tager et glas ud af skabet, men et højt skrig får mig til at tabe det, så det splintrer. "Fuck!" bander jeg, og løber straks ind i stuen, hvor Bella hiver sig kraftigt i håret, mens hun skriger.

"Åh du godeste!" mumler jeg, og løber hen mod Bella. "Bella? Bella! Kig på mig!" råber jeg, og prøver at fange hendes blik. Hun kigger ikke på mig, men lader bare den høje tone forlade hendes mund, mens tårerne sprøjter fra hendes grå øjne. En kold følelse går gennem mig.

Jeg kan ikke træge igennem til hende! Jeg prøver at tysse på hende, men der er intet der hjælper. Hun stirrer bare ud i luften, med et blik fuld af sorg. Hendes hænder bevæger sig ned, så hun holder om sig selv, men hun borer sine negle så hårdt ind i sin hud, at det næsten bløder. "Stop det!" råber jeg, og fjerner hendes hænder. 

Jeg går i panik. Intet jeg gør hjælper, hun er helt væk! Mit blik bliver frustreret. Jeg er nødt til at gøre noget drastisk. Uden at tænke nærmere, lader jeg min hånd ramme hendes kind. Ikke super hårdt, men hårdt nok til, at hun endelig holder op med at skrige. "Undskyld!" hvisker jeg, og lægger armene om hende, mens jeg aer hende over ryggen.

Harry vil nok ikke blive glad, hvis han finder ud af, at jeg har slået hans kæreste, men det var det eneste, jeg kunne gøre! Bella begynder at græde. Højt og smertefuldt. "Du er nødt til at slappe af." hvisker jeg, og prøver at berolige hende. Men hun græder stadig lige så højt som før. Jeg rejser mig hurtigt op, så hun ligger alene på sofaen og græder. Uden at hun opdager det, åbner jeg computeren igen. Jeg skynder mig væk fra billedet, og går ind på youtube. Jeg søger på Harrys audition, kun med hans sang.

Hurtigt rejser jeg mig for at løbe ud i gangen, og lede mine jakkelommer igennem. Mine høretelefoner ligger i den ene, så jeg fisker dem op, og vikler dem ud, mens jeg går ind mod Bella igen. Jeg tilslutter dem computeren, og giver Bella dem i ørerne, hvorefter jeg skruer helt op for lyde, og sætter videoen i gang. Musikken er så høj, at jeg kan høre den, selvom Bella har høretelefonerne i ørerne. Hendes gråd bliver svagere, mens hun hører på Harrys stemme, og jeg trykker replay samtlige gange, så hun ikke begynder at græde igen. Kun et par enkelte gisp forlader hendes mund, nu hvor hun er kølet ned.

Jeg finder min telefon frem, og ringer Zayn op. "Lou?" siger han undrende. "Ja, det er mig," mumler jeg lavt, for ikke at forstyrre Bella. "Jeg har et problem Zayn." "Hvad sker der?" spørger Zayn. "Det er Bella. Hun har fået en form for anfald."

"Hvad mener du?"

Jeg klør mig i nakken, og trykker på replay knappen. "Hun gik ind på min twitter, og fandt på en eller anden måde et billede af de andre."

"Mener du Niall, Harry og Liam?"

"Ja. Og de var selvfølgelig ikke ædru."

"Fuck,"

"Jeg kom ind, og så sad hun, og rystede, og græd, og hun begyndte at skrige i sådan 5 minutter! Men nu har jeg endelig fået hende kølet ned en smule." Jeg aer blidt Bella over ryggen, mens jeg observerer hende mime med på sangen.

"Det lyder ikke godt... men hvad skal jeg vide det for? Jeg... har en smule travlt."

"Jeg vil køre hende hjem. Hun vil ikke kunne klare at se Harry lige nu, det tror jeg ikke på. Men hun har brug for nogen, som holder om hende konstant, og det kan jeg ikke, mens jeg kører. Jeg ved godt, at det lyder dumt, men-"

"Louis, jeg ville gerne komme, men jeg ved ikke, om jeg bare kan skride fra Perrie..."

Jeg sukker. Jeg forstod ham godt. Desuden ville Perrie sikkert undre sig, og jeg synes måske ikke, at hun skal vide noget om Bellas situation. "Okay så. Jeg finder et alternativ." siger jeg, og kigger ned på Bella, som stadig skælver en smule.

"Okay. Men ring, når du har fået hende hjem." siger Zayn.

"Det skal jeg nok." Jeg lægger på, og lægger min mobil i lommen. "Louis..." mumler Bella. Jeg kigger opmærksomt ned på Bella, og tager fat i hendes hånd. "Hvad er der?" spørger jeg. "... jeg skal brække mig!" Jeg spærrer øjnene op, og løfter Bella op. Hun kan næsten ikke hverken gå eller stå, så jeg må slæbe hende ud på toilettet. Gudskelov for at hun er en pige, så jeg kan bære hende.

Hun læner sig ind over kummen, og jeg samler hendes hår, og kigger væk, mens hun brækker sig. Jeg får selv lyst til at kaste op, når jeg hører nogle brække sig. Min mave vender sig hver gang, hun laver den der lyd. Hun retter sig op. "Er du færdig?" spørger jeg lidt frastødt, og kigger på hende. Sveden drypper fra hendes ansigt, samtidig med at hun ryster som et espeløv. Mine øjne lander på hendes mund. En uro breder sig i min krop. Min tommelfinger tørrer noget i hendes mundvige væk.

Blod.

Jeg kigger skræmt på det, og kigger derefter ned i toilettet, hvor vandet er blodrødt. "Bella!" siger jeg uroligt, og kigger på hendes blege ansigt. "Du har kastet blod op!" Hun kigger tomt på mig, og falder bagover. Jeg når lige at gribe hende, før hun rammer gulvet. Jeg skulle have hende på hospitalet! Lige nu!

Jeg hiver min mobil frem, og ringer endnu en gang til Zayn. "Zayn!" siger jeg, da han tager den. "Jeg kører Bella på hospitalet!"

"På hospitalet?!" soger han skræmt. "Hvad er der sket?!"

Jeg ryster på hovedet, mens jeg slæber Bella ud i gangen, og tvinger hende hendes jakke på. "Hun har kastet blod op, det plejer at være en dårlig ting! Jeg har brug for, at du forklarer Harry det! Så om du tager herhen og venter, eller om du tager hen til festen, det er op til dig!"

"Fint nok! Skynd dig!"

Jeg nikker, mens jeg tager min egen jakke på. "Vi er på vej ud af døren nu!"

 

And I've tried to fight it, to fight it

But you're so magnetic, magnetic

Got one life, just live it, just live it

Now relax, and get on your back

If you wanna scream- Scream, Usher

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Oh. My. GOD!

Det var ikke så godt! Gisp! Hvad tror i, der sker nu? Hvordan tror i, at Harry reagerer? Og hvordan tror i Bella har det? Og hvordan reagerer de andre drenge?

Okay nu skal i høre. Der er et link i kommentaren. Det er et link til en video, som min klasse har sendt ind til en konkurrence. Hvis vi vinder, så kan vi vinde en tur til Berlin!!!! Derfor vil jeg spørge jer, om i ikke vil stemme på vores video? Det ville betyde så meget for mig! I skal bare køre lidt ned på siden, og man stemmer via sin facebook. Please!? I'm begging ya'll! (jeg er kort med i videoen, jeg holder det britiske flag ;* og det var jeg glad for<3<3<3)

(Og forresten, undskyld hvis der er fejl i kapitlet, jeg har ikke rettet det igennem)

Tak venner, i er de BEDSTE!!!

Erh, jeg ved så ikke, om i opdager det her, eftersom retter i kapitlet, men... DET ER MIN FØDSELSDAG YAY<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...